Side 1 af 1

Martin Logan Vantage og rør.

Indlæg: man 25. nov 2019 23:47
af his067
En af mine absolut favoritforstærkere er mit sæt Radford MA50 mono forstærkere, både af lydmæssige og nostalgiske grunde: lyden siger sig selv, og nostalgien komme på grund af at jeg har haft Radford forstærkere (STA 15 og STA 25) siden min studentertid: jeg købte den STA 15 jeg stadig har i 1978.

MA50 lød rigtigt godt med mine Quad ESL63. Fantastisk kontrol over lyden, dybt perpektiv og en fremragende integration af lydbilledet. De var lidt for store (quaderne, altså) og fyldte for meget i stuen (selv jeg måtte til sidst indrømme, at det var blevet for meget, da de fik tilføjet et sæt Gradient sub-woofere.

Så de blev afløst af et sæt KEF LS50, som også lød fremragende. På mange punkter lød de lige så godt som Quaderne, og der var en særlig synergi imellem MA50 og ESL63. Men Radforderne udviklede nogle stabilitetsproblemer, så jeg skiftede til et sæt (let opgraderede med 2 x 16000µF, istedet for 2 x 6800µF, i strømforsyningen) Meridian 105 mono-forstærkere. Det lød også godt.

I juni 2019 købte jeg så et sæt Martin Logan Vantage (fy, ikke vintage. De er fra 2005). De kombinerer alle Quad-Gradient kombinationens dyder: fyldig bund og krystalklar mellemtone/diskant, bredt stereoperspektiv og god dybde i Lydbillede med en højere WAF. De er ovenikøbet faldet i alles smag (undtagen musikersønnen Thomas, men han er heldigvis flyttet ud af huset nu). De fylder godt nok i højden, men visuelt bliver de ikke for meget, da man kan se igennem membranerne, og deres "footprint" er ikke meget større end stativerne til mine KEF LS50. ML Vantage bliver (forhåbentlig) det sidste sæt højttalere, jeg køber.

Meeen, her for et par dage siden gravede jeg så Radforderne frem igen.
Jeg må se i øjnene at kombinationen af Radford MA50 og ML Vantage simpelthen lyder ad Helvede til. Mit soveværelse anlæg (B&O overture med beolab 2500) lyder bedre. Radford+ML er håbløst rodet og mangler kontrol i bassen, der er en snerren i begge højttalere (jeg har 10 meter kabel hen til forforstærkeren) og, som sagt lyder det som et billigt anlæg af den værste Bilka type.

Så jeg undrer mig over hvad det dog kan være der forårsager dette? Jeg har egentlig altid været enig med Helikon, som engang sagde til mig noget i retning af at "når først man når op i en vis prisklasse, lyder det altsammen godt". men her er der altså et kraftigt mismatch.

"Hvorfor?" undrer jeg. Er det fordi ML dykker ned til 0,6Ω i toppen? er der fordi MA50 ikke kan lide den høje impedans i bassen (>30Ω), eller er det simpelthen bare fordi de to elementer, ML og Radford, ikke går sammen?

Jeg er sådan set ikke særligt bekymret: Meridian forstærkerne lyder godt sammen med ML og jeg har planer med forstærkeren: en reguleret strømforsyning, en klon af Naim 250 forsyningen, er indkøbt og kan nemt sættes ind imellem de to dele af 105 (for dem der ikke kender den har den separate bokse til strømforsyning og forstærkerdel: de er forbundet med en "navlestreng" og det er nemt at tilslutte en ekstra boks imellem de to)

Men det er sgu da underligt at Radforderne går sådan i knæ.....

Re: Martin Logan Vantage og rør.

Indlæg: tirs 26. nov 2019 00:06
af Tonni
Jeg er ret så overbevist på du har ramt "Bulls eye" med dine impedansteorier. Ikke kun ift MA50/ML, men måske også med de lange kabler mellem pre og effekt? Husk indgangsimpedansen ligger meget højt på MA50, sikkert en 220kOhm på g1? Just my 10c...

EDIT har du prøvet med STA15?