Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Om alt det, der på amerikansk hedder ”Solid State”

Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf Fredmarantz » fre 24. mar 2023 01:06

Jeg fandt den anden dag, i en genbrugsbiks, en flot Beomaster 1000 serie 2317 (Grå skala og grå knapper) med palisander trætrim og bare flot og ret velholdt, for at sige det mildt. Nu er jeg normalt ikke en B&O-"haunter" - men jeg kunne ikke lade den stå. Den minder mig helt vildt om det gamle, nu nedrevne Herning Centralbibliotek, som havde den fedeste musikafdeling i landet - næstefter DR :-) - Der var selvfølgelig lyttepladser - jeg tror 16 stk. Hver lytteplads berstod af et par Koss hovedtelefoner - En Beomaster 1000 (2317) og en Dual 1219 pladespiller med Shure M75B type 2 - pick-up. Alt i egetræsfinerudførelse som åbenbart var tidens træsort..... Vi hørte alt, hvad der var værd at høre af nyudgivne ting fra 1970 og frem samt selvfølgelig alle de gamle udgivelser. Bibliotekets musikafdeling blev taget ned ca. 2012, tror jeg. Det var en kulturel vitaminbombe at gå på vores bibliotek. :thumbsup:

Nå- men tilbage til Beomasteren. Jeg har selvfølgelig givet den hele armen hvad angår rengøring osv. - altså næsten den "franske vask og strygning" - trætrim slebet forsigtigt - fået olie og voks - den spiller fint og lige - lys i alle lamper (3 stk) - alt er originalt - ingen skrammer - helt ren og flot. Hvad mere kan man ønske sig? - svar: stereo på FM - det har jeg ikke? hvorfor? Den spiller stereo på de andre indgange, men ikke på FM. Jeg er opmærksom på, at der på mange Beomaster 1000 (vist de tidligere serier), ikke var en stereodekoder indbygget, men de var kun gjort klar til det.
Jeg har læst mig frem til at stereodekoderen var indbygget i serie 2317?

Så altså to spørgsmål til Vintagehifi-B&O-ekspertpanelet:

1: hvorfor mon jeg ikke har stereo på Fint FM-signal?
2: hvordan kommer man ind og renser trykknapkontakterne - de støjer ad H...... til? De trænger til en absolut grundig rensning....

tilføjelse: Tuneren (persillehakker) er af en ret lukket type- ser ud til, at den er umulig at komme ind til uden at ødelægge noget - men den drejekondensator skulle gerne have et par dråber WD40 på de rigtige steder - kan jeg høre. ;)

Her er lige nogle billeder af den smukke Beomaster 1000 serie 2317. Læg mærke til den printplade, som jeg har vendt op ....er det ikke den indbyggede stereodekoder?

Vh
Freddy
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7440
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf The Canadian » fre 24. mar 2023 02:58

Sådan er jeg vokset op med, sammen med et par ITT reolkasser og en B&O VF 42 ...
O & O, Jake

Stuen - Rega RP 10 + Athena 3 + Rega ISO / Tubelab pre + Ortofon GF-603 / Hørning Alkibiades
Kontoret - Morgen Int. Amp + Tuner + CD / Thorens TD 127 Electronic + SME 3012R + SPU / Trone Seven MC / Russel K Red 50
Brugeravatar
The Canadian
 
Indlæg: 500
Tilmeldt: 11 maj 2010
Geografisk sted: Den Fynske Hovedsted
Lokalitet: Jakes Joint

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf Fredmarantz » fre 24. mar 2023 03:20

ok- jeg tror, at jeg selv har fundet svaret på spørgsmålet om, hvorvidt min Beomaster er monteret med Stereodekoder: Det er den :thumbsup: - i hvert tilfælde ifølge det vedhæftede billede her, som jeg har fundet på nettet. Det kan da læses på papkassen....
Så mangler jeg bare at finde ud af, hvorfor den ikke spiller stereo.... ;)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7440
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf JGreen » fre 24. mar 2023 09:56

Og Freddy
Lytte rummet var nu også godt. der blev der brugt en beolab 5000.
Der er godt brugt mange timer der.
MVH J Green
JGreen
 
Indlæg: 539
Tilmeldt: 04 nov 2010
Lokalitet: Randers

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf KenRas » fre 24. mar 2023 10:56

