LL Kardinal 6014

Rør i alle afskygninger

LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » ons 20. feb 2019 20:42

Hejsa

Nu tager jeg mig endelig sammen, efter alle disse år, til at få min fars/farfars aldrende LL Kardinal 6014'er sat i stand. Det skulle jo være en smal sag for en elektronikmekaniker årgang 1998, der har rodet med radioer hos DSB. ;) FM-delen har spillet fint til i sommers, men så var der pludselig noget der lød som om det kogte. "Arh nej, så er der nok en kondensator, der er ved at stå af. Sluk!" Og her er den så:

IMG_2413.JPG

Træet kunne godt tåle en sjat olie. Nå, men det er værre indeni:

IMG_2415.JPG

Der er normalt 4 højtalere, men kun 2 er tilbage, da en af mine onkler skulle bruge nogen til et projekt i 70'erne. ;) Der må skaffes nogle nye. Det var ikke et problem dengang, da der kun kan modtages FM i mono.
Snoretrækket til både ferrit-antennen og skala-indstillingen er knækket. Man kunne dog manuelt indstille kanalen ved at dreje på hjulet ved pladekondensatoren.

Nu fik jeg sat spænding på apparatet og ja.. Efter et minuts tid begyndte kogelyden så småt igen og jeg slukkede. Der sidder 2 Jensen kondensatorer bag ved "den høje brune" (det er vist diode dobbelt-ensretteren). Den lille tykke blev meget varm, så den er vist færdig. Det er også godt klaret efter +50 år. Jeg kunne lige luske en mobiltelefon ind mellem trærammen og den grønne metalramme. Det ligner at kondensatoren er første komponent lige efter ensretteren.

Så er spørgsmålet hvor retro man skal være? Jeg kan jo bare bestille en ny 450V 47 uF kondensator til 30 kr. Så kunne jeg jo "skrælle" den gamle og sætte den pænt på som hat.. Det kunne blive fint. Jeg kan se på diagrammet at der sidder 4 stks. 50uF 350V kondensatorer, så måske jeg bare skal købe en stak, da de andre sikkert heller ikke har det for godt.

Så burde strømforsyningen spille og så kan jeg få tjekket hvad der ellers trænger. Mit bud på renovationsrækkefølgen er indtil videre:

1. Strømforsyning
2. Effektforstærker-delen skal spille. Gerne via båndoptagerindgangen.
3. FM-delen skal renoveres/tunes op. Den har "aldrig" støjet når man ikke stod på en kanal.
4. Den skal op på 4 højttalere igen. Enten nye eller brugte.
5. Stereo via båndoptagerindgangen.
6. AM-delen skal renoveres.

Det var første indlæg. Der kommer sikkert flere. :lol:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf Fredmarantz » ons 20. feb 2019 23:56

danieltrads skrev:
Det var første indlæg. Der kommer sikkert flere. :lol:


Ja- dét...må vi saftsusemig håbe :p . Det er en rigtig flot start og lur mig, om ikke der er nogle, som kan hjælpe. Jeg synes, at jeg har set et projekt meget lignende dit her på forum et sted. Har du prøvet søgefunktionen? - ellers er jeg sikker på, at der kompetente folk, som melder sig...

Velkommen hertil :thumbsup:

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 5540
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf tctla » tors 21. feb 2019 01:21

Det bliver spændende at se, hvordan du ruller projektet ud :thumbsup:

Kig op under loftet. I den sidste 6014, jeg havde fingrene i, sad det originale diagram stadigvæk i kuverten.
Her scannet & vedhæftet.

Mvh,

/Torben
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 707
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf MaxJ » tors 21. feb 2019 09:22

Ellers har jeg diagram på den. At sætte nye kondensatorer i det gamle hus er udmærket. Båndoptager indgangen. Den tomme sokkel er til en tilpasnings trafo til bådoptager. På Monarken er der en service bulletin der viser hvordan man kan slå alle indbyggede højtalere fra samtidig i stedt for kun den ene, det gælder sikkert også for Kardinalen selv om udgangen er lidt anderledes.
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 566
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Rod

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » tors 21. feb 2019 19:05

Mange tak I 3.

Freddy: Jep, jeg har været rundt og grave lidt i gamle indlæg. Der er jo flere dages god læsning.

MaxJ: Nå det var DET som den tomme sokkel var til. Jeg gættede på en "service-sokkel", hvor udvalgte spændinger måske kunne måles. ;) Selvom højtaleren er intern, så er den sat om i den eksterne via lidt ledninger+muffer. Det må jeg ha lavet om.

