Side 1 af 1

Sunket ophæng.

Indlæg: fre 15. mar 2019 16:59
af Tonni
Hejsa.
Jeg har to sæt enheder hvor lærredsophænget (spideren) er deformeret.
Hvordan? Jo jeg har overtaget to forskellige sæt enheder, hvor de var sat sammen, membran mod membran.
I begge tilfælde, er det sket hvor enhederne ikke har haft plads til ophængene, og membranerne er presset i bund.

Nu kommer så spørgsmålet. Er der nogle, der har erfaringer med at få membranerne tilbage, i deres oprindelige hvilestilling? Og hvis. Hvordan lykkedes det så?

Enhederne er nogle gamle black cones, med gummifrontophæng, og nogle 6" Coral.

Jeg kunne selvfølgelig gøre lærreds-spiderne våde. Men er liidt nervøs for at gøre mere skade end gavn. Især hvis der skulle sidde nogle med de gyldne råd!

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: tirs 19. mar 2019 21:02
af cdp
Hej Tonni
Det umiddelbare må jo være at gøre modsat, altså lægge pres på membran/spider fra den side de sunket mod. Men det svar kender du jo allerede.. ;)
Mht. til gummiophæng er en RC behandling sikkert godt, om vand kan blødgøre det indre ophæng ved jeg ikke, for er det ikke lakeret for at give stivhed. Og hele enhedens bevægelige system må jo helst ikke ændres, så ændres data også. Mit forslag - prøv dig frem på en kasseret enhed først og se hvad der sker. ;)

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: tirs 19. mar 2019 21:39
af MAJ
Og lidt billeder er jo altid godt... ;)

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: ons 20. mar 2019 09:44
af Hackenberg
Hej Tonni.
Spideren skal gennemvædes med sprit eller petroleum og holdes fugtige 10 minutters tid. Membranen fixeres derefter i den ønskede position til det hele er tørt. Evt. ved at vende den på hovedet.

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: ons 20. mar 2019 18:16
af Tonni
Mange tak for input cdp og Hackenberg! Og ja ja Poul. Jeg skal nok se, om jeg kan kreere et billede eller to...
Nu skal jeg lige have hentet noget sprit til huse. Mine whisky dråber vil jeg hellere dulme nerverne med, end donere til spider'ne! :Skor:

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: ons 20. mar 2019 19:36
af tctla
Sunket ophæng.... Plejer man ikke at kurere det med knibe-øvelser? :Skor:

Pøj med det, Tonni. Tag en slurk whisky først. :thumbsup:

Mvh,

/Torben

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: ons 20. mar 2019 20:28
af Tonni
Sunket ophæng.... Plejer man ikke at kurere det med knibe-øvelser? :Skor:


Tror der er en pæl i vejen Torben! :shock:

Pøj med det, Tonni. Tag en slurk whisky først. :thumbsup:


Det vil jeg! :ER: ;)

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: søn 19. maj 2019 21:50
af DJ_Ormen
Jeg blander mig lige her i hvad jeg fornemmer er ekspertise med højtalerreparation (har søgt uden at finde svar herinde). Min ene Telefunken TLX3 er begyndt at lave en skrattende lyd i basenheden. Har elimineret andre fejlkilder end selve højtaleren.

Nogen der kan anbefale en guide (video / billeder) jeg kan bruge til at fejlsøge årsag og finde en løsning på problemet? Det virker på denne tråd som om det kunne være lidt af den samme. Jeg har lidt erfaring med computerteknik men ikke så meget højtaler. Tak.

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: søn 19. maj 2019 23:26
af cdp
...Jeg blander mig lige her i hvad jeg fornemmer er ekspertise med højtalerreparation (har søgt uden at finde svar herinde). Min ene Telefunken TLX3 er begyndt at lave en skrattende lyd i basenheden. Har elimineret andre fejlkilder end selve højtaleren....

Der kan være flere grunde - du kan starte med at skrue enheden ud, og se på litzetrådene. Er de ok, kan det være en løs vinding på spolen, eller at spolen direkte skraber på polstykket. Det sidste kan meget vel skyldes, at det bevægelige system er ramt af tyngdeloven. ( er det mon en celestion bas ? )

Re: Sunket ophæng.

Indlæg: man 20. maj 2019 07:42
af Helikon
Det bevægelige system er nok ramt af tyngdeloven som cdp skriver.
Prøv at dreje enheden 180 grader i hullet, sådan at de skruehuller der er nederst kommer til at være øverst. Det er somme tider ikke mere der skal til før det hjælper på det. Hvis ikke enheden har fået hug selvfølgelig..