rørglad skrev:En gang sidst i tredserne forsøgte jeg ihærdigt at demonstrere STEREO for min gammel farmor. Men uanset hvad jeg forsøgte med ballanceknap, S/M omskifter og hvad jeg eller kunne finde på, kunne hun ikke høre forskel!
Jamen farmor, kan du ikke høre, at når jeg drejer på en her knap, så kommer lyden der ovre fra?
Nææ det kan jeg ikke, men det er måske fordi, jerg ikke kan høre noget med det øre?
Min konklusin var, at det måtte være trist ikke at kunne hvorfra lyden kommer og dermed opleve et "lydbillede"!
Set i det lys kunne jeg godt tænke mig en forklaring på, hvad det er, der bliver så godt, når den ægte mono kan fremskaffes? Jeg ved godt, at smag og behag ikke kan diskuteres med et fornuftigt resultat tilfølge. Men jeg spørger så alligevel.
På forhånd undskyld Nils
NIls, din farmor var vist en viis gammel dame, der godt kunne høre, hvad der var rigtigt og hvad der ikke var det, og som forstod at værdsætte MONO.
Det er ikke tid nu til en lang udredning, men her er mine hurtige ord om, hvad der gør MONO interessant og i visse sammenhænge "bedre" end stereo.
Aftastning af lyd fra vinyl:Det er (i sagens natur?) bedre at aftaste én kanal end to fra én rille på en grammofonplade, når der kun er én pickup i brug. Det lader sig fint gøre at aftaste to kanaler fra én stereorille, men løsningen synes at indehold et kompromis. De to kanaler aftastes fra begge sider grammofonpladerillen, men som jeg forstår det (ret mig nogen, hvis det ikke passer) er det ikke sådan at lyden fra den ene kanel er i den sene side af rillen, og lyden fra den anden i den anden side; den ene side indeholder forskellen af de to kanaler, den anden summer, og så er det stereo pickuppens opgave at rede dem ud hver for sig, hvilket den jo gør ret godt. Det skulle være et slags målbart (videnskabeligt) faktum, at det "rene" MONO-signal har mere dynamik end det sammenstykkede og rekonstruerede stereo-signal.
To ører, men kun en hjerneStereo er ikke mere naturligt end MONO selv om det skaber rum i lydbilledet. Der findes jo ingen stereo-lydkilder. Lyd, som vi høre i virkeligheden, komme ikke fra to punkter men alle steder fra. Stereos genskabelse af et helt lydbillede (også) en tilnærmelse. Læs evt. en lang engelsk tekst om det her:
http://www.anstendig.org/Stereo.htmlDen musik, vi kan li', er lavet i MONOEn anden, god grund (og måske den bedste) til at lytte til MONO, er at meget af den musik, vi kan li', oprindeligt er mixet i MONO. Stereo-udgaverne af musikken fra de tidligere stereo år (1958-1965) var ofte et ligegyldigt bi-produkt lavet af en producer-assistent eller værre endnu skabt elektronisk "electronically reprocessed for stereo" eller lign. Når man læse om andre MONO-tossers lytning af f.eks. de oprindelige Beatles og Bob Dylan-plader synes der ikke at være nogen tvivl om at sådan er de tænkt til lyde. Jeg har endnu til gode at genopleve gamle plader i MONO-versioner, men har som jeg skriver nedenfor haft store oplevelser ved at høre mine MONO-jazzplader m.fl. via et MONO(-optimeret) setup.
PQR