Hej Freddy,

Du har rigtigt nok fundet frem til stereo dekoderen og du kan hente diagrammet over den her:
https://beomanuals.com/manuals/Beomaste ... atic-1.pdf

Det er nok ikke så nemt at fejlfinde uden en stereo signal generator, og dog. Hvis du tuner ind på en kraftig DR station, burde du med dit oscilloskop kunne måle dig frem til 19 kHz pilot tonen, som efter en 4. transistor i signalkæden bliver til 38 kHz. Omkring de 2 første transistorer skal du kunne måle både audio og pilottone, omkring transistor 3 og 4 bør det være 19 og 38 kHz tonerne der dominerer. På V-L og H-R udgangene burde du kunne se venstre og højre kanal, som skal være forskellige ved stereo. Igen nok svært at se med et radiosignal.

Vis evt. gerne nogle skope billeder her.

Omskifterne kender jeg ikke, så her kan jeg ikke hjælpe.

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1222
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf tctla » fre 24. mar 2023 18:43

I "gamle" dage fik vi til tider især Philips men og andre stereoradioer, nok omkring samme alder som din B&O, til reparation på værkstedet.
De spillede fint Mono, men kunne ikke skifte til Stereo.
I mange tilfælde skyldtes fejlen nedsat forstærkning enten fordi en transistor i FM mellemfrekvensen var svag, eller fordi antenneforstærker transistoren i FM-tuneren havde fået et "skrald" ifb. med tordenvejr.
Et "skrald" skal her forstås som en overbelastning ved statisk elektricitet fra antennen.
Jeg påpeger bare, at fejlen KAN ligge udenfor Stereodekoderen, men selvfølgelig starter man med at undersøge den, som Kenneth skriver. Dårlige elektrolytter er en reel mulighed. Rør ikke spolerne !
Iøvrigt er det ret nemt at finde en "svag" transistor i FM mellemfrekvensen. Normalt afviger den målte Emitterspænding en del fra den i diagrammet opgivne.
Når det gælder antenneforstærker transistoren er der som regel kun udskiftning, der viser om fejlen var der.

Mvh,

/Torben
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1360
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf Fredmarantz » fre 24. mar 2023 22:15

JGreen skrev:Og Freddy
Lytte rummet var nu også godt. der blev der brugt en beolab 5000.
Der er godt brugt mange timer der.


Ja- for hulen da!! :lol: :cool1: Nu, du siger det, så kan jeg godt huske den Beolab 5000 også. Den stod altid lige bag "Den anden" Freddy (Larsen) - Musikbibliotekaren, som desværre ikke er blandt os længere. Han var manden bag den ekstraordinært fine og velforsynede musikafdeling (og måske også de svulstige kommunale bevillinger). Han har betydet alt for mange Herningdrenges (og pigers) musikalske dannelse i 70'erne (1970 - 1982 ca.).

Jeg har også tilbragt maaange timer i lytterummet - og lur mig, om ikke både du og jeg har befundet os dér på samme tid. :p :lol: (med knallerterne holdende uden for)

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7440
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf Fredmarantz » fre 24. mar 2023 22:19

Hej Kenras og tctla!

Tusind tak for jeres gode og fagligt stærkt velfunderede bud på min manglende stereo på FM. Bare jeg dog havde jeres vid og erfaring. - Det er jo ikke let, når man køber en radio i en Genbrugsforretning. Jeg har altid haft det sådan, at lige meget , hvad jeg slæber med hjem, så skal det helt op at køre - med alle midler, nu hvor jeg er blevet "plejefar" for det. Ellers kunne jeg jo bare have ladet det stå.

Nå - men jeg kigger på det. skal lige have nogle gæster her i weekenden - og derefter taget tilløb til at få undersøgt det lidt nærmere.

atter TAK! :thumbsup:

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7440
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Jeg fandt en smuk Beomaster 1000

Indlægaf cdp » fre 24. mar 2023 22:42

Kan da kun sige tillykke - har selv haft et par stykker på gn. rejse - lyden minder lidt om Tandberg tr-1000, blot med mindre strøm.
( nu håber jeg ikke de inkarnerede " nordmænd " slagter mig verbalt ) - og husk - bare mit indtryk... :thumbsup:
Mvh. Carsten
cdp
 
Indlæg: 1679
Tilmeldt: 27 sep 2011
Lokalitet: midtfyn


Tilbage til Vintage transistor-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 159 gæster