Torben: Takker, det diagram er også en tak bedre end hvad jeg før har kunnet finde. Dette er i revision "V", og har i modsætning til den 1. revision jeg havde, omtrentlige DC-spændinger.

Men der lå ikke noget i loftet. Til gengæld lå kvitteringen for købet i bunden i en kuvert. Det var vist min farmor, der havde fundet den i gemmerne, da de solgte huset. Og Torben: Den er sjovt nok købt i Aars:

IMG_2416.JPG

485 kr. i 1967-penge. 8) Resten er lidt svært at tyde.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf MaxJ » fre 22. feb 2019 09:00

Jeg har diagram og lidt mere i et PDF dokument. Det kan jeg vist ikke uploade her til så du må sende en mailadresse i en pm.

Fedt at have en regning på den.
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 566
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Rod

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » fre 22. feb 2019 15:37

MaxJ: Lyder godt, jeg sender lige en besked.

Jeg har nu 2 udgaver af diagrammet. En revision 1 i rigtig god scanningskvalitet, fordelt på 2 sider. En revision 5 i tålelig scanningskvalitet, fordelt på 1 side. Alt er nu printet i A3, så jeg har et kæmpediagram i A2 (2 stk. A3) og et mindre i A3, der indeholder DC spændinger (rev 5).

Så må jeg lige ha bestilt kondensatorer i weekenden og se om jeg kan få den stilt ad.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » tirs 26. feb 2019 22:09

Opdatering på projektet:

Max har sendt mig en komplet service manual, og nu er der utroligt mange ting der dæmrer. ;)

1. Knappen med venstre/højre højttaler har en sjov feature. Man kunne købe en ekstra højtaler, som så kunne bruges til f.eks. venstre kanal. Så satte man den til udgangen "venstre kanal" og klikkede knappen om på "venstre". Så bytter kontakten nu om på de interne højtalere, så højre kanal nu spilles i den interne venstre kanal. Underligt system. Der er dog anvisninger til hvordan man skal modificere den til at begge højtalere virker som normale eksterne højttalere.
2. Båndoptagerindgangen er da forresten ikke i stereo og "kræver" også en trafo i en sokkel. Tror der skal laves et Bluetooth-hack, der kan virke parallelt med grammofonindgangen (som er den eneste der er i stereo).
3. Der er en komplet guide til at justere AM- og FM-delen op.
4. Der manglede da vist nogen lytter i forhold til diagrammet? Nænæ, det var da bare en speciel 3x 50uF Jensen lyt. Den var dog koblet så den blev brugt som en 100 uF og en 50 uF.
5. Der skal bare fjernes en plade i bunden, og da kan stort set alt serviceres uden at skulle skille noget ad.
6. Første hold stumper er kommet hjem fra Elektronik lavpris. Friske pærer og 2 stk. 47 uF@400V og 1 stk. 100 uF@350V.
7. Ensretterbroen har umiddelbart ikke taget skade af den dårlige elektrolyt. Uden belastning får jeg +350V DC på den nye lyt og det tog 5 minutter før spændingen var nede på under 150V.

IMG_2434.JPG

Oh yes, det ser allerede pænt ud.

IMG_2436.JPG


Jeg skal lige ha fundet en god placering til de nye lytter. Der bliver vist for varmt i området. Det bliver næste del. :cool1:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf MaxJ » tirs 26. feb 2019 23:10

Ja det er rigtigt, båndoptager kan ikke bruges, men grammofon indgangen går hen til ECC83 og der må kunne laves noget. Der er anvisning på modificering af netop grammofon indgangen og der må man så kunne gøre den lineær i stedet for.
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 566
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Rod

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf tctla » ons 27. feb 2019 07:57

danieltrads skrev:Men der lå ikke noget i loftet. Til gengæld lå kvitteringen for købet i bunden i en kuvert. Det var vist min farmor, der havde fundet den i gemmerne, da de solgte huset. Og Torben: Den er sjovt nok købt i Aars:


Hej,

Hvis du synes det lyder sjovt, så hør lige her:

Det ser ud til, ud fra navnet på regningen, at jeg har gået i klasse med din far (eller farbror?)i Skivum Skole i 60'erne og også senere i Aars Skole i begyndelsen af 70'erne. Hvis hans navn ellers er Preben. Jeg tror, din farmor hed Mie ?
Jeg kan fortælle dig, at den radio har spillet rimelig meget The Beatles fra grammofon-indgangen, som jeg husker det :p

Mvh,

/Torben
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 707
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » ons 27. feb 2019 09:30

tctla skrev:Det ser ud til, ud fra navnet på regningen, at jeg har gået i klasse med din far (eller farbror?)i Skivum Skole i 60'erne og også senere i Aars Skole i begyndelsen af 70'erne. Hvis hans navn ellers er Preben. Jeg tror, din farmor hed Mie ?
Jeg kan fortælle dig, at den radio har spillet rimelig meget The Beatles fra grammofon-indgangen, som jeg husker det :p

Hold da op, alt er fuldstændig korrekt. :lol: :lol: Det var også Preben, der havde brugt højre kanals højttalere til et eller andet projekt.

