Side 1 af 1

Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: ons 25. apr 2018 08:06
af Flyng
Hej

Min kære kollega snakkede om bluetooth og om at købe ny forstærker. Jeg spurgte, om han ikke bare skulle benytte sin nuværende og købe en bluetoothdims at slutte til for at prøve det af.

Da den gamle forstærker (Akai AM2200) skrattede, lovede jeg at kikke på den. Alt er nu renset og det virker, men hvis man nu, på sigt, ville skifte volumenpotentiometeret til et nyt, hvor kan man så købe et, der ville passe "plug and play"??

Det har benafstand på ca 7,5mm, har loudnessudtag og er 250kohm. Jeg har søgt hos Farnell, RS, Lavpris elektronik, Elextra og på diverse andre sider, men stereopotmetre med loudnessudtag er vist ikke gængse mere. Dem jeg eventuelt har fundet, har ikke den rigtige benafstand, ikke den rigtige modstand osv.

Jeg kan selvfølgelig bare tilpasse loudnesskredsløb og mekanik til et andet, men hvad plejer i at gøre?

Mvh Jacob

Re: Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: tors 26. apr 2018 12:03
af Captain Phoenix
Mit forslag er at finde et donor-apparat.
Akai har sikkert brugt samme potentiometer i mange/flere modeller (både receivere og forstærkere) - se hifiengine.com.
Uden at have tjekket vil jeg sige, at receiverne AA-1020/1030/1040/1125/1135 osv. samt forstærkerne AM2250/2400/2450 m.fl. kan bruges.
Der er blevet solgt rigtig mange i tidens løb og de kommer ind imellem op på loppemarkeder.
Jeg fandt en AA1030 for et par år siden og fik den for 100 eller 150,-.
Det er jo nærmest billigere end et nyt potentiometer :p

En plan B kan være Ebay.

PS: Du kan efter-spraye potentiometeret med WD-40 - det smører og nedsætter friktion/slid (=længere levetid).

Re: Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: søn 29. apr 2018 15:41
af vanja
Prøv BN elektronik

Re: Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: tirs 1. maj 2018 19:09
af Flyng
Hej

Tak for input.

Jeg tog plan B efter at ha søgt alle leverandører, jeg kender (lavpris elektronik, monacor, conrad, farnell, rs online, mouser) og nu også BN elektronik, som jeg ikke kendte.

https://www.ebay.com/itm/1pc-Potentiome ... Swc-tY5L4P

38kr incl. forsendelse. Det er under det man skal betale post nord i dk. Jeg er ikke sikker på benafstanden, men så må det vendes på hovedet og monteres med ledninger.


mvh Jacob

Re: Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: tirs 1. maj 2018 19:15
af Sorenki
Har det loudness udtag?

Re: Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: tirs 1. maj 2018 19:34
af Flyng
Hej

Ja, det har det og det havde jeg svært ved at finde hos nogle andre i 250kohm udgave.

For 38kr er satset ikke så stort, selvom der er længere leveringstid.

Re: Hvor køber man nyt potmeter til (Akai)-forstærker

Indlæg: lør 5. maj 2018 14:41
af Mik112
Det må kaldes et fund til prisen :-)