Langhåret Sansui AU-517 renovering

Om alt det, der på amerikansk hedder ”Solid State”

Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » tirs 5. jun 2018 21:02

Her starter så et nyt renoverings-projekt.
Uheldigvis ikke med rør, men OK, man ta'r vel ingen skade af en smule vintage sand ? ;)

Jeg er RIGTIG glad for, at forstærkeren IKKE har været pillet i tidligere. Den er helt autentisk, se bare alt støvet.
Rigtig fint, og meget nemmere, at overskue når man "kun" skal finde komponent-fejl og kan udelukke skader fra pilfingre og kvaksalvere :thumbsup:

Efter afrensning tilsluttede jeg karlen. BRUMMMMMMM oven i musikken i begge kanaler.
Hmm, det ku' jo godt være en strømforsynings-fejl, men der er TO strømforsyninger i forstærkeren.
Den består faktisk af 2 mono-trin i et kabinet.
Alligevel en fejl, der er fælles for begge kanaler. Det burde jo ikke være muligt, da de to kanaler stort set kun deler hovedafbryderen og højttaler beskyttelses kredsløbet.
Efter 60~90 sekunder, <Plop> og begge kanaler spiller uden brum.
Det ændrede ikke ved forstærkerens samlede strømforbrug, aflæst på vario-trafoen, så det skyldes nok ikke en helt katastrofal periodisk fejl.
DET er ikke normalt for elektrolyt-fejl, her vil generende brum fade langsomt ud, som elektrolytterne varmes op.
Forstærkeren spiller iøvrigt noget "blodfattigt og tam". Ikke hvad jeg forstår ved en vintage Sansui.
Nå, man kan jo tage fat på det åbenlyse.
Begge udgangs-forstærker moduler skal renoveres for dårlige elektrolytter.
Der er ikke mange; 5 på hvert modul og på det først afmonterede modul, er de alle skrot-modne.
Jeg har taget et par billeder af det adskilte modul og de døde lytter.
Som det ses, har nogle af lytterne haft det hedt, hvilket de selvfølgelig ikke kan holde til.
Lidt forklarende tekst på et par af billederne.

Venter nu et par dage på elektrolytter i de rigtige størrelser.
Så må strømforsynings-modulet og højttaler beskyttelses modulet tages under luppen.
Tillige er der problemet med den dårlige lydkvalitet. Jeg må nok også rundt om forforstærkeren og tonekontrollerne....

Mere følger.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf Fredmarantz » tirs 5. jun 2018 22:49

De bedre Sansui-forstærkere er bygget ganske heftigt - dobbelt strømforsyning hørte til dagens orden i det bedre selskab i midten til slutningen af 70'erne. noget som også bl.a. Harman Kardon gjorde brug af.Den ser rigtig flot ud indvendig - selv med støv.
Det kunne være interessant hvad der lige nøjagtigt forårsager "brummeren" - når nu det ikke synes at være de fire psu-lytter.

Nu er der jo på dine tydelige billeder :thumbsup: helt åbenlyst nogle komponenter, som alene ved visuel inspektion bør skiftes.

Hvis man nu havde startet med skifte disse inden tilslutning til strøm - og ladet apparatet stille og roligt starte op på skillevarioen - tror du så ikke, at evt. trætte (ikke åbenlyst defekte) lytter måske ville have kunnet genopfinde sig selv?

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 4906
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » tirs 5. jun 2018 23:06

Fredmarantz skrev:Hvis man nu havde startet med skifte disse inden tilslutning til strøm - og ladet apparatet stille og roligt starte op på skillevarioen - tror du så ikke, at evt. trætte (ikke åbenlyst defekte) lytter måske ville have kunnet genopfinde sig selv?

Vh
Freddy


Jo, det kan du godt ha' ret i, men...

Ejeren havde haft forstærkeren tilsluttet for nyligt, hvorfor jeg dømte, at det sandsynligvis var sikkert, at gøre det igen. Derved størst mulig chance for, at opleve fejlen/fejlene præcis som ejeren har oplevet den/de.