Det er egentlig min far Erling, der købte den i sin tid, men for lånte penge. Derfor står min farfars navn på regningen. Og grammofonen er den sidste linie på regningen (den til 200 kr.). Senere fik Preben så radioen op på værelset, og så måtte Mie og Jens nøjes med en Nordmende et-eller-andet i stuen. ;)

Men ja, han var kæmpe Beatles- og Hifi-fan. Som lille knægt var det altid sjovt at komme på besøg ved ham, så man kunne pille lidt ved spolebåndoptagere, Stax elektrostat-høretelefoner og diverse forstærkere.

Verden er ikke så stor igen.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf MaxJ » ons 27. feb 2019 09:35

:cool1:
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 566
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Rod

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » tors 28. feb 2019 17:29

Så blev de nye lytter sat i:

IMG_2439.JPG

Der der 400 Ohms modstand bliver godt nok varm. Godt jeg fik kondensatorene langt væk fra den. De gamle kondensatorer skal lige gøres pæne, så de kan sættes på plads igen. Jeg klipper terminalerne af og isolerer dem på en eller anden måde, så det ser pænt ud.

Opstart med scope på spændingen lige efter første sæt effektmodstande. Alt ok, ingen synlig ripple. 65 watt forbrug.

Og i stilling "venstre kanal", højtalere sat i den eksterne sokkel, en stump ledning i antenneindgangen til FM og manuel tuning på drejekondensatoren, så kom der liv i dyret:

https://youtu.be/aDckTe9xud4

Det var svært at finde en kanal, da skalaen jo stadig er knækket, men så kunne man måske finde LO'en på SDR'en. Ganske rigtigt, den lå 10,9 MHz højrere. Der er mange flueben der kan krydses af nu.

Næste: Båndoptagerindgangen skal i brug, da den giver signal til begge højttalerudgange. Det ligner ved første øjekast, at den ene højttalerudgang ikke virker. Men patienten er da ude af intensiv-afdelingen. :p
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf tctla » tirs 12. mar 2019 20:59

Hej Daniel,
Jeg kom lige til, at tænke på dit projekt i dag, da jeg passerede dine bedsteforældres hus. Ja, faktisk passerede jeg også forbi dine oldeforældres gård foruden din bedstemors søster Anna's gård. Jeg tror, din oldefar hed Anders? Det var godt nok et tæt samfund i gamle dage.
Nå, men det er jo radioen, der er på programmet her, ikke din familie :p
Det ser jo ud til, at du har styr på Kardinalen.
Personligt, ville jeg være noget bekymret for de små-elektrolytter af Jensen-fabrikat, hvor overtøjet tydeligt er skrumpet. Det kan tyde på, at de har været varme. Dels selvfølgelig pga. opvarmning fra omgivelserne, men sikkert også pga. alt for høj lækstrøm. Har du mulighed for, at måle dem? Både deres nuværende kapacitet og ikke mindst deres ESR (Equivalent Serie Modstand)?
Så er der evt. papir-kondensatorer. De bør alle måles ud for læk. Løft den ene ende af kondensatoren og mål med et Ohm-meter tværs over kondensatoren. Denne måling må ikke vise en Ohmsk modstand mindre end uendelig stor, altså afbrudt. Det er højimpedansede kredsløb, de sidder i, så selv en ganske lille læk er uønskelig. De gule Philips/Mullard "Mustard"-kondensatorer er sædvanligvis OK, men jeg har da set en enkelt eller to med læk. Selv de bedste kondensatorer forgår ...
Tjek spændinger på begge udgangs-rør. Især kathode-spændingerne (14,1Volt) er rimelig kritiske. De kan godt falde lidt med årene, som rørene slides, men de bør ikke stige :!:
Anode- og kathodespændingerne på triode-delen af ECL82 rørene bør også ligge nogenlunde præcist (155V & 1,55V), i hvert tilfælde indenfor 10%.
Dernæst slukker du, tager stikket ud af stikkontakten og hiver begge ECL82 ud af soklerne.
Nu er det nemt, at måle gitter-afleder modstandene både for udgangs-pentoderne og indgangs-trioderne. Disse modstande har en tendens til, at vokse i værdi med alderen, og det er meget skidt.
På indgangs-trioderne (ECL82 ben-1 i rørsoklen) skal du måle 1MOhm fra gitter-benet til stel og fra pentodernes gitter-1 (Ben-3 i rørsoklen) til stel: 470KOhm.
Jeg ville nok også tjekke triodernes kathode-modstande, hvor du måler 2,2KOhm mellem ben 8 i rørsoklerne og stel. Ikke store chancer for, at de er udenfor specifikationer, men så er det gjort. Er de vokset i værdi, kan du nemlig ikke forvente, at måle 155V på anoderne for så stiger anodespændingen, da rørerene trækker mindre strøm.

