Vintagehifi.dk er et forum for alle, der interesserer sig for musikanlæg og -apparater, som er ”vintage” altså almindeligvis mere end 25 år gamle.
Forummet er både for den seriøse samler, den nørdede vintagehifi-entusiast og den person, som lige har fået øje på en sjov gammel radio i sin bedstefars kælder, og synes det kunne være spændende at få noget mere at vide om den, måske evt. har brug for lidt rådgivning for at få den til at spille som i fordums tider.
Den bedste måde at få et indtryk af vintagehifi.dk er ved at besøge forummet. Det kan man gøre både som gæst og som tilmeldt bruger. For at skrive på forummet skal man dog være tilmeldt, men det tager kun nogle øjeblikke at melde sig ind.
Når man er oprettet som bruger på vintagehifi.dk, har man endvidere adgang til alle tråde og poster.
Forummet er nu 1½ år gammelt og har her ved udgangen af oktober 2011 mere end 460 brugere.
Men der er altid plads til én til, der brænder for vintage-hifigrej.
Vintagehifi