Iøvrigt har jeg interesse i, at fange ALLE dårlige lytter, og ikke at efterlade "regenererede" lytter, der så sandsynligvis fejler inden længe.
Nu får begge udgangs-forstærker-moduler først "turen", så der ikke umiddelbart er fare for en større katastrofe.
Det giver mere ro på, når resten af modulerne gennemgås for dårlige lytter og løse forbindelser.
Det skal dog siges, ang. det sidste, at de lodninger, jeg har set på udgangsforstærker modulerne, er fantastisk fine. Een eneste kunne med lidt god vilje, arbejde sig ud i en løs forbindelse engang ud i fremtiden, og det er langt under gennemsnittet for så gl. et apparat.
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » fre 8. jun 2018 21:13

Udgangsforstærker-moduler renoveret og gen-monteret.
Ikke den mindste indflydelse på opstarts-brummet :!:
Man kan ikke skrue ned for det, så det opstår et sted i forforstærkeren, strømforsyningen eller udgangsforstærkeren (x2, da det er i begge kanaler)
Jeg justerede tomgangsstrøm og midtpunktsspænding i begge udgangsmoduler og bemærkede, at det var noget tricky.
Især på det ene modul, fløjtede midtpunktsspændingen, der skal justeres til nul-volt, op og ned. Jeg oplevede endog, at HT-beskyttelses-relæet aktiveredes nogle gange. Ikke godt, for når man kigger Internettet igennem, kan man se, at mange har problemer med dual-FET'en i indgangs differential-forstærkeren (FET01). Det er komplet umulig, at få fat på den fyr, såeee.
Her er kuldespray dog menneskes bedste ven, for man kan tit provokere halvledere til, at opføre sig unormalt, hvis de er på vej ud over kanten. Jeg sad med hovedtelefoner på for, at kunne registrere den mindste ændring i baggrundsstøjen, hvor der i den ene kanal optrådte dæmpet, karakteristisk halvleder-knasen. Det ku' sagtens være dual-FET'en, men kulde på den ændrede ikke støjen nævneværdig. Videre til småsignal-transistorerne TR01, TR02, TR03. Igen ikke megen ændring, dog lidt ustabilitet på midtpunktsspændingen. SÅ, pludselig et skarpt HØJT knald i hovedtelefonen, og højttaler-relæet koblede fra. Det gjorde jeg også, for jeg sad allerede med fingeren på afbryderen, bare fordi ... :QQS:
Efter lidt betænkningstid, tændte jeg igen. Status quo, stadig halvlederknasen, men forstærkeren kørte. Ved præcis kuldespray distribution, lykkedes det mig at identificere forbryderen. TR02 er vildt temperaturafhængig, periodisk.
Jeg har loddet den ud, og malet benene med rød tusch, så man kan kende den fra makkeren TR01.
Billederne viser hvordan dens base-emitter diode opfører sig meget utrolig og uheldig, periodisk afhængig af omgivelses-temperaturen. Kuldespray, varme fra et par fingre; temperatur op og ned, og pludselig, KABLAMMM, så har vi balladen.
En normal 2SC1400 har et base-emitter diode spændingsfald (vises som Uf på mit instrument) på 0,66V, se billede for TR01 uden farve på benene.
Så kommer billeder med tilsvarende målinger fra TR02 :QQS:
Nu må jeg se, at få fat på nye transistorer TR01/TR02 før, jeg kan igen komme på brum-jagt :!:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » tors 14. jun 2018 17:30

Så kom der 2SC2240 transistorer til erstatning for TR01/TR02 2SC1400.
Begge transistorer må skiftes for, at bevare symmetrien i indgangstrinet.
Det fungerer helt perfekt, og midtpunktsspændingen på udgangstrinet er endelig stabil.
Tilbage til brummet. Jeg nailede den, men det var godt nok en speget sag.
I første indlæg skrev jeg, at jeg var glad for, at ingen havde pillet i forstærkeren, tidligere.
Glem lige det igen :!:
En Expert-forretning (Tlf.: 86-372370, ved ikke hvem det var, Rønde måske?) har haft fingrene i den d.11/9-1991.
Begge udgangs-moduler har tilledninger med forskellige farver og stabile enkelt-konnectorer.
På printpladerne står hvilke stik/farver monteres hvor.
Sådan da :!:
Stel-forbindelserne er noget kryptiske, for der er egentlig 2 pr. modul.
Henholdsvis 2 hvide ledninger til det ene modul og 2 sorte til det andet.
Selvfølgelig sidder de lige ved hinanden, parvis.
Derfor, hvis man ikke noterer sig hvilken stelledning går direkte til strømforsynings-stel gennem 5-6 cm. ledning, og hvilken går via for-forstærker-modulet, kan man få problemer.
Den tidligere tekniker på forstærkeren havde IKKE noteret sig denne forskel, og bare monteret stel-ledningerne tilfældigt. På det ene modul korrekt, og på det andet modul omvendt.
Det giver åbenbart nogle potentiale-forskelle mens lytterne i strømforsyningen lader op, hvilket bliver forstærket kraftigt op i udgangstrinene. Når lytterne er opladede er brummet væk. Det må så ha' stået på siden 1991, hvis ingen anden har rodet i forstærkeren :!:

