Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

[cdp]

Hvad er diameter på membran på den enhed?

[librarian]

Update: det blev til et sæt scan-dyna a-20 købt her på siden. Og de spiller glimrende på Luxman c02/m02. Lyder umiddelbart skidegodt, i hvert fald med de første par jazz-vinyler. Glæder mig til mange timers lytning. Tak for alle gode råd.

[spuncut]

Hej librarian

A20 u/"X" er udført med 8" basenhed fra SEAS, diskanten er en SEAS H087, en kabinetvolumen på 20 liter og en aperiodisk port der munder ud i fri luft - altså en "lille" A25. A20X er en "lille" udgave af A30X med dobbeltkammer, Scanspeak og alt det der.
Tillykke med dem.

MVH Henning

[librarian]

Tak, Henning. Fantastisk at få så meget at vide ved at læse her på sitet. Det er meget værdsat! Det er dog 17 liter (ikke 20). Det står også på en label på bagsiden.

[spuncut]

Nååå... Så er X-modellen altså lidt større:
https://www.hifigoteborg.se/about%20scan%20dyna.htm
Men det gir' vel også meget god mening hvis det er en formindsket udgave af A30 på 32 liter.
MVH Henning

[spuncut]

Lidt godnat læsning til Scandynaco-nørder.
Jeg gik faktisk og troede at folkene bag Scandynaco havde udviklet den aperiodiske port. Men allerede i "The Fourth Audio Anthology", som er artikler fra magasinet "Audio" fra 1955-1957, skrev Hr. E. de Boer en udførlig artikel med titlen: "The Aperiodic Enclosure". Artiklen beskriver virkemåde i forhold til basrefleks og andre principper.

"The Fourth Audio Anthology" kan hentes her:
https://www.worldradiohistory.com/Archi ... 4-1957.pdf
Artiklen starter på side 135.

MVH Henning

[kbekke]

Jeg har aldrig ejet og derfor heller ikke levet sammen med et sæt Scandyna-højtalere længe nok til selv at danne mig et ordentligt indtryk af dem og hvad the fuss is all about. Jeg er selvfølgelig stødt på dem henad vejen. I træf-sammenhænge, men også privat. Min første virkelige Scandyna-“øreåbner” var nok “MAJ’s” vistnok A-30 (X?) med Clapton på grammofonen og cigaretter lystigt osende i askebægeret. Jeg husker, at jeg tænkte og måske også fik sagt, at det her, det var en lyd, jeg egentlig nok godt kunne være tilfreds med resten af livet.

Vi lyttede også til et par af de “små” Jealvox'er den aften. “The Girl From Ipanema” i ekstrem near-field. Det var også en oplevelse. Men det var Scandyna’erne, der gjorde mest indtryk.

Fast-forward ikke så få år til en mørk aften i det forgangne efterår. Jeg tror ikke, der var andre, der bemærkede et par højtalere skifte position fra et bagagerum til et andet i perlegruset udenfor ralphandersen’s residens i det nordlige. Men det skete og anledningen/undskyldningen var den, at “Far’s Pige”, den nu voksne og ikke længere teenage-datter er på vej ind i den forberedende fase til for alvor at etablere sit eget hjem. Og Daddy har selvfølgelig med glæde påtaget sig opgaven med at sætte et passende stereo-anlæg sammen, der kan “blende” ind med den unge dames veludviklede sans for retro-møbler kombineret med stil-sikker kitsch, IKEA-praktikaliteter, arvestykker og genbrugsfund.

Et par Scandyna A-25 X var det. I 4 ohms-udgave med terminaler, ScanSpeak-enheder og 5-trins diskant-kontrol. Men ikke bare et hvilket som helst sæt Scandyna'ere. Det var selveste PQR’s A-25 X’ere, jeg var så heldig at få lov at overtage. Måske fordi jeg havde bildt mig selv og dermed også Peter ind, at de her højtalere skulle videre til mit afkom og dermed tjene et højere formål. Det skulle vise sig at være en gemen løgn. Men det skal siges til mit forsvar, at jeg ikke vidste det på det tidspunkt.

IMG_1222.jpeg

Peter havde heldigvis ikke gjort nogetsomhelst ved dem, i hvert fald ikke, hvad jeg umiddelbart kunne se. Det, man derimod kunne se, var at de havde levet et langt og godt liv med den patina, det nu engang giver. Jeg var fuldt tilfreds med blot at tørre dem over en fugtig klud og efter tørring gå i gang med at påføre det første af en 5-6 lag palisanderolie, der efter ophærdning har givet kabinetterne en dejlig dyb glød. Fronterne eller ihvertfald frontstoffet var til gengæld tættere på udløbsdato end jeg umiddelbart var vild med. De var simpelthen slidt ned eller i hvert fald ældet til at være på kanten af spontant at gå i opløsning.

Heldigvis kender jeg lige præcis den helt rigtige til at fikse den slags. Og for lidt bytteri, kage, gode ord og hygge fik jeg udskiftet frontstoffet i løbet af et par uger. De nye fronter er måske ikke så “korrekte”. Til gengæld er de, som alt vedkommende har fingrene i, udført til perfektion, endda med messing-skiltene monteret og med stof, der nok er en del mere akustisk transparent end det originale. Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet også rent visuelt og er Harvey meget taknemmelig for hjælpen.

Og så gik der tid med det, som man siger. Peter's A-25 X skulle ikke videre endnu og det manglede da bare, at Farmand liiige checkede om de nu også spillede og virkede, som de skulle, inden de indtrådte i datterens "Fourth Wave Feminism"-univers. Det er der, de er nået til nu, hvis nogen skulle være i tvivl.

Så de røg i daglig tjeneste chez moi. Kættersk opstillet på gulvet i Klipsch Heresy-style på et par af ferr31's udmærkede hjemmesnittede kloner af JBL-"fødder/standere/ting". Presset ind i mellem de større JBL L-100, som i snart mange år har været mine eneste-ene højtalere. Og det var så her problemet ligesom opstod: For ikke alene spillede de, de A-25 X'ere. De spillede også GODT, rigtigt godt faktisk. Faktisk spillede de rigtigt-rigtigt godt, størrelsen, den beskedne udførelse og ikke mindst prisen, jeg havde givet for dem, taget i betragtning.

For ja, selvfølgelig kommer der mere lyd ud af de væsentligt større L-100 og ja, Scandyna'erne har jo helt klart begrænsinger i både top, bund og det, der ligger midt imellem. Men det, de gør. Det gør de til gengæld rigtigt godt og så har de en helt uhørt evne til, gennem simpel musikalitet at få lytteren til at glemme eller i hvert fald kun med besvær at opretholde opmærksomhed på manglerne. Det er næsten magisk og i hvert fald naturstridigt, så vellydende det aperiodiske system er implementeret her.

Jeg har igennem flere måneder nu brugt Peter's A-25 X'ere faktisk som mine primære højtalere. Både til stereo, men også med stor succes til MONO, hvor den lidt-for-tætte placering snarere er en fordel end en ulempe. Jeg har også med fornøjelse anvendt dem sammen med L-100'erne (drevet af hver sin forstærker) og på det seneste som fronter i mit DynaQuad "surround"-eksperiment. Et setup, der for tiden faktisk er gået hen og blevet "normalen" her. Jeg skal nærmest gå og huske mig selv på også at få lyttet lidt til "gammeldags" to-kanals stereo bare en gang imellem.

Men. Der var jo stadig det problem med at "Fars Pige" jo på et eller andet tidspunkt skulle have sine, eller i hvert fald, nogle højtalere. Men for hvert problem er der som regel også en løsning og i det her tilfælde var det selvfølgelig bare at finde et andet sæt A-25'ere. Gerne til en god pris og ikke alt for langt væk. "Morten"-hed han-vistnok i Hedensted viste sig at være den løsning, så afsted det gik. "Morten" selv gik rundt ude i hobby-rummet, da jeg ankom og var tydeligvis en mand, der var glad for at smøre ind. Han var i hvert fald i gang med at smøre sine, snart mine A-25'ere ind i teak-olie. Efter en god, lille snak fik de endda, for at det ikke skal være løgn, en ekstra indsmøring uden beregning, inden jeg fik lov til i bogstaveligste forstand at dampe af med dem. Måske for at skjule, at "Morten" ud over at være glad for at smøre også var glad for at slibe. Måske endda lige lovlig meget glad, hvilket kanterne på de i øvrigt meget pæne og velbevarede kabinetter sladrede om, da jeg tog fat om dem.