Ja, og så har du jo slet ikke taget hul på radio-delen og grammofon indgangs-forstærkeren.
Vi krydser for nogle flere regnvejrsfulde week-end'er i Marts, så du ikke distraheres af familie/natur plidder-pladder, men kan fokusere på de virkelige værdier. Her tænker jeg naturligvis på Ohmske og kapacitive værdier foruden spændinger og strømme. :thumbsup:

Mvh,

/Torben
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 707
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: LL Kardinal 6014

Indlægaf danieltrads » tors 14. mar 2019 12:42

tctla skrev:Hej Daniel,
Jeg kom lige til, at tænke på dit projekt i dag, da jeg passerede dine bedsteforældres hus. Ja, faktisk passerede jeg også forbi dine oldeforældres gård foruden din bedstemors søster Anna's gård. Jeg tror, din oldefar hed Anders? Det var godt nok et tæt samfund i gamle dage.


Ja det er helt rigtigt. Jeg snakkede lige lidt med den nordjyske del af famlien og min yngste onkel Tommy har også leget med din bror Birger, og senere spillet fodbold med din anden bror Erling. Han kunne godt huske de mange "apparater" og der var også noget med en stor antenne på din bil. :lol:

tctla skrev:Personligt, ville jeg være noget bekymret for de små-elektrolytter af Jensen-fabrikat, hvor overtøjet tydeligt er skrumpet. Det kan tyde på, at de har været varme. Dels selvfølgelig pga. opvarmning fra omgivelserne, men sikkert også pga. alt for høj lækstrøm. Har du mulighed for, at måle dem? Både deres nuværende kapacitet og ikke mindst deres ESR (Equivalent Serie Modstand)?


Njaeh jeg har kun et alm. multimeter + et 100 MHz analog scope + en DVB-T-pinds SDR + en aflagt Android telefon som funktionsgenerator. Multimeteret kan dog godt måle kapaciteten, men det påstod også at den første Jensen-lyt lige efter ensretter-broen var ok. Så nej, det tager ikke højde for ESR.

tctla skrev:[SNIP - Tjek papirkondensatorer]
[SNIP - Tjek anode- og katode-spændinger på ECL82'erne]
[SNIP - Tjek gitter-afleder-modstande]
[SNIP - Tjek katode-modstande]


Aha, det var godt lige at vide hvad der er kritisk på sån et rør. Så må jeg lige se hvor meget skiftet fra 220 V til 230 V gør ved sagen. Det spiller nu ellers meget godt. Eller.. den ene kanal jeg kan få til at virke, spiller meget godt. Har dog en fornemmelse på at det er noget "mekanisk" dvs. omskiftere eller den slags der driller. Sidste kig med scopet på højttaler-udgangen lignede at den svævede.

Jeg tror jeg bestiller en ekstra 0,1uF overføringskondensator ala. den der sidder lige efter båndoptagersoklen. Stereo-omskifteren "kopierer" signalet over i begge kanaler når den står i stilling Båndoptager. Det burde jo være en smal sag at fjerne den ledning, montere en ekstra overførringskondensator, så jeg kunne få begge kanaler ind. Så er det kun stereolampen der ikke tænder, men det går nok.

tctla skrev:Ja, og så har du jo slet ikke taget hul på radio-delen og grammofon indgangs-forstærkeren.
Vi krydser for nogle flere regnvejrsfulde week-end'er i Marts, så du ikke distraheres af familie/natur plidder-pladder, men kan fokusere på de virkelige værdier. Her tænker jeg naturligvis på Ohmske og kapacitive værdier foruden spændinger og strømme. :thumbsup:

Mvh,

/Torben


Haha, ja jeg står og skal på skiferie fra i morgen, så Marts er fyldt med familie-tamtam. :lol: Så nu er projektet lige på standby i en uges tid.

Og jeg glæder mig til at rode med radiodelen. Der sker altså lidt numre med det der oscillator-trin. Det er ikke altid jeg kan få den til at svinge, men den skal forhåbentlig bare justeres.
danieltrads
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 20 feb 2019
Lokalitet: Fredericia


Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster