Re: Bedste vintage forstærker der er til at finde (max 3000k
: tors 15. nov 2018 12:41
gasolin skrev:Forhandlere
Hifi genbrug. hifi skandinavien og ja radio
Eksempel
Dba https://www.dba.dk/forstaerker-technics-su-8080/id-1046719321/
Både hifi genbrug og hifi skandinavien har en til salg
https://hifi-scandinavia.dk/vare/technics-su-8080/
Spørger lige her istedet for at lave en ny tråd
Kan det bedste betale sig at købe en billig forstærker og lave de mangler der er eller købe en der har været igennem en radiomekaniker der ved hvad han laver,har skruet hænderne rigtig på og så betale lidt mere, i eksemplet med technics forstærkeren er prisen 4 gange højere hos en forhandler som jeg kalder det (af vintage hifi).
Nu var det så hvad der er toppen af poppen og som kan findes og til rimelige priser, ikke så meget om man skal købe en billig og få den lavet eller købe en der er lidt dyrere men tilgengæld er serviceret.
Okay - de forhandlere du nævner er (nok) alle momsregistrerede og sælger med en hvis form for garanti (de specifikke betingelser afhænger af forhandleren) men der KAN være en god grund til at prisen er så høj: De har sat tingene i stand og de hæfter (måske) for at tingene virker som tiltænkt i en periode efter handelen er gennemført.
Det er jo for en "grøn" vintagesamler en rigtig fin ting, da man så ikke oveni med skyklapper skal sende sine ting til en reparatør.
Jeg vil dog nævne at bare fordi en forhandler har istandsat et stykke udstyr, er det ikke nødvendigvis gjort på en måde som en samler ville gøre det.
Jeg er for det store og hele ret ligeglad med prisen på mit udstyr ift service - det skal være i orden. Ender det så med at koste mange penge, ja så gør vi det stadigvæk ordentligt. det er ikke altid en forhandler der skal sælge og tjene penge på udstyr har denne luksus, og derfor bliver tingene ikke gjort efter, hvad der i min subjektive holdning, er ordentligt.
et eksempel kan være en JBL højtaler med afbrændt diskant: En original reservedel kan være svær at skaffe, koste 1.5-2.000 kroner, og så har vi bare fikset diskanten. Siden der er uoriginale aftermarket dele til salg til under en tiendedel, så kan en forhandler vælge at sætte sådan en I og så få sine ting solgt.
Jeg købte for nogen tid siden et par JBL L-100 højtalere der var helt døde og grimme. Normal markedspris på disse svinger mellem 2.500 - 4.500 kroner afhængig af stand. Mine havde bla. defekter mellemtoner.
Så førend jeg havde gjort noget ved de manglende diskanter, finerskader, logo'er der var ødelagte, så brugte jeg 2500 kroner på nye recone-kits til mellemtoner. Således var mit projekt allerede over 3500 kroner i direkte udgifter, og de var stadigvæk grimme og defekte. Jeg fortsatte og fik et sæt pæne og flotte JBL højtalere ud af det som jeg var utrolig glad for. et sæt mere blev reddet fra lossepladsen og er idag videre til en glad mand der har overtaget dem.
Jeg tabte nogle penge, men den luksus kan jeg tage, det kan en forhandler ikke.
Pga dette gør det også at jeg meget sjældent vil betale mere for at "den har været ved en tekniker" fordi jeg ikke ved om den tekniker er dygtig og forstår det udstyr de arbejder I - jeg har nogle dygtige venner i mit netværk som udfører et fabelagtigt stykke arbejde, og som jeg oplever jeg er på bølgelængde med. De får mit udstyr mellem hænderne.
Jeg vil gætte på at flere af de dygtige teknikere på dette forum (Alle med en forståelse og kærlighed for ældre elektronik) har oplevet at skulle rydde op efter en tekniker der i bedste fald ikke har vidst hvad han lavede.
min pointe er, at du ikke kan få en opskrift - du må ud og snuse, lærer og opbygge en forståelse for udstyret og for hvordan du vil have det. Man kan tit få en trang bare ved at kigge billeder af indmad og læse om opbygningen af et apparat, og hvis det så også lyder godt og ikke har været forbi et formningslokale, så kan man jo springe på.
Jeg har i alle de år jeg har samlet vintagehifi, snakket og samlet med en god kammerat der også er på dette Forum - vi har været omkring mange af de samme ting, hører meget af det samme musik og kender mange af de samme mennesker.
Men vi har stadigvæk helt forskellige holdninger til hvad der gør et apparat fedt