Quad 405 på bænken

Om alt det, der på amerikansk hedder ”Solid State”

Quad 405 på bænken

Indlægaf his067 » søn 3. okt 2021 13:18

Jeg kan slet ikke måle mig med KenRas kunnen, instrumentpark og hjælpsomhed. Og så bor han jo også omtrent 1000 km herfra. Så jeg må nøjes med hvad jeg kan gøre med mine ting og gaver fra Bill som får mere og mere brugt værkstedsudstyr i overskud efterhånden som Aberdeens elektronikværksteder lukker på grund af konkurs, skilmisse eller død. Så jeg har nu fået en temperaturstyret Weller loddekolbe, en udlodningsstation, variotrafo, multimeter, oscilloskop og forskellige andre ting.

Nikolas er flyttet på kollegium så hans værelse er nu ved at blive mit elektronikværksted. Det er ikke fordi jeg kan reparere ting, men vedligeholdelse er da en mulighed.

Som nu f.eks denne Quad 405 som jeg købte for ti-tolv år siden. på trods af at den godt nok har været en tur forbi en klamphugger med endnu dårligere indsigt i elektronik end jeg (se de kortsluttede sikringer! GYS :roll: ). Den har fungeret i lang tid, men pludselig gik den tavs i den ene kanal. Det undrer mig ikke efter at jeg skilte den ad:

IMG_0010.jpeg


Elektrolytterne er uoriginale (Quad brugte de frygtede ERO lytter som også B&O gjorde i den periode) og indgangs ICen er den som Quad brugte til Mk 1 versionen af 405. Der er jo også en "lus" som ikke er helt betryggende: selvom Quad nok vidste hvad de gjorde er det ikke god stil.

I stedet for at prøve at fejlfinde besluttede jeg mig for at gå radikalt til værks: Man kan få kinesiske kopier af udgangstrinnet til en slik: jeg betalte £45 for to kanaler og umiddelbart ser de rigtigt fine ud:

IMG_0002.jpeg


Der er bare et enkelt problem: Kina-printet er 90 mm i højden og Quads original er 85 mm.

IMG_0005.jpeg


Quad 405s chassis er godt nok højt nok til at kunne tage Kina-printet, men kølepaden kan ikke gøre det: der sidder en lille forhøjning i den som løfter Kina-kølepladen op så der bliver et stort (2mm) mellemrum imellem den nye og den gamle køleplade, og det går jo slet ikke.
IMG_0015.jpeg


Så jeg har gravet min Dremel (hvad hedder de på dansk? "hobby-boremaskine"?) frem og har skåret den forhøjning af, så nu passer det nye print:

IMG_0014.jpeg


Desværre kan jeg ikke finde min termo-pasta, så imens jeg venter på en ny tube fra Amazon ligger projektet stille. Det glæder mig indtil videre at det kan lade sig gøre at reparere såden en gammel svend, selvom det måske nok mere er en total ombygning. Og £45 er sgu ikke meget.

IMG_0012.jpeg


Jeg synes også at kina-printet er meget fint lavet.

IMG_0013.jpeg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3828
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Quad 405 på bænken

Indlægaf Poul » søn 3. okt 2021 18:16

Spændende projekt, som du er gået igang med :p
Dejligt med en masse måleudstyr, og jo mere du forsøger at bruge det, jo mere lærer du om det :ide:
Held med det videre arbejde i det skotske :cool1:
Mvh.
Poul
Poul
 
Indlæg: 613
Tilmeldt: 09 jan 2016
Lokalitet: Strandby

Re: Quad 405 på bænken

Indlægaf KenRas » søn 3. okt 2021 20:02

Frederik, du er altid velkommen til at spørge om hjælp, enten her på forummet, via PB eller mail.
Vi er jo en del her som har viden og indsigt i den slags :p

Men ellers et spændende projekt du har kastet dig over. Og med den udstyrspark du har nu er det bare at komme i gang med at måle. Kina modulerne kan da fint varetage “vikarrollen” mens du får fikset det originale modul.

Nu det originale modul er ude, kan du jo starte med at teste de enkelte transistorer, enten med en transistortester eller med diode funktionen der findes i de fleste multimetre. Også modstande omkring udgandstransistorer er værd at checke.

Har vi forresten haft en tråd om måling på dioder og transistorer med et simpelt multimeter?

Nå, pøj-pøj med projektet. Den Quad 405 er sgu’ anderledes bygget end de fleste effektforstærkere.

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1222
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Quad 405 på bænken

Indlægaf CPD » søn 3. okt 2021 20:35

Jeg har haft et par stykker af de Quad 405 forstærkere, og selv om den er anderledes som Kenneth skriver, spiller den efter min opfattelse ganske fortræffeligt.

Som Kenneth også skriver kan kina modulerne sikkert fungere udmærket midlertidigt, men når de originale moduler er i orden er forstærkeren mere "komplet" med disse indsat.

Mvh Carl Peter.
Båndoptagere, radioer, forstærkere, helst rørbaserede.
Revox, Tandberg, Quad, Rogers, Arena og alt det andet.
CPD
 
Indlæg: 212
Tilmeldt: 25 nov 2012
Geografisk sted: Vestsjælland
Lokalitet: Jyderup

Re: Quad 405 på bænken

Indlægaf ST-lab » søn 3. okt 2021 22:35

Jeg har renoveret en del Quad udstyr efterhånden - godt hjulpet af upgrade kits fra DADA electronics. Det er med udførlige vejledninger, så du slipper af med dårlige lytter og støjende transistorer og IC.

Her er kit til 405: https://shop.dadaelectronics.eu/quad-40 ... 63299.html
mvh / ST-lab
Brugeravatar
ST-lab
 
Indlæg: 222
Tilmeldt: 01 aug 2013
Geografisk sted: Det mørke Vestjylland
Lokalitet: Holstebro


Tilbage til Vintage transistor-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 157 gæster