Hej til jer alle.
Efter rep. af flere japanske og engelsk hifi har jeg altid syntes at B&O lavede flere pæne radioer. Har i forvejen en
1900-2 som stadig virker.
Nu fandt jeg denne billigt sammen med en Beocord 8004.
Efter at have læst en del fra nettet og spurgt min B&O-guru fra Brabrand om denne model gik jeg igang:
Har fået liv i radioen efter jeg fandt et printbrud ved loddeø ved en lyt som giver 6,5v til transistorer, som igen sender scanpulser videre til tastaturet. Det er ret afgørende at dette virker da den ellers ikke kan tændes.
Nu virker alle taster og jeg kan se i displayene hvad der foregår. Fedt at se den starte
Så langt så godt. Alle forsyningsspændinger er målt og OK. Har ikke haft musik igennem endnu da det åbenbart "berømte" volumestyring ikke har det godt.
Selve motoren der driver volumepotmetre ville ikke køre rundt, så jeg pillede den ud og skilte den ad. De 2 metal-pinde der skal omslutte kommutatoren og give spændingen til motor var defekte. (kendt fejl)
Den ene var bøjet og den anden meget slidt. Selve gearkassen foran motor er intakt og i god stand. Motoren er velsmurt og drejer nemt rundt med fingrene.
Nu har jeg loddet nye tynde kobberpinde på og motoren kan køre rundt. Dog kører den nemmere den ene vej end den anden hvilket jeg ikke forstår.
Ifølge servicemanual kan man justere spændingen til motoren til 6,5 volt når man trykker hhv volume op og ned.
Men ved 6,5 v kan motoren næsten ikke køre og den vil ikke starte hver gang, jeg har bare tilslttet en ekstern ps.
for nemheds skyld. Ved eks 10 v snurrer den fint.
På diagrammet sidder der en 1uF lyt og en 18 ohm modstand i serie over motor, hvad er meningen med dette ?
Er der nogle erfaringer med denne motor og findes der en erstatning ?
Jeg har ikke kunnet finde noget på ebay eller andre steder, jeg tænker på om der findes et datablad måske
'med motordata, så jeg evt kunne finde en erstatning ?
På forhånd tak, håber der er erfarne B&O folk der har rodet med denne model ?
Mvh Jens