Beovox S75 tråd

Rosinen i pølseenden

Beovox S75 tråd

Indlægaf kj2005 » man 7. sep 2020 20:02

Har jeg ret i, at diskanten som B&O brugte i S75 er en Peerless K010DT 4 ohm? ca 1977

Hvis det er den rette diskant, søger jeg sådan en i "købes"

Mvh Kim
Senest rettet af kj2005 søn 7. nov 2021 19:33, rettet i alt 2 gange.
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Beovox S75 diskant = Peerless K010DT ?

Indlægaf john5250 » tirs 19. okt 2021 22:09

Hej Kim. Jeg ved godt dit indlæg er gammelt men så lige du manglede en diskant - jeg har 4 hvis du stadig er interesseret. Du kan skrive SMS på 29918054. Mvh John
john5250
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 10 jun 2013
Lokalitet: Odense

Re: Beovox S75 diskant = Peerless K010DT ?

Indlægaf kj2005 » søn 7. nov 2021 19:19

john5250 skrev:Hej Kim. Jeg ved godt dit indlæg er gammelt men så lige du manglede en diskant - jeg har 4 hvis du stadig er interesseret. Du kan skrive SMS på 29918054. Mvh John


Hej, jeg beklager det sene svar. Så først din henvendelse nu.
Jeg købte en diskant fra Sverige, men jeg skal huske at du ligger inde med KO10DT

Mvh Kim

NB for at undgå flere tråde om samme højttaler er overskriften ændret til : Beovox S75 tråd
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf kj2005 » søn 7. nov 2021 20:21

Da der dukkede et sæt Beovox S75 op kiggede jeg på kabinettet.

Kassen ser ud som om den er finéret med palisander, men sikker..nej?
..er det plastik overtræk på denne type 6313 trækasse?

Så er der spørgsmål om brand i og omkring delefilteret i type 6313 (altså inde i højttaleren :QQS: )... der er anvendt 2-3Watt modstande til større effekt end godt er :!: ...det har jeg alligevel aldrig set før på hifi-højttalere....der er gået ild i dæmpematerialet, som må være valgt rigtigt, da branden gik ud!.....

... almindelige elektrolytter i de lidt "skæve" Wicon værdier som afviger stærkt, må nok sættes sammen af flere...

Mvh Kim

NB. jpg's brand /brændte modstande er lånt, men præcis det samme er tilfældet med de to viste S75
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af kj2005 søn 7. nov 2021 21:46, rettet i alt 3 gange.
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf kj2005 » søn 7. nov 2021 20:24

Beovox S75 filter diagram plus komponentliste ....håber at listen er korrekt?
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf Frende » søn 7. nov 2021 20:36

Har aldrig hørt om plastik folie på S75.
De andre ting tyder på at de er “renoverede” af en ikke særligt dygtig person.
Desuden har de været udsat for en hel del før de skader der vises kan opstå, har du checket at enhederne ikke er brændt af?

Ja, man skal igang med barnelærdommen vedrørende serie og parallelforbindelse af kondensatorer for at ramme de originale værdier.
Har selv indkøbt sættet, men har endnu ikke fået udskiftet.

God fornøjelse, hører gerne videre.

Mvh Ernst
Senest rettet af Frende lør 4. dec 2021 19:16, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Frende
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: 08 feb 2014
Lokalitet: Juelsminde/Vejle

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf kj2005 » søn 7. nov 2021 21:36

Kigger du på de to foto's... .du kan se hvor uhyggelig præcist træårerne passer til hinanden...vandret og lodret?

Finérer man med teak, palisander og amerikansk valnød er finéren normalt "syet" sammen med papir-tråds metoden....det ligner en slags korssting.... træårerne rammer aldrig så præcist, som det er tilfældet med de to S75 her. Beovox 1500 og Beovox 1600 er her.. smukt finéret , men træårerne varierer fra den lange til den korte flade.

De her S75 er ikke renoverede...sælger opgav...enhederne spiller, men bare ikke så godt som de kan.....
Beoworld, der finder du andre med brændte filtre....se impedans korrektionen for bas og mellemtone og indgangen....... spille højt, et party, lidt forvrængning, og så "festes der" inde i højttaleren, med 3Watt modstande?
En yderligere forklaring: Wicon bipolare lytter der ændrer værdi op til > 100%

Beoworld he says: S75, The worst crossover I've found

S75 : https://forum.beoworld.org/forums/p/14634/128121.aspx

S45-2 : https://forum.beoworld.org/forums/t/11186.aspx
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf Captain Phoenix » man 8. nov 2021 10:46

kj2005 skrev:Da der dukkede et sæt Beovox S75 op kiggede jeg på kabinettet.

Kassen ser ud som om den er finéret med palisander, men sikker..nej?
..er det plastik overtræk på denne type 6313 trækasse?

Så er der spørgsmål om brand i og omkring delefilteret i type 6313 (altså inde i højttaleren :QQS: )... der er anvendt 2-3Watt modstande til større effekt end godt er :!: ...det har jeg alligevel aldrig set før på hifi-højttalere....der er gået ild i dæmpematerialet, som må være valgt rigtigt, da branden gik ud!.....

... almindelige elektrolytter i de lidt "skæve" Wicon værdier som afviger stærkt, må nok sættes sammen af flere...

Kabinetterne er finerede (ikke folie-beklædte) - det er bare godt finér-arbejde.
De ser ud som de gør fordi B&O's prioriterede udseendet - herunder finér-arbejdet - som de også gjorde på deres TV mv. fra perioden. Ikke alle producenter gjorde det - B&W og JBL f.eks. ikke.
Slip let med korn +/- korn 320 (inden de re-olieres), så ser du. (Man kan iøvrigt se af filér-blegning på det bagfra-billede, du selv viser, at det er... finér).

Der er 2-3 issues vedr. delefiltrene i disse B&O-modeller:
1) De er pakket godt ind i dæmpningsmateriale = ingen luftcirkulation.
2) Modstande og ledninger ligger tæt op af hinanden = de varme modstande smelter isoleringen på ledningerne.
3) Modstandene er i underkanten mht. effekt - skift til højere effekt.

Vedr. at ramme kondensator-kapaciteten helt præcist, så er dette ikke så vigtigt (de var alligevel +/- 10%). Men sørg for at sætte nogle ordentligt lydende typer i (navnlig C4, C5 og C7) - det gør forskellen.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf JGreen » man 8. nov 2021 14:13

Wicon bipolare lytter er nu ikke så tosset, for det er en glat folie kondensator. Den skrider i værdi lige som andre. Også kunne det værre de holdet noget beder hvis de brugte nogen med lidt højre spænding en 25V. Men en forstærker der klipper kan slagte alt.
MVH J Green
JGreen
 
Indlæg: 539
Tilmeldt: 04 nov 2010
Lokalitet: Randers

Reparation af Peerless K010DT

Indlægaf kj2005 » tirs 9. nov 2021 11:14

john5250 skrev:Hej Kim. Jeg ved godt dit indlæg er gammelt men så lige du manglede en diskant - jeg har 4 hvis du stadig er interesseret. Du kan skrive SMS på 29918054. Mvh John


..fint at vi har reserve diskanter hos John, men 4 stk løser ikke problemet. Ved at gennemse markedet...det lykkedes kun at finde 8 Ohm diaphragm til Peerless K010DT . Vi skal bruge 4 Ohm!

Kun den ene diskant virkede i de indkøbte S75...oveni lå et par Peerless K010DT diskanter defekte fra tidl. rep.

...det kunne ikke blive værre.....så kiggede med forstørrelse på de tre diskanter fra Peerless. Demonterede de fire skruer der holdt frontpladen...løftede frontpladen af og både spider og svingspole fulgte med...fin lille aluminiums spoleform (ikke kapton)...3,8 Ohm to-lags svingspole.... trådtykkelse , mindre end mindst...< 1/10...opgav at måle trådtykkelse.
På alle tre diskanter var + tråd tilledningen afbrudt ved den lille dråbe fabriks butyl-gummi, placeret på bagsiden af spideren tæt på kanten til alu-frontpladen.
Med ca. +12 dioptrier foran øjnene og et focus-nærpunkt på < 8,33cm lykkedes det med en spiral-pincet at løsne kobbertråden i alufrontpladens "rilleindgang". Af-isolere den røde lak og fortinne endestykket.

