Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Rør i alle afskygninger

Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf Hanzi » fre 7. okt 2022 17:12

Hej herinde,

Det er min plan at få istandsat et sæt Philips El6436/02 men da jeg ikke besidder de rette evner, påtænker jeg at få hjælp til det.

Jeg har ikke hørt dem spille, men er købt som beset i rack, hvor der også er en mono-rørradio (den må dog vente på en overhaling). Jeg vurderer, grejet er blevet opbevaret korrekt.

Jeg ønsker en istandsættelse, som sikrer rør-sættet mange år frem, men hvad skal den slags koste?

I vurderingen antager vi, at udgangstrafoer fungerer, ellers bliver det nok en helt anden pris. Derudover kan min onkel formentlig skaffe nye rør, så dem tages der også forbehold for. Med andre ord er det selve konstruktionen som kræver en kærlig hånd.

Lad mig høre, hvad I tænker!

Mange hilsener
Hanzi/Johannes
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Hanzi fre 7. okt 2022 23:10, rettet i alt 1 gang.
NLE 1000., DIY rørpre med NLE att. samt passiv pre med Seiden switch, Denon Dcd 3560.,
Denon DVD-5000, Luxman Pd 441 med Rega RB300-arm med Denon dl103, NLE 17 med DIY-strømforsyning, Magnepan IIIa med NAD 8200 som subs
Hanzi
 
Indlæg: 170
Tilmeldt: 05 maj 2012
Lokalitet: København

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf Tonni » fre 7. okt 2022 19:16

I dit område, ville jeg snakke med Analog-Bo, eller Tophøj. De er begge brugere her inde...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4807
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf Hanzi » fre 7. okt 2022 19:33

Mange tak Tonni. Tophøj har jeg hørt meget godt om.

I princippet kunne jeg også henvende mig personligt en af de nævnte, men på den anden side kunne det også være fedt med noget offentlig debat angående renovation af rør-blokkene.

Det kunne være, folk havde nogle værdifulde indspark:)
NLE 1000., DIY rørpre med NLE att. samt passiv pre med Seiden switch, Denon Dcd 3560.,
Denon DVD-5000, Luxman Pd 441 med Rega RB300-arm med Denon dl103, NLE 17 med DIY-strømforsyning, Magnepan IIIa med NAD 8200 som subs
Hanzi
 
Indlæg: 170
Tilmeldt: 05 maj 2012
Lokalitet: København

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf tctla » fre 7. okt 2022 23:23

Hej Johannes,

Dette projekt indebærer en stor risiko for blå mærker. Især i panden, når du banker den i bordet, gentagne gange.
Lad os tage specifikationerne for forstærkeren først.
Frekvensgang 40~15.000Hz. Ikke ligefrem STOR HiFi, nærmest Mellem-Fi.
Den mediocre frekvensgang skyldes nok en "træls" udgangstransformator og måske kan der rettes lidt op på det problem ved at ændre modkobling eller filteret på udgangen af indgangs forstærker røret.
Nu er det jo en forstærker, der er beregnet til PA-anlæg, og det er den helt fin til.
Forstærkerens indgangsfølsomhed for fuld udgangseffekt er omkring 250mV, hvilket er lige følsom nok for tilkobling til moderne signalkilder (Tunere, Cassette båndoptagere, CD-afspillere, RIAA forforstærker etc.)
Reducerer man følsomheden med et spændingsdeler-led må man kæmpe med den støj, det anvendte indgangsrør (EF86) producerer. Modkoblingen i forstærkeren kan også tilpasses, så følsomheden sænkes.

Så er der rørvalget, og det er ikke specielt sjovt.
Kig dig omkring på Internettet og se hvor "let" det vil være at finde 8 ens (parrede, samme produktions-kode) udgangsrør (PE06/40) for de 2 forstærkere. Nu er der godt nok separat BIAS-justering for rørene, så man kan kompensere en del for evt. uens rør. Men at FINDE rørene, det er en udfordring, også økonomisk.
De andre rør (ECC85 og EF86) kan sagtens skaffes. Man har anvendt ECC85 som fasevenderrør, hvilket nok er fint til PA-anlæg, men ellers ... Tja. EF86 er ofte brugt som indgangsrør i forstærkere, men pentoder støjer (sus/shot-noise). En triode her ville være bedre, og med den følger lavere forstærkning. Nogenlunde, hvad der er brug for, men så er forstærkeren ikke længere original, og det kan jo også betyde meget.

Renovering af forstærkerne bør omfatte tjek og evt udskiftning af elektrolytkondensatorer. Både i strømforsyning og forstærker. Desuden tjek af modstande, der kan være uden for spec. Overføringskondensatorer mellem rørene skal næsten 100% sikkert skiftes, med mindre de er af "Mustard" typen. (Søg på Google: Philips Mustard Capacitor)
De er sjældent defekte. Andre ikke-elektrolyt kondensatorer tjekkes også og udskiftes som nødvendig.

Det var så mit oplag til en debat.
Jeg hører gerne fra enige såvel som uenige medlemmer, der måske kender forstærkerne bedre end jeg.

Mvh,

/Torben
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1360
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf tctla » lør 8. okt 2022 09:30

Et tillæg til debatten, der forhåbentlig opstår.
PE06/40 i denne forstærker er ikke den "normale" model med brøndsokkel fatning. Derimod N-versionen med 5 pin UX base, ligesom det meget kendte rør, 807. Dette rør, der antagelig erstatter de originale, lader sig finde uden de store problemer, også i mængder og til helt anderledes budgetvenlige priser. Ret mig, hvis jeg tager fejl i, at det er PE06/40N, der sidder i disse forstærkere.

Mvh,

/Torben
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1360
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf Hanzi » lør 8. okt 2022 09:43

Tak for dine indspark. Det sætter jeg stor pris på.

Der er netop tale om PE06/40N. Det er ikke til at sige, hvor meget juice, der er tilbage i dem, men det kan vel testes!?
NLE 1000., DIY rørpre med NLE att. samt passiv pre med Seiden switch, Denon Dcd 3560.,
Denon DVD-5000, Luxman Pd 441 med Rega RB300-arm med Denon dl103, NLE 17 med DIY-strømforsyning, Magnepan IIIa med NAD 8200 som subs
Hanzi
 
Indlæg: 170
Tilmeldt: 05 maj 2012
Lokalitet: København

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf tctla » lør 8. okt 2022 09:45

Ja, de kan testes. Mange rør-testere har UX5 sokkel, inkl. min, så det er absolut muligt.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1360
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Philips El6436/02 - prisoverslag på renovation!?

Indlægaf Klarskov » lør 15. okt 2022 12:01

pb sendt.
Klarskov
 
Indlæg: 165
Tilmeldt: 12 mar 2011
Geografisk sted: Nordsjælland
Lokalitet: Tikøb


Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 137 gæster