Side 1 af 2

SE contra PP

Indlæg: ons 28. sep 2016 17:42
af rørglad
Jeg har ikke erfaring med single-ended rørforstærkere - bortset fra fortidens småting indbygget i radioer o.l. Min musiksmag sammenholdt med højttalernes virkningsgrad har ikke kunnet tilfredsstilles med op til 10 -15 watt, så det er altid blevet til solid-state eller PP-rør.
Nu kunne jeg godt tænke mig at prøve noget SE, og det ville være dejligt at høste lidt af andres erfaringer. Hvad er det, der får nogle kendere til foretrække SE?
Svaret er vel givet på forhånd, for det kan vel kun være LYDEN, al den stund at f.eks. pris, effekt, forbrug taler imod SE?
På forhånd tak Nils

Re: SE contra PP

Indlæg: ons 28. sep 2016 21:59
af hmt
Min erfaring med SE - faktisk i pentode-kobling med EL84, er at musikken har bedre flow, mere sjæl og musikalitet. Og som du selv påpeger, så er udfordringen at SE ikke giver særlig mange watt, hvilket er et problem i forhold til valg af højttalere. Det er dog lykkes mig at trække et sæt Rogers LS 3/5a 15 ohm med 4.8 SEP watt med godt resultat. Til gengæld gik forstærkeren i knæ, da den skulle trække et tilsvarende sæt 11 ohm.

Jeg har skiftet til PP EL34 og det er faktisk ret interessant. Trods at jeg stadig er i gang med at spille nye overførings-caps til, så har den lidt af samme flow, men jeg synes stadig at jeg mangler den sidste musikalitet. Om det kommer med den endelige tilspilning ved jeg ikke. Og jeg savner faktisk også min EL84 SEP, fordi den kunne noget helt særligt. Omvendt er jeg også lykkelig for ikke at være begrænset til højttalere med plus 90 db følsomhed, eller acceptere at spille lavt.

Jeg kan anbefale at prøve SE. Hvis du altså er villig til enten at overkomme eller acceptere udfordringerne.

Vh
Henrik

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 15:22
af rørglad
Tak for input Henrik. Jeg er bekræftet i, at SE skal prøves. Men jeg vil gå efter en af de kraftigere konstruktioner, for ikke at være alt for begrænset m.h.t. effekt.
Derfor efterlyses nogle erfaringer/anbefalinger med de tungere sager f.eks. 2A3. 807, 300B og 845 udgangsrør.
Ordet er frit (som altid her på Vintage HI Fi)

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 17:01
af hmt
Du skal op i fx 811, 845 eller nogle af de russiske 6c33 eller GM70 for at få mere end 15 watt SE ud. Og det er som regel ret dyre sager, hvis det skal være godt.

Vh
Henrik

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 17:14
af MaxJ
Hvis du kan finde en konstruktion med 813 røret så kan du få ca. 40 watt med smæk i. Jeg har en billig kineser ting jeg har købt for sjov men den sparker nu meget godt fra sig og kan uden problemer trække et par B&W Dm 604.

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 18:28
af Tonni
Men omvendt er det de små effekter, fra 300B og ned, der giver finessen...
Især har single plate 2A3, VT52, AD1, PX4, RE604, 45 og lignende (meget mere sjældne) typer lyden "to die for"!
Men det kræver også nogle, særdeles seriøst, følsomme højttalere. Vi er nede under 5W her...

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 19:18
af Ehapa
Enig hvad der ellers er skrevet, jeg har haft SE , EL34, og 300B på 7-10watt, 300B er meget musikalsk men skal have følsomme højtalere min. 96db ellers bliver det ret slapt i Bassen, Hvis jeg skulle vælge en kraftig SE ville det nok blive en med GM70 rør de koster ikke ret meget, og er bygget i imponerende kvalitet.

Synes at SE er bedst med Fuldtoner/field coils, er det mere kommercielle højtalere med delefilter er PP eller andet at fortrække.

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 21:35
af Almarx
Her beskriver analogbo et projekt med GM70 og single ended: http://blog.analogbo.dk/ man skal lige lidt ned i bloggen.