Dernæst en skalpel til at løsne kanten på spideren....succes.
Derefter løsne ca 5-6 mm af svingspoletråden og af-isolere trådenden for rød lak, og fortinne endestykket.

En enkel kobber-core fra et bedre højttalerkabel (ca samme tykkelse som svingspoletråden) blev brugt til at forbinde de to åbne fortinnede trådender. Med to fine lodninger blev forbindelsen etableret....den forlængede loddede tråd lagt ned i vandbaseret kontaktlim og den løsnede spider-kant tilbage på plads. Måles Re: 3,8 Ohm godkendt.....

Næsten intet at se efter hærdning af lim....når aluminiums frontpladen skal tilbage på plads må man "trykke" forsigtigt i 4 retninger på spider-kanten for at sikre at aluminiums-spolen ikke "skraber" på polstykket. Der er en vis tolerance i alu-forplade hullerne og svingspolen bør sidde "lige" i midten af "gabet".

Det gode er, at "bruddet" på svingspole tråden bliver flyttet væk, så et nyt område på tråd-tilgangen kommer under belastning!

Alle tre Peerless K010DT fungerer igen, og de lyder temmelig pænt....jeg ville langt foretrække dem i mine højttalere fremfor et utal af andre diskanter....glad for det lykkedes :!:

Og så lige Wicon kondensatorer... igen...da jeg besøgte den gamle ingeniør Niels Hvidtfeldt, Ved Gadekæret 7
2600 Glostrup, der sammen med Adam Ruttkay havde designet Wicon glat-folie kondensatorerne og havde fået patent på den måde at vikle kappe og folie på d. 18 juli 1972, kunne ingen forudse den voldsomme udvikling som effektforstærkerne ville tage....

Nu er vi her med 50 år gammel teknologi: Wicon ECI bipolare kondensatorer VHH 12uF/50V peak der måler 18uF på vore fine måleudstyr.....eller Wicon MYHX 22uF/50V peak , type ECI bipolar der måler 54,6uF ....
Wicon lytter var gode da de blev fremstillet i 1970, men her 50 år senere kan de efter hård belastning ikke holde specs.... og det er vel ok?

.. de stakkels Peerless K010DT der ikke har en 3,3uF/ 50V peak i serie med signalet, men måske nærmere 8uF- eller 10uF eller mere?...puha hvor bliver der "varmt i trådene" ..... på flere planer...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf lasseahoei » tors 27. okt 2022 22:51

Hejsa,
Nu er det godt nok en gammel tråd men prøver lige alligevel.
Har købt et par s75 i mega flot kosmetisk stand men lidt trætte
i lyden. Den ene mellemtone er stille, altså den enhed øverst til højre.
Jeg købt nye caps og stærkere modstande så delefilteret kan få en
ordentlig overhaling, håber lidt der kommer liv i mellemtonen af det.
Hvis ikke er der så nogen her der ligger inde med sådan en?

mvh Lasse
lasseahoei
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 03 dec 2019
Lokalitet: Fredericia

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf Dan63 » søn 30. okt 2022 13:06

Hej lasseahoei

Jeg er ret sikker på at jeg kan finde sådan en fyr nede i kælderen.
Det er vel den 2" mellemtonedome vi taler om?
Hvis ja, hvad siger du så til at hente den for kr. 100?

Mvh Dan
IMF RSPM mk4 Min førerhund vil ikke sige, hvordan de ser ud, men de lyder godt:)
Dan63
 
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24 jun 2012
Lokalitet: Brøndby Strand

Re: Beovox S75 tråd

Indlægaf Dan63 » søn 30. okt 2022 13:09

Hej igen lasseahoei.
Sorry jeg fik først bagefter set at du jo ikke lige bor i nabolaget.

Mvh Dan
IMF RSPM mk4 Min førerhund vil ikke sige, hvordan de ser ud, men de lyder godt:)
Dan63
 
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24 jun 2012
Lokalitet: Brøndby Strand


Tilbage til Højttalere



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 165 gæster