En anden ting som jeg synes er meget mere vigtig er service: begge former, dels salgs-service og dels reperationsservice. Jeg har oplevet to rædselsfulde eksempler som fik mig til at sælge produkter som jeg havde købt (Linn Sondek og Conrad Johnsons britiske agent, Audiofreaks...rædselsfulde, skidtvigtige "bullies" som stadig giver mig myrekryb). På den anden side har jeg et langvarigt forhold til Radford (Jeg købtee en STA15 i 1978, som jeg stadig har), Audiovector, Mørch og Ortofon (Ortofon er godt nok lidt på et skråplan efter at Windfelt og Høffner trak sig tilbage: måske har de lært lidt for meget af Henley Designs som også er forfærdelige). Gamle B&O ting er også på min "plus-liste".
Hvorfor Radford og B&O? Fordi de er nemme at reparere selv. Kredsløbsløsningerne er simple og elegante og når noget går galt er det for det meste meget nemt for en amatør at se hvor fejlen ligger. Og selv nu, mange år efter at Radford/Woodside lukkede dørene, er det muligt at finde dem der designede og byggede forstærkerne for at diskutere problemer.
Hvorfor Audiovector og Mørch (og Ortofon)? Fordi de altid er hjælpsomme og rimelige i deres måde at behandle kunder. Jeg har ihvertfald aldrig haft grund til at klage.
Quad/Audiolab/Meridian var/er også gode mht kunde- og reperations-service
Så jeg kunne måske overveje Beard, Quad, Croft osv. Men hvorfor når nu de andre passer mig så godt?