Side 1 af 1

Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 2200?

Indlæg: lør 8. apr 2023 19:02
af tk_don
Hej,

Jeg sidder med en ting som jeg har restaureret sådan mest for sjov; en B&O Beocord Correct Stereo 1/4-spors spolebåndoptager fra ca. 1960. Den har mulighed for tilslutning af ekstrahøjttalere i stereo. Jeg prøvede med nogle gamle B&W CDM1, men de er simpelthen for træge. Volumen er egentlig ikke dårlig, men der er dårlig diskant og meget lidt bas.

Så jeg gik lidt tilbage i historien og fik fat i et par Beovox 2200, der dog kræver et stykke arbejde for at virke.... De skulle have en følsomhed på 3W for 96 dB. De har en maks-effekt på 10W. Før jeg går alt for langt i projektet - er det et dårligt valg med denne "svage" forstærker?

Grunden til min pludselige tvivl er, at jeg fandt dette: viewtopic.php?f=557&t=11475 og KJ2005s erindring om at et par Beovox 1600 (samme bas-enhed) lød elendigt på en T-1500 fra Arena (2x5W).

Vil Beovox 2200 være et dårligt valg? Og hvis ja, hvad vil et godt kompakt alternativ med lignende form for lydkvalitet være?

Mvh. Troels

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: lør 8. apr 2023 21:11
af Sorenki
De Beovox 2200 har altså en følsomhed på ca 91db, hvilket jo gør dem ret tunge at drive. til sammenligning er det, det samme som en JBL L-100 Century 3-vejs.
Spørgsmålet er jo hvad du ønsker det skal kunne, men jeg vil tro med så få watt at du skal op i nogle højtalere der er langt mere følsomme hvis det skal lyde godt.
Tit betyder det jo så også fysisk større højtalere og et fravalg af trykkammer-princip til fordel for enten noget horn eller basrefleks.

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: lør 8. apr 2023 21:43
af tctla
tk_don skrev: denne "svage" forstærker?

Mvh. Troels


Men ER den svag? Den har EL84 i single-ended output, så der er vel en 4-5 watt at gøre godt med.
Det bør lyde OK på dine B&W indenfor rimelighedens grænse.
Bas & diskant skal være OK ved "stuestyrke".
Er forstærkeren efterset?
Hvad er f.eks katodespændingen på udgangs-rørene? Skal være i omegnen af 7-8V.
Hvad med overføringskondensatoren fra anoden på driver-røret til udgangsrørets styregitter, også kaldet "That Capacitor" af en god grund?
EL84 katodeelektrolyt kan være dårlig = dårlig basgengivelse.
Der er masser af andre katode afkoblings elektrolytter, der i defekt tilstand vil give problemer af forskellig slags afhængig af kondensatorernes faktiske tilstand.
Udtjent EL84 vil næsten helt sikker give dårlig bas samt en tynd, spids forvrænget lyd.

Med andre ord: Hvad dækket dit udtryk "restaureret mest for sjov" over?

Og så iøvrigt velkommen til forumet.

Mvh,

/Torben

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: lør 8. apr 2023 22:53
af tk_don
Mange tak for svar.

Hej Søren,
Følsomheden for Beovox 2200 har jeg fra årsbogen 1968-1969. Har du kendskab til mere følsomme højttalere i samme størrelse? Tidligere brugte B&O en Vifa oval-højttaler (Kino TV160), som jeg i hvert fald ved kan spille ret højt og fyldigt med en 3.5W fra en rørradio. De indgik også i højttaleren L607, men den er godt nok noget større end Beovox 2200.

Hej Torben,
Tak for velkomsten. Kan ikke huske hvorfor jeg registrerede, men det havde nok noget med en gammel rørradio at gøre. :)
Nu hvor jeg kigger efter i diagrammet, så har jeg glemt at tjekke de to 150 ohms katodemodstande på de to EL84. Tak for tippet. Koblingskondensatoren er den sennepsgule Philips-type, ligesom de resterende filmkondensatorer. Jeg har ikke noget til at måle lækstrøm med, men kunne i hvert fald ikke måle noget ohmsk. Alle elektrolytterne er skiftet til nogle nye Vishay/Sprague axial-kondensatorer. Dem fra Wicon med blåt omsvøb var helt i hegnet, mens de resterende tre fra Philips var ok. Jeg skiftede dem nu alligevel.

Restaureret for sjov skal betyde, at jeg godt på forhånd vidste at det aldrig ville kunne komme til at yde som et mere nymodens støjfrit værk. Men det er B&Os eneste rør-baserede stereo-spolebåndoptager og var på sin tid nok noget af det bedste der fandtes. Da det er monteret punkt-til-punkt og ret kompakt er det næsten umuligt at måle alle modstande igennem.
De to EL84 kunne godt være de originale Miniwatt. Jeg har ingen rørtester, så måske jeg skulle overveje at prøve met et par nye.

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: lør 8. apr 2023 23:42
af vericon
Hej
Philips 11 fullrange er rigtig gode med et par watt eller så

Philips 11 web.JPG

Mvh.
Hans Jørn

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: søn 9. apr 2023 19:18
af hificlassic
Prøv klipsch heresy eller la scala. De er meget lette at drive

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: søn 9. apr 2023 23:29
af tctla
Hej Troels,

Hvad du har gjort og ræsonneret er absolut OK.
Udgangs-rørene kan være defekte, og jeg tjekker dem gerne for dig. ALLE rørene, hvis du synes.
Det vil koste dig en tur til Aars, og sikkert tilbage igen, hvis du altså ikke blir så glad for stedet, at du bliver her.
Sådan gik det for mig ...

Mvh,

/Torben

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: man 10. apr 2023 01:12
af Tonni
Jeg byggede en gang en SE EL84. Den spillede ret intimiderende, sammen med et sæt Voigt mini horn. Disse monteret med enten, de af Hans Jørn anbefalede Philips, eller Fostex FE164.
Med disse "små" horn (horn er vel aldrig små) savnede jeg ikke meget.

Voigt's mini horn, kan du sikkert stadig finde tegningerne til, her på sitet... ;)

Re: Egnede højttalere til 2x4.5W (ECC83 + EL84) - Beovox 220

Indlæg: lør 15. apr 2023 22:21
af tk_don
Tak for de mange fine forslag - jeg går videre med Beovox'erne for nu - men det har bestemt fået mig til at få øjnenen op for vintage højttalere.

Torben - tak for tilbuddet; det er bestemt ikke utænkeligt jeg vil tage imod det.
Ifølge diagram skal katodespænding på EL84 være 7,5V. På den ene er den 6,8V med katodemodstand på 148 ohm, på den anden 7,92V med en katodemodstand på 155 ohm. Det er vel ok?
Jeg vil prøve at bruge forstærkeren direkte - ikke ved afspilning af et gammelt bånd, som jeg trods alt havde forhåbninger om var i god stand.