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 22:21
af tctla
Du kan jo læse her, hvad der venter dig med 845-SE.
På den anden side, er det vel altid et spørgsmål om at dele sol & vind lige eller at vælge mellem pest & kolera...!
http://www.affordablevalvecompany.com/845.htm

Music Angel har alligevel lavet een, se vedhæftede.
Ikke sådan, at jeg anbefaler den osv, osv... Jeg har aldrig hørt den, så bare til info.

...og andre igen, er jo tydeligvis helt ekstatiske:
http://www.audiodesignguide.com/my/845se.html

Nu husker jeg vel ret ? Det ER 845'ere, du har i posen ?

Re: SE contra PP

Indlæg: tors 29. sep 2016 23:15
af hmt
Lampizator har modificeret Music Angel 845 med efter eget udsagn godt resultat;

http://lampizator.eu/AMPLIFIERS/CHINA/S ... 0Kong.html

Vh
Henrik

Re: SE contra PP

Indlæg: tirs 4. okt 2016 22:52
af rørglad
Det skuffede mig lidt, at finessen åbenbart skal findes i den lave ende af effektskalaen. Så er der ligesom ikke rimelighed i at stræbe efter mere effekt, som alligevel ikke kommer op til det, jeg har i forvejen med PP-grej.
Indledningsvis bliver det så en let EL84, 6AQ5 eller 6V6 løsning, og så må vi se, om noget tungere skal følge efter?
Endnu en gang tak for hjælpen. Nils

Re: SE contra PP

Indlæg: ons 5. okt 2016 00:21
af tctla
Nils,

Inden du finder mølposen frem, ku' du jo lige læse dette:
http://tubelab.com/designs/845-se/
Hvis du ikke er bange for, at blande lidt sand ind i projektet, er her måske en løsning ?

Jeg har bygget en triode Push-Pull forstærker, der er lavet med DC-koblet kathode-følger driver, der tillader gitterstrøm i udgangsrørene, klasse AB2.
Den lyder forrygende, og ingen, der har hørt den, gætter på, at den 'kun' yder 2 x 12W sinus.
Det kan godt være, at den ikke har 'DEEP bass', ref. Affordable Valve Co., men den sparker nu alligevel ret godt til mine B&W højttalere.
Jeg har aldrig forestillet mig, at en effekt på 12 Watt kan lyde så dyb og fast, som i denne amp.

De anvendte udgangsrør er dobbelt-trioder 2C34 eller RK34, NOS fra midt/sidst i 30'erne.
Kathode-følger driver er 5687, dobbelt triode.

2C34/RK34 er iøvrigt meget lig flg. rør, glød evt. undtaget:
DET19_4074-A_33A_138A_CV18_CV1061_VT61_VT224_10E-11442_(6A6_6N7_53_5694)

Derfor er det min erfaring, at hvis man kan styre det, så er gitterstrøm i udgangsrørene ikke noget, man absolut bør undgå og en 845 jo nærmest BE'R om det !!

Re: SE contra PP

Indlæg: lør 25. aug 2018 11:30
af rørglad
IMG_20180823_143842969.jpg
IMG_20180818_175906869.jpg
IMG_20180818_175940919.jpg
IMG_20180816_160302872.jpg
rørglad skrev:Det skuffede mig lidt, at finessen åbenbart skal findes i den lave ende af effektskalaen. Så er der ligesom ikke rimelighed i at stræbe efter mere effekt, som alligevel ikke kommer op til det, jeg har i forvejen med PP-grej.
Indledningsvis bliver det så en let EL84, 6AQ5 eller 6V6 løsning, og så må vi se, om noget tungere skal følge efter?
Endnu en gang tak for hjælpen. Nils


Ja så er min SE EL84 forstærker færdig og må indrømme, at den kan noget særligt - især i den høje ende af lydspektret. Den spille dejligt på mine Rauna men ikke på mine DM7 ( heller ikke forventet). Konstruktionen er helt simpel: Et Telefunken ECC88 i SRPP foran EL84 og ingen tilbagekobling.

Re: SE contra PP

Indlæg: lør 25. aug 2018 18:53
af hmt
Det ser virkelig spændende ud og jeg tvivler ikke på at det er godt. Er det vintage/ NOS Jensen PIO som overføringscaps?

Vh
Henrik

Re: SE contra PP

Indlæg: lør 25. aug 2018 21:35
af Ehapa
Ser godt ud”keep it simple”..og godt at se noget SE DIY her på siden.