"Morten's" A-25'ere viste sig at være 4 ohms' versioner med SEAS-enheder, alu-kant og fastmonteret ledning. Hvilket bare var fint. Nu havde jeg jo i hvert fald midlertidigt to forskellige versioner at sammenligne.

For en ordens skyld og ikke mindst for at "Morten-Smøresvend" ikke sådan skal gå rundt og tro, at han er noget særligt, så gav jeg da selv lige kabinetterne en 4-5 gange olie, inden de blev installeret i stedet for A-25 X'erne.

IMG_2292.jpeg

Jeg har selvfølgelig læst denne tråd mange gange for at prøve at forstå så meget som muligt om Scandyna-højtalerne og ikke mindst om forskellene på de forskellige versioner. Men en ting er at læse om noget. Noget andet er selv at opleve det.

Min oplevelse var og er, at A-25 versionen med SEAS-enhederne langt hen ad vejen har de samme kvaliteter, som ScanSpeak-versionen. En charmerende musikalitet, der igen maskerer de naturlige begrænsninger, som konstruktionen er pålagt. Der er imidlertid også en klar forskel idet A-25'eren uden "X" af mig opleves mere "frisk-i-det", mere sprælsk, men også mindre velafbalanceret og homogen end udgaven bestykket med ScanSpeak-enheder.

Man kunne godt fristes til at kalde A-25'eren for en udpræget "rock"-højtaler og A-25 X'eren for en højtaler til jazz og akustisk musik. Men det ville ikke være helt rigtigt alligevel, for begge højtalere kan sagtens både spille det ene og det andet. Det er ved en direkte sammenligning, at forskellene træder frem.

Der er også skrevet en del om kravene til effekt. Jeg er ikke i tvivl om at en kraftigt dimensioneret transistor-forstærker/effekttrin vil være i stand til at ruske gevaldigt op i begge versioner af A-25'eren - og iøvrigt også de fleste andre højtalere, men med rimelighed kan finde på. Om det direkte er påkrævet for at få god lyd ud af dem, er måske mere et spørgsmål om temperament og præferencer. De kan i hvert fald godt spille musik både med single-ended og push-pull rørforstærkere på mindre end 10 watt pr. kanal. Men jeg er enig i, at de lyder bedst med solid state, der ikke går for meget i knæ overfor en 4 ohms belastning.

A-25 X'erne med ScanSpeak-enheder er klart min favorit blandt de to og helt sikkert dem, der skal blive her. Jeg beklager bedraget Peter, men hvis det er nogen trøst, så er det mig en stor glæde at have noget stående, der har haft sin plads hos dig og på Hald. Et sted, jeg mindes med både glæde og vemod og som har betydet mere end noget andet for min udvikling ud eller ind i det her "vintage-helvede"



Og så skulle man jo tro, at historien endelig langt om længe kunne finde sin afslutning. Men nej. For ikke så snart havde jeg bragt mit andet sæt Scandyna'er i hus, førend et andet forum-medlem var så "tarvelig" at sende mig den Dynaco "Quadaptor", der er beskrevet andetsteds og dermed også sende mig det næste problem på halsen (og tak for det, jojomiller! ).

For det betød jo, at jeg på længere sigt og når SEAS A-25'erne på et eller andet tidspunkt skal videre, kommer i den situation at jeg utroligt nok kommer til at mangle et sæt højtalere. Til mine bag-kanaler og så langt ud var jeg jo kommet nu, at det sæt jo selvfølgelig ikke kunne være andet end... nemligja.

Endnu et sæt Scandyna'ere!

