Philips BDK563A fra 1957, Kan den mon renoveres...?

Rør i alle afskygninger

Philips BDK563A fra 1957, Kan den mon renoveres...?

Indlægaf tctla » lør 23. jan 2021 12:10

Jeg har en god ven, også radiomekaniker, som de sidste mange år har arbejdet som medico-tekniker på et sygehus.
Han er lige gået på pension for en uge siden, og hva' så nu ?
Han har, ligesom jeg, aldrig været arbejdsløs i sit liv, og vi har ingen erfaring med, hvad man så gør, når pensionsalderen melder sig.
Vi har med andre ord ikke en flyve-færdig Plan-B klar, men må improvisere og se hvorhen, det skøjter.
Det har nu taget ham den forgangne uge, at udklække en plan for endelig, at få renoveret hans bror's værkstedsradio.
Et projekt, som nok egentlig startede for 5-10 år siden; det fortaber sig lidt i tågerne, men jeg husker godt optakten.
Dengang havde jeg ikke mange radiorør på lager, men jeg har i mellemtiden oppet mig gevaldigt.
Der er nu derfor i hans optik, alle muligheder for at komme videre, og det har han jo sådan set ret i.

Aben sidder derfor nu på min skulder og vejer tungt til, ref. vedhæftede billeder af radioens indværk.
Heldigvis har åbenbart ingen, kværnet rundt i radioen før.
Der er nok at tage fat på. Kun en enkelt brun Wima-kondensator, men den skal selvfølgelig ud.
Så er der de store, sorte og runde papir-kondensatorer, der følger trop.
Gamle elektrolytter er selv-skrevne til udskiftning, såsom udgangs-rørets katode-afkobling.
Ret overskueligt, men så er der jo modstandene. Stort set ALLE er lige netop den type Vitrohm, der skrider i værdi gennem årene. De må alle udmåles og evt. udskiftes, men det er jo stadig slavearbejde, og uden egentlig udfordring.
Som det ses på billedet, er udgangs-røret EL84 og ensretterrøret EZ80 til højre for, godt trætte og gennemkogte, at dømme efter glaskolbernes udseende. Det ligner også udskiftning her.
Når ovenstående bagateller er af vejen, er det tid, at undersøge radioen for den oprindelige fejl: Tavs på FM.
Denne reparations rækkefølge fordi, jeg har en ukuelig selvtillid i og med, at jeg er absolut sikker på, at kunne lokalisere denne fejl under alle omstændigheder. Lidt træls, selvfølgelig, hvis jeg tager fejl :QQS:

Nå, men så fik vi taget hul på denne lørdag.....

Mvh,

/Torben
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1360
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Philips BDK563A fra 1957, Kan den mon renoveres...?

Indlægaf Tonni » lør 23. jan 2021 12:35

Hvilken fortælling. Og hvilken opgave!

Jeg har på fornemmelsen, den gode ven ikke kommer til at savne sit arbejde, de første par dage...
Også at han pludselig føler sig i en tidsrejse, tilbage til sin ungdom, og læretid.
Her er basis for en perlerække af gode fortællinger, anekdoter, og øvrige minder.
Samt at du får en rig mulighed, for at grave dybt i skufferne...

Din gode ven, har sandeligt fået et "velkommen til den travle pensionist tilværelse". :OLO:
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4807
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Philips BDK563A fra 1957, Kan den mon renoveres...?

Indlægaf eltek » man 25. jan 2021 18:33

Det ligner storebroderen til den jeg har restaureret :p

viewtopic.php?f=555&t=13414

Philips BDK 467A.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
eltek
 
Indlæg: 25
Tilmeldt: 05 sep 2018
Lokalitet: Aabenraa


Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 132 gæster