Summa Summarum, Efter lyt-renoveringen, stelsløjfe løsningen og reparation af indgangs differential forstærkeren, synes Sansui lyden at være tilbage til normal. Faktisk er det jo en ski-go forstærker (nu) :thumbsup:
Den bliver nok skruet sammen i morgen, hvis den overlever aftenens burn-in test med stabile midtpunktsspændinger. Ico (tomgangs-strøm) har stabiliseret sig fint.
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » fre 15. jun 2018 11:39

Så er forstærkeren samlet.
Absolut ikke brumproblemer ved kold-start.
Ingen tvivl om, at fejlen skyldtes ustabilitet pga. forkert stel-føring ved det ene udgangs-modul.
Forforstærkerne blev injiceret med brum som følge af den forkerte stel-føring indtil hovedelektrolytterne er fuldt opladede.
Måske kan det også have indvirkning på forstærkerens lydkvalitet efter lytterne er opladede og brummet forsvinder ?
Selvfølgelig skulle de dårlige lytter i strømforsyning, højttaler beskyttelses kredsløb og udgangs-moduler skiftes, men jeg kunne godt mistænke, at forforstærkerens forkerte stel-føring vil kunne påvirke dens dynamik ifb. med evt. opstået variabel modkobling afhængig af hovedelektrolytternes opladning når, der spilles højt.
Nu oplever jeg forstærkeren med meget mere bang-for-the buck.

Til slut et billede af de indfangede forbrydere (minus Expert-teknikeren, som antagelig stadig er på fri fod.) og et af een af de roser, man aner spejler sig i havebordet, hvor billederne af reparatione-processen, er taget.
Sidste desværre uden duft, da mit camera er af ældre model, uden duft-app. :Skor:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf Yams » fre 15. jun 2018 12:15

Fabelagtig tråd!
Yams
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 19 maj 2016
Lokalitet: Kalundborg

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf Elektronik » fre 15. jun 2018 12:34

:OLO: :thumbsup:
Guds navn er WE 212E
Brugeravatar
Elektronik
 
Indlæg: 138
Tilmeldt: 25 maj 2011
Geografisk sted: Sjælland
Lokalitet: Borup

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf janfroerup » fre 15. jun 2018 13:05

tctla skrev:......Til slut et billede af de indfangede forbrydere (minus Expert-teknikeren, som antagelig stadig er på fri fod.) og et af een af de roser, man aner spejler sig i havebordet, hvor billederne af reparatione-processen, er taget.


Fint du har fået den til at køre igen - og ros for det.

Men jeg er sgisme noget led og ked af den trend, der er begyndt at røre sig både her og andre steder - nemlig trenden med at man gerne nedgør andres arbejde.

Ja - måske har en Expert teknikker for 27 år siden lavet en brøler - og hvad så ? - spillen har kørt 27 år bagefter

Og på Fjæsbog ser vi for tiden ofte en gut (Gøgleren) der åbenbart også gerne fremhæver sine egne fortræffeligheder ved at nedgøre andre ........

Ser man ikke udfordringer - jamen så bliver man selv hurtigt slået i hartkorn med de krejlere der lige klamper noget sammen , for at tjene nemme penge .

Hvad Gøgleren laver - well .............. køber og sælger en masse ting - Go Figure.

Det var lige et grynt herfra - Sådanne tråde med genoplivning / revitalisering af gammelt grej er skønne - men kan vi ikke undgå de vrisne kommentarer om hvad andre måtte have lavet årtier siden ?

Nu kører den fine ting igen - en masse er skiftet - for sjov, kunne jeg da godt finde på at bytte rundt på de 2 omtalte stelledninger, og lige notere mig hvad der sker. Hvis den starter lydefrit op, uden brum - så ville jeg nok stå med et lidt spøjst udtryk i ansigtet

Hilsen den gamle sure mand i den blåternede skjorte :)
Brugeravatar
janfroerup
 
Indlæg: 83
Tilmeldt: 07 jan 2017
Lokalitet: Marke

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » fre 15. jun 2018 13:24

Tak for input's og meninger.
Mine kommentarer vedr. omtalte Expert-tekniker skal tjene kun til illustration for hvad, der kan ske, når man ikke er akkurat og udviser rettidig omhu (Tak, Hr. Møller). Det kan måske anspore een eller anden til at gøre netop det, når man sidder med næsen i suppedasen.
På Fjæsen slipper du helt for mine meninger, for min mening om den er, at HER bør man udvise rettidig omhu, og holde sig LANGT borte ;)
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf janfroerup » fre 15. jun 2018 13:27