Jeg ved stadig ikke rigtigt om der var tale om skæbne, guddommelig intervention eller en god, gammeldags forbandelse. Men der gik vel ikke 48 timer fra den erkendelse opstod, førend jeg spottede det næste sæt Scandyna'ere. Lokaliseret i magelig køreafstand hos "Claus-eller-måske-Bjarne" i omegnen af Pjedsted. "Claus-eller-måske-Bjarne" var ikke umiddelbart særligt interesseret i hverken at slibe, smøre ind eller snakke. Men han var til gengæld meget interesseret i at komme af med sine højtalere og det ovenikøbet til en yderst tiltalende pris. Så det fik han lov til i en fart.

Indtil videre har jeg kun lyttet til "Claus-eller-måske-Bjarne's" Scandyna'ere, som baghøjtalere i "DynaQuad"-setuppet. Så hvordan de reelt lyder, ved jeg jo ikke rigtigt. Jeg har heller ikke nået at smøre dem så meget som en eneste gang. Men jeg har en mistanke om at de måske, til prisen, godt kan vise at være det bedste af de tre køb. Men de var også billige. For det var jo de "forkerte" Scandyna'ere.

IMG_1301.jpeg

Der er nemlig tale om et sæt, igen 4 ohms A-20 X, udstyret med den tilsyneladende samme ScanSpeak-diskant som i A-25 X'eren og en 8 tommer mid-bass, som jeg ikke genkender, men som for mit utrænede øje godt kunne se "ScanSpeaksk" ud. Kanterne på enheden er stadig efter alle de mange år dækket af en enormt sticky coating, som jeg tænker er original og helt tilsigtet.

Det er ikke meget, der umiddelbart dukker op om dem. Men teoretisk kunne jeg godt forestille mig at der sagtens kunne komme noget godt ud af kombinationen med en lidt mindre bas-mellemtone i et mindre dobbeltkammer-kabinet, som det da vist er.

Vi får se eller rettere høre. På et eller andet tidspunkt skal de nok få lov at komme i spil som andet end "ude-af-fase-baghøjtalere"

Det var utroligt mange ord om noget, der sikkert godt kunne have være beskrevet langt kortere. Hvis du er nået hertil, takker jeg for din flid og tålmodighed.

Som altid med ønsket om happy listening derude.

[Zig]

Jeg har hørt disse A25'er mange gange hos en kammerat. Det var ikke noget, han havde gjort sig umage for at anskaffe, de var blot noget, han havde arvet, og de blev spillet sidelæns til hans hovedanlæg. Men men men, hver gang de fik lov til at spille, så blev vi glade. Ja, helt bogstaveligt "happy listening". Den ros skulle de have. Og hvordan en højttaler ligefrem kan frembring lykkefornemmelser er mig en gåde. Men det ku' de. Og efter at have læst din lange (og gode) historie får jeg lyst til at prøve at blive happy igen. Bare for en kort stund.

[kbekke]

Jeg har hørt disse A25'er mange gange hos en kammerat. Det var ikke noget, han havde gjort sig umage for at anskaffe, de var blot noget, han havde arvet, og de blev spillet sidelæns til hans hovedanlæg. Men men men, hver gang de fik lov til at spille, så blev vi glade. Ja, helt bogstaveligt "happy listening". Den ros skulle de have. Og hvordan en højttaler ligefrem kan frembring lykkefornemmelser er mig en gåde. Men det ku' de. Og efter at have læst din lange (og gode) historie får jeg lyst til at prøve at blive happy igen. Bare for en kort stund.

Det er jo det, det handler om, Zig. Vores hobby skulle gerne være en kilde til glæde, ikke bekymringer og frustration.

Det, der har været spændende for mig i det her forløb, er at have givet mig selv lov til at få hands-on erfaring med de forskellige modeller, som jeg har læst og hørt så meget om - også selvom det betyder at jeg lige nu har alt for mange højtalere til at stå og fylde

Det og så det forhold, at jeg ved at skrive det hele ned, nu kan se hvordan min rejse med Scandyna på forskellig vis har involveret så mange af mine gode og hjælpsomme forum-kolleger. For det er også det, det handler om.

Samværet og den fælles glæde ved vores interesse.

Det mest tydelige bevis på A-25’ernes evne til at gøre folk glade er måske John Gordon Holt’s oprindelige anmeldelse af Dynaco A-25’eren. JGH var en notorisk brokrøv, der kun sjældent for alvor skrev positivt om nogetsomhelst. Men A-25’erne kunne han alligevel ikke stå for, hvilket siger ikke så lidt:

https://www.stereophile.com/content/dyn ... oudspeaker

Men mens meget er sagt og skrevet om A-25 modellen, så er det samme ikke tilfældet med A-20 X’eren. Det kunne være spændende, hvis nogle af dem, der virkeligt ved noget (Mr. Spuncut?), havde noget at fortælle. Især om den klistrede mid-bass.

[spuncut]

Hej kbekke
Er det ikke det jeg altid har sagt: "Et sæt Scandynahøjtalere kommer sjældent alene"
Det glæder mig at du har haft en god "Scandyna-oplevelse". Men pas på, de er slemt vanedannende. kj2005 har dissekeret henholdsvis Scanspeak D28 og SEAS H087 og har kunnet konstatere at der er næsten ingen fysisk forskel på de to enheder. D28 er jo også en direkte scoret kopi af H087. Jeg mener nu at at D28 har en langt mere transparent gengivelse end H087. Scanspeak-bassen (hvis typenummer ikke lige er mig nærværende) skulle jeg mene har en mere civiliseret mellemtone end SEAS 25TV-EW, men basgengivelsen fra 25TV-EW er nu slet ikke tosset. Derfor er mellem-modellen med 25TV-EW og D28 bestemt også værd at gå efter.
"Rock og rul-højtalere" ja det kan vi, for min skyld, godt kalde dem, men går man meget op i sang og akustiske instrumenter er det de rene Scanspeak-udgaver der IMHO klarer sig bedst.
Scandynaerne passer særdeles godt til den måde som jeg mener at fusion bør gengives, jeg holder af at høre trommeslag udført af Colaiuta, Harvey Mason, Carlos Vega, Dave Weckl og andre top-shelf-trommeslagere der kommer ud af højtalerne med fuld og uhæmmet dynamik, og på dette punkt holder jeg af Scandynaernes "lette" og "hurtige" bas. Jeg har en formodning om at Scandynaernes exceptionelle transientgengivelse dels skyldes den aperiodiske port, som virker prompte, men også at basenheden er sluttet direkte til forstærkeren, således at basenheden holdes i et jerngreb af forstærkeren. Hangen til forstærkere i den lidt kraftigere ende (Hafler DH220, P500) skyldes nok min veneration i retning af førnævnte tromme-virtuoser, hvad Scandynaerne kan med noget mindre forstærker er ikke egenskaber som jeg har gjort så meget i og til mine små Pioneer og rør -ting vil jeg helt klart gribe efter nogle mere letdrevne højtalere. Ikke pga. de 4 Ohm eller drifteffekten, men fordi Scandynaerne "spræller" i impedansforløbet hvilket reducerer niveau og præcision af basgengivelsen fra en "armsvag" forstærker. Men kan du få noget ud af at lytte Scandynaer på noget SET beundrer jeg din entusiasme.
Angående "Den klistrede mellembas" har jeg en 6"udgave (den med spiralen) i et sæt M10 (trykkammer). Jeg vil gætte på at det "klistrede" ophæng er anvendt for at øge eftergiveligheden (compliance) og således opnå en reduceret resonansfrekvens pr. kabinetliter.
På det sidste er jeg blevet meget glad for Scanspeak A45 og jeg skulle mene at det er en højtaler der, i visse situationer og med mit beskrevne anvendelsesmønster, kan overraske med en virkelig dyb, næsten transmissionslinje-agtig, basgengivelse. Skulle man derfor rende på en sådan så husk min anbefaling, det er jo ikke højtalere der koster alverden og selvom de har det med at hobe sig, i hvert fald her på matriklen, er de typisk nemme at slippe af med igen og det er jo fordi alle fortjener en god Scandyna-oplevelse.
FWIW og IMHO.
MVH Henning

EDIT: Udskift D28 med D38.

[bjerager]

20240408_091034.jpg

På mit arbejde har vi besluttet at opstille en stor reolvæg på en endevæg, fyldt med bøger og udstillingseffekter af forskellig art. der er tale om en ret stor væg, som går op til kippen. Og en af de ting, der skal være i den reolvæg er selvfølgelig et vintageanlæg med en pladespiller, en receiver/forstærker og et sæt højtalere. det skal ikke være vanvittigt dyrt, men meget gerne meget musikalsk lydende og meget gerne designmæssigt med den rigtige "vintage-vibe" jeg har luret på at finde en Lenco med en af de billigere shure pickupper, så man kan pille hovedet af og på den måde skåne pickuppen for de værste eksperimenter med backcueing og lignende. Og så et sæt Dynaco/Scandyna højtalere. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt A-25 vil være store nok. Nogen af jer har allerede set rummet - Spuncut lavede blandt andet en fin demonstration af de forskellige Scandyna modeller i et af lokalerne, som man har adgang til fra det store rum, hvor reolvæggen skal bygges. Så har man en indikation af rummets størrelse. Anlægget skal ikke kunne spille øredøvende højt, men dog højt nok til at vellyden kan brede sig ud i hele fællesrummet. Så det stiller vel krav om en rimelig strømstærk forstærker/receiver. Måske noget Tandberg?

[kbekke]

Hej kbekke
Er det ikke det jeg altid har sagt: "Et sæt Scandynahøjtalere kommer sjældent alene"
Det glæder mig at du har haft en god "Scandyna-oplevelse". Men pas på, de er slemt vanedannende. kj2005 har dissekeret henholdsvis Scanspeak D28 og SEAS H087 og har kunnet konstatere at der er næsten ingen fysisk forskel på de to enheder. D28 er jo også en direkte scoret kopi af H087. Jeg mener nu at at D28 har en langt mere transparent gengivelse end H087. Scanspeak-bassen (hvis typenummer ikke lige er mig nærværende) skulle jeg mene har en mere civiliseret mellemtone end SEAS 25TV-EW, men basgengivelsen fra 25TV-EW er nu slet ikke tosset. Derfor er mellem-modellen med 25TV-EW og D28 bestemt også værd at gå efter.
"Rock og rul-højtalere" ja det kan vi, for min skyld, godt kalde dem, men går man meget op i sang og akustiske instrumenter er det de rene Scanspeak-udgaver der IMHO klarer sig bedst.
Scandynaerne passer særdeles godt til den måde som jeg mener at fusion bør gengives, jeg holder af at høre trommeslag udført af Colaiuta, Harvey Mason, Carlos Vega, Dave Weckl og andre top-shelf-trommeslagere der kommer ud af højtalerne med fuld og uhæmmet dynamik, og på dette punkt holder jeg af Scandynaernes "lette" og "hurtige" bas. Jeg har en formodning om at Scandynaernes exceptionelle transientgengivelse dels skyldes den aperiodiske port, som virker prompte, men også at basenheden er sluttet direkte til forstærkeren, således at basenheden holdes i et jerngreb af forstærkeren. Hangen til forstærkere i den lidt kraftigere ende (Hafler DH220, P500) skyldes nok min veneration i retning af førnævnte tromme-virtuoser, hvad Scandynaerne kan med noget mindre forstærker er ikke egenskaber som jeg har gjort så meget i og til mine små Pioneer og rør -ting vil jeg helt klart gribe efter nogle mere letdrevne højtalere. Ikke pga. de 4 Ohm eller drifteffekten, men fordi Scandynaerne "spræller" i impedansforløbet hvilket reducerer niveau og præcision af basgengivelsen fra en "armsvag" forstærker. Men kan du få noget ud af at lytte Scandynaer på noget SET beundrer jeg din entusiasme.
Angående "Den klistrede mellembas" har jeg en 6"udgave (den med spiralen) i et sæt M10 (trykkammer). Jeg vil gætte på at det "klistrede" ophæng er anvendt for at øge eftergiveligheden (compliance) og således opnå en reduceret resonansfrekvens pr. kabinetliter.
På det sidste er jeg blevet meget glad for Scanspeak A45 og jeg skulle mene at det er en højtaler der, i visse situationer og med mit beskrevne anvendelsesmønster, kan overraske med en virkelig dyb, næsten transmissionslinje-agtig, basgengivelse. Skulle man derfor rende på en sådan så husk min anbefaling, det er jo ikke højtalere der koster alverden og selvom de har det med at hobe sig, i hvert fald her på matriklen, er de typisk nemme at slippe af med igen og det er jo fordi alle fortjener en god Scandyna-oplevelse.
FWIW og IMHO.
MVH Henning

Tak, Henning, for at stemple ind. Det er jo langt hen ad vejen din fortjeneste, at vi har så stor en vidensbank om netop Scandyna-højtalerne her.



Jeg er ikke så vild med at lukke tingene op medmindre det er absoult nødvendigt. Så jeg kommer nok (forhåbentligt) ikke til at kunne bidrage med type-numre osv. lige med det første. Men skulle jeg blive klogere på A-20' X'erens bas-enhed skal jeg nok vende tilbage. Som jeg husker det, står den stadig som "uidentificeret" i din ellers meget fine og omfattende oversigt.

Jeg havde, sikkert fejlagtigt, fået den opfattelse at det aperiodiske system faktisk, i sammenligning med traditionel bas-refleks, skulle kunne have en "beroligende" (udglattende) effekt på impedanskurven og måske derfor måske også var lidt mere "rør-venlig". Den oprindelige udførelse er jo trods alt også fra en tid, førend de voldsomt kraftige transistor-forstærkere blev så almindelige, som senere.

Men. Jeg kan jo godt selv høre, at SET, uanset hvor nær det står mit hjerte, nok ikke er det mest optimale lige her. Hvilket heller ikke gør noget. Jeg tror ikke på "enten-eller", men derimod på at tingene først og fremmest skal passe sammen og at det i virkeligheden er vigtigere end om komponenterne hver især er "spitzenklasse".

En push-pull med EL-34 eller lign. og et passende skvæt negativ feedback kunne til gengæld være spændende at prøve i denne sammenhæng.

A-45'erne er jeg selvfølgelig også stødt på sporadisk og hvis noget kunne være sjovt, så ville det da være 2 x 4 stk. af dem stacked efter den gamle Dynamax-opskrift, der lidt lever sit eget liv og har det med at forsvinde og dukke op igen engang imellem.

[spuncut]

Hej kbekke
Kunne bassen i dine A20 være samme type som er anvendt i disse Expert-højtalere?
http://www.troelsgravesen.dk/SS_vintage.htm
Syn's de ligner.
Ellers må vi ha' fat i Hackenberg.
MVH Henning

[ScanDynacoNut]

Hej
Jeg er ny her. Der ser ud til at være utrolig meget viden at trække på omkring Dynaco/Scandyna.

Jeg har just erhvervet mig et sæt Dynaco A25X. Den ene boks lød ikke rigtig, og jeg tester så lidt med nogle sinusfrekvenser og omkring 300-1000hz forvrænger bassen, som om der er noget der rører membranen. Måske én af tilslutningsledningerne. Da jeg alligevel skal udskifte kondensatorerne løfter jeg bassen ud, men der var ikke noget der rørte membranen og alt sidder som det skal, så den er defekt Nu kommer gåden. På bassen er en label påtrykt H38.08. Ikke andet ud over Scan-Speak. Jeg var sikker på at det skulle være en 25W4208. På tweeteren er en label som er påtrykt A70.49. Jeg mente at den skulle hedde D3808 eller 509019-S. Ok det er bassen der er min hovedpine. Der syntes at være typeforvirring, eller er det de samme enheder med forskellige typebetegnelser?
Er der nogen her, som har en bas-enhed svarende til min til salg?

Tak for et fantastisk Forum

[spuncut]

Hej ScanDynacoNut
Velkommen til.
Jeg er enig i hvilke typenumre enhederne bør have. De påstemplede numre du nævner må være serienumre eller datokoder.
MVH Henning