Ja- jeg har spillet med JBL på mine Marantz'er, så længe jeg kan huske og synes, at det er fantastisk....og har læst og hørt mange andre, bl.a. på Audiokarma.org, udtale sig om, at de synes, at Marantz og Jbl er tæt på et "perfect match" - hvad der end ligger i det. Det er og bliver vel en smagssag, men jeg tænker da, at de to mærker generelt er et godt match. Nu er JBL jo efterhånden er vidt begreb, men hvis vi lægger os ned i vintagerækken, hvad vi jo gør her, så vil jeg synes, at du med fordel - og indledningsvist, måske kunne låne et sæt JBL fx L100 - L65 - L166 el lign, så du kan danne dig dit eget indtryk af lyden.
Desuden vil jeg bemærke at du oplyser, at dine højttalere er sat i en reol, hvilket i princippet giver dem en MEGET stor baffel = øget bas. Hvis du eksperimenterer lidt med at trække højttalerne ud af reolen (ved godt, at der også er indretningsmæssige hensyn at tage) - så vil jeg tro, at bassen/de lavere frekvenser trækker sig lidt ned og dermed giver det plads til noget mere mellemtone og diskant. Det er hørt før, at dette giver en bastung lyd - altså når højttalere er "sat ind" i noget eller placeret i et hjørne, hvor de dybest set OGSÅ er "sat ind i noget".
men prøv at trække dem ud af reolen og lyt efter igen - jeg vil tro, at dette hjælper på den "lukkede" lyd.
Og....JBL's vintagemodeller fra 70'erne og 60'erne af dem vi kender, vil normalt være et godt og kendt match til Marantz.. (men husk ... smag og behag
- Jbl fra starten af 80'erne kunne også være en løsning, da mange af disse har fået en lidt mere pågående diskant monteret.
- Marantz indtil ca. '77-'78 har ry for at være lidt mørkere og fast lydende end senere Marantz. Din er fra den tidligere periode (ca. 1974) som vi tidligere i tråden har været inde på. Japansk producerede Marantz fra før '78 lyder groft set ca. som de amerikanske enheder. (din er Amerikansk med stort A)
Vh
Freddy