Alligevel kunne jeg sikkert ikke selv dy mig for lige at prøve at bytte de 2 omtalte ledninger :)
Brugeravatar
janfroerup
 
Indlæg: 83
Tilmeldt: 07 jan 2017
Lokalitet: Marke

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf KlausM » fre 15. jun 2018 13:52

Dejlig humor fra Aars :lol:
Acoustic Research AR-3a Improved, AR-5, AR-6, AR-7, AR-10Pi, AR-11, AR-90
Sansui AU-11000A, TU-9900, SR-929
Hafler DH-220 XL-280 DH-500, XL-600
BeoGram 3000 med STAX UA-7 CF arm + Empire EDR-9
Brugeravatar
KlausM
 
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Sjælland Region Syd-Øst
Lokalitet: Faxe

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf tctla » fre 15. jun 2018 13:53

Nu er forstærkeren samlet, og jeg har allerede brugt langt mere tid på den, end jeg nogensinde vil kunne forsvare, at få betaling for. Derfor har jeg ikke tænkt, at skille den ad og koble den til igen.
Jeg ved bare, som også beskrevet i tråden, at udskiftning af den viste forbryder-bande ikke gjorde det fjerneste indtryk på brummet, der stadig opstod når forstærkeren startede op, kold (strømforsynings-lytter afladede).
Derefter gjorde jeg 2 ting, og KUN 2 ting:
Udskiftede 2 x 2SC1400 og byttede om på stelforbindelserne på det ene udgangs-modul, da udgangs-modulet blev gen-monteret.
Herefter har jeg ikke hørt det fjerneste brum i kold eller varm tilstand.
Forstærkeren har stået uden strøm på hele natten, så den var bestemt "kold", da jeg tændte for den i dag.
Intet brum !
Husk også, at jeg tidligere bemærkede, at brummet ikke forårsagede megen ændring i forstærkerens totale strømforbrug.
Selvfølgelig lidt mere strøm fordi udgangene jo leverer nogle få watt brum i højttalerne, men ingenting som f.eks VILD megen strøm gennem udgangs-transistorerne ville have vist.
Naturligvis kan jeg tage fejl, og brummet kan være forårsaget af en periodisk fejl/defekt komponent, og så siger jeg gerne undskyld til den ukendte Expert tekniker. Jeg er da ikke bange for, at indrømme (og rette) fejl.
tctla
 
Indlæg: 551
Tilmeldt: 04 nov 2015
Lokalitet: Aars

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf janfroerup » fre 15. jun 2018 14:45

tctla skrev:....Naturligvis kan jeg tage fejl, og brummet kan være forårsaget af en periodisk fejl/defekt komponent, og så siger jeg gerne undskyld til den ukendte Expert tekniker. Jeg er da ikke bange for, at indrømme (og rette) fejl.


Det kan vi jo alle sammen - og hvorfor skulle man dog ikke kunne tåle det ?

Vi er jo alle forskellige - jeg kender min egen natur, og jeg havde ikke kunne dy mig, for lige at efterprøve noget.

Og der må vi så lade den stå - folk der kender mig, er vist ganske klart over hvad der menes - Og ja, det kan da tænkes en expert-teknikker for 27 år siden lige kvajede sig .... min natur er jo så - gad vide hvad der drillede ham ?
Et kig i diagrammet hjælper måske på opklaringen, da de 2 pin's er et samlet sted - men ledningsføringen i dyret fortæller jo noget andet - hvor der nok skal kvajes en smule mere end normalt, for at lave den torskefejl

stel_au517.jpg


Så - ja - jeg havde nok også lidt studset over man laver sådan en bøf
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
janfroerup
 
Indlæg: 83
Tilmeldt: 07 jan 2017
Lokalitet: Marke

Re: Langhåret Sansui AU-517 renovering

Indlægaf janfroerup » lør 16. jun 2018 15:26

Og der er søreme lige kommet en auktion på storebroder 717 - som brummer ................ kunne da være enten selvpineri, eller en lilel hyggeopgave
Brugeravatar
janfroerup
 
Indlæg: 83
Tilmeldt: 07 jan 2017
Lokalitet: Marke

Næste

Tilbage til Vintage transistor-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster