Side 2 af 2

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 30. jun 2013 20:33
af KlausM
Billigt og de ligner ganske godt, men fra Hongkong er sandsynligheden for at det er fake nok ret stor, kender ikke firmaet.

Mvh Klaus

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 30. jun 2013 21:40
af CathodeFollower
PC Elektronik ligger inde med både 2SJ 74 og 2SK 170 til hhv. ~32 kr og 6,5 kr.
http://www.pc-elektronik.dk/shop/
Desværre har han ikke 2SJ 72.
Har købt mange varer og er altid blevet ordentligt behandlet.
Websiden er ikke vildt overskuelig men hvis du søger med de rette mellemrum (som vist her) så kan det lade sig gøre.

/Kirsten

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 30. jun 2013 22:09
af KlausM
Tak, det har de da. Det har noget af en prisforskel på de to, og det løber desværre noget op, hvis man skal have en 10-20 stykker af hver til at matche fra. Men godt at de trods alt kan fås herhjemme.

Mvh Klaus

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 30. jun 2013 22:27
af PerHej
Hej
Elektronik-lavpris har dem også - men prisen er HØJ :'(

Mvh Per

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 30. jun 2013 23:57
af mcs_5
KlausM skrev:Det har noget af en prisforskel på de to

2SJ74 har været obsolete i længere tid end 2SK170, så den er nok mere sjælden.

Venlig hilsen

Mikkel

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 7. jul 2013 19:51
af Elway
Der tales pænt om ham her på diyaudio.dk . . . .altså at han har den ægte vare

http://www.fetaudio.com/store

Han nævnes bla. her http://www.diyaudio.com/forums/pass-labs/206756-f5-turbo-circuit-boards-216.html#post3550919

Re: Hafler XL-600

Indlæg: lør 25. jan 2014 09:47
af MDA
KlausM skrev:Så er de sidste komponenter skiftet (11 styk kondensatorer), og bamsen er klar til at spille igen.

hafler-xl-600f.JPG

De mørkegrønne er Sanyo/Suncom kondensatorer, på driverprintet er de opgraderet fra 100 uF til 470 uF.



Spørgsmål fra en novice.
Du skriver opgradere fra 100uF til 470uF
Jeg troede man skulle holde sig så tæt så muligt på de originale værdier, medmindre der er en kendt konstruktions fejl.
Hvad vinder du/man ved at opgradere som du har gjort her?

Re: Hafler XL-600

Indlæg: lør 25. jan 2014 11:26
af KlausM
MDA skrev:Spørgsmål fra en novice.
Du skriver opgradere fra 100uF til 470uF
Jeg troede man skulle holde sig så tæt så muligt på de originale værdier, medmindre der er en kendt konstruktions fejl.
Hvad vinder du/man ved at opgradere som du har gjort her?


Det kommer an på hvor i kredsen kondensatoren sidder; de kondensatorer jeg har øget kapaciteten på her, er en del af strøm kapacitets kondensatorerne, et slags strøm nærlager for driver boardet (se i de grønne cirkler), hvor de store strømforsynings lytter er fjernlageret, der primært føder udgangstransistorerne.

driverboarda.jpg

I mere moderne analoge forstærkere er den type kondensatorer typisk meget større (mht kapacitet) end de er i 30-35 år gamle konstruktioner. De store strømforsyningslytter vil man/jeg også typisk øge kapaciteten på ifm restaurering af 30-40 år gamle forstærkere.

Mvh Klaus

Re: Hafler XL-600

Indlæg: søn 26. jan 2014 11:37
af MDA
Okey, tak for det :)

Re: Hafler XL-600

Indlæg: tirs 25. aug 2015 20:01
af Abildgaard
Der er en hvid Hafler xl 600 til salg i Dba til 4500 kr. Er prisen ok? Vil det være tilrådeligt at købe sådan en, når jeg er totalt uden elektronik forstand? Men jeg tænker den vil være et godt match til mine JBL ti5000, for V2 og Thorens 125 mkII med SME arm og goldring pu?

Re: Hafler XL-600

Indlæg: tirs 25. aug 2015 22:04
af KlausM
Jeg tror at den, der er til salg her, måske er den hvide her fra denne tråd. Det er bundsolid pålidelig vellydende forstærker, med meget store reserver, 4000-4500 kr er vel en OK pris. Lidt støj fra blæser ved lave lydstyrker.

Mvh Klaus

Re: Hafler XL-280

Indlæg: ons 6. jul 2016 17:08
af KlausM
Lillebroderen til XL-600 hedder XL-280, og er på 2x145 watt. Ift forgængerne DH-200 og DH-220, kører den med højere driftspænding på udgangstransistorerne (62V ift 58V), og 280'ren har 6 MOS-FET'er pr kanal mod 200/220'ernes 4. På samme måde som DH serien, bruger XL-280 og XL-600 samme driverboard, det er strømforsyning og udgangstransistorer, der danner basis for den højere effekt-ydelse. Da modellen med ringkernetrafo ikke kan omstilles til 240 volt, kører denne her på lidt højere spænding på sekundær siden (65V).

Den danske version af XL-280 er i øvrigt ægte dual mono, da Elektrolab har valgt at erstatte den originale E kerne trafo, med 2 ringkerne trafoer, hver på 400 watt, så der er rigeligt saft nok til at føde de nominelle (konservativt ansatte) 145 watt pr kanal. Der sidder nu 2 x 12.000 UF i hver kanal (originalt 7.800 uF). Der er mange forbedringer i denne version af forstærkeren (ud over den øgede effekt), en af de vigtigste er JFET differential indgangstrinnet med elimineringen af kondensatoren i indgangen, så den er fuldt DC koblet, vistnok en Nelson Pass opfindelse, med par-vis matchede JFET's:

j2_simp.jpg

Hafler_XL280a.jpg

Hafler_XL280b.jpg

Hafler_XL280c.jpg

Hafler_XL280d.jpg

Hafler_XL280e.jpg

Da the absolute sound i 2011 bad 8 HiFi notabiliteter om at liste deres "The Ten Most Significant Amplifiers of All Time", havde alle en David Hafler forstærker med på listen, nogle endda 2. Hafler DH-200 og XL-280 var begge repræsenteret, men alle havde Dynaco ST-70 med på listen.

Mvh Klaus

Re: Hafler XL-280

Indlæg: ons 1. nov 2017 20:18
af KlausM
Så kom der endnu en Hafler XL-280 forbi. Denne her er med den originale Amerikanske E-kerne transformator, i modsætning til den anden jeg har, som er importeret, monteret og solgt af Electrolab i Odense, og udstyret med ringkerne transformatorer (se beskrivelsen i foregående opslag); bortset fra det, er opbygningen af de to stort set identisk. E-kerne trafoen har to sæt sekundær-vindinger, én til hver kanal, næsten dual-mono opbygget.

Det må være verdens med servicevenlige forstærker konstruktion, hvor kølepladerne i hver ende kan løsnes, så man får ubesværet adgang til driver-board. Kondensatorerne - bortset fra powerlytterne - er blevet skiftet til hhv de grønne bi-polære (Nichicon Muse serien), samt de brune Nippon-Chemicon (GPA) polære, ligeså er bias pot-metrene udskiftet til en Bourns mulititurn type. Og så er den selvfølgelig sat om til 240 volt, en fordel ift ringkerne-versionen, der ikke kan stilles om.
XL-serien er designet uden kondensator i indgangen og uden modstand/spole i udgangen. Lydbilledet er tørt, åbent og nærværende, kontant og dynamisk, med masser af reserver - "my favourite cup of tea"

XL-280_2.jpg

billedet er taget før udskiftning af kondensatorer.

Mvh Klaus

Re: Hafler XL-600/280

Indlæg: lør 4. nov 2017 21:17
af spuncut
Hej Klaus
Tillykke med fundet :cool1:
Forstærkeren ligner en DH-220 gange 1,5. Hvis den Haflerske lyd også synes at være ganget med 1,5, er der jo ikke et øje tørt. Ikke den mindste smule misundelig(!), men skulle du få en tilovers ved du hermed hvem du skal ringe til ;)
MVH Henning

Re: Hafler XL-600/280

Indlæg: lør 4. nov 2017 21:38
af mick
Ditto...
Har stadig Hafler-lyden tilgode....
Hørte dog et sæt tilbage i firsserne...Hvorfor jeg ikke købte det,er en gåde :Skor: