Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Rosinen i pølseenden

Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf HrAndersen » fre 17. apr 2015 14:36

I forbindelse med at jeg de sidste par uger har renoveret og nusset om mine Beovox 6257, gik det op for mig at de ikke er super almindelige, så hvorfor ikke skrive en tråd omkring dem og samtidig få udvidet vores lille videns-database her på sitet.

Beovox type 6257 står opført som en variation af Beovox 5702, som igen er en variant af den meget kendte Beovox 5700, som var den danske consumer model.

6267 er kendetegnet ved at være special bygget til DR som studiemonitor og kun have en stor bas i stedet for en bas supleret med en slavebas (ABR). Mellemtone og diskant er den samme i alle typerne.
Disse her var til salg på DBA og da det var lige i min baghave fik jeg lavet en hurtig aftale.
Højtalerne havde en lidt interessant historie. Det viste sig at sælger var sønnen til en ejer/medejer af et fremvisnings/film-studie. EBC-film der startede i Nyropsgade i 60'erne og flyttede så til Ishøj i 1970/71 og det var her at dette sæt kom til verden. På det tidspunkt havde studiet en masse arbejde for DR der stillede ret høje krav omkring teknik. Disse højtalere ankom til studiet og blev ledsaget af en tekniker fra Brüel & Kjær som sørgede for opstilling. Sælger fortalte hvordan der blev gjort meget ud af den helt korrekte opstilling samt opmåling for at få den helt perfekte lyd.
Jeg fik dem hurtigt hjem på sækkevognen og sat dem til. Men ak ! Da de spillede, kunne jeg konstaterer at der i den ene højtaler manglede noget diskant eller mellemtone. Begge dele skulle det vise sig senere. Jeg fik 12'' bassen listed ud og kunne se at delefilteret havde set bedre dage, nogle af komponenterne var nærmest umulig at aflæse.

6257 filter.jpg


Jeg havde ikke rigtig hverken tid eller mod på at ordne dem så de røg til hjørne, bogstavelig talt et sted i lejligheden. Der stod de så et par år indtil jeg efterhånden havde samlet mig en del sæt højtalere (mange) hvor delefilterene også trængte til en tur. Så blev der købt samlet ind af gode kondensatorer og effektmodstande. I den forbindelse undersøgte jeg marked for ”gode” kondensatorer. Jeg er ikke typen der skal have rent sølv og guldstøv i mine ledninger og det gælder også komponenter. Det skal bare være en solid god kvalitet der holder og virker uden fejl.
Jeg kom, som så mange andre herinde, frem til at Jantzen Cross Cap var et fint pris/kvalitets valg.
Jeg havde indtryk af at elektronik komponenter blev mindre med tiden, det passer bare ikke med disse her drenge. Det har intet med præstationen at gøre; men de her Jantzen, de er bare super lækre bare at have i hånden.

jantzen.JPG


Delefilter strippet , spolerne ser fine ud så de får lov til at blive. Mit ”letforståelige” håndtegnede diagram over filter forbindelser.

6257 dia.JPG


Her et sammenlignende billede af et færdigt delefilter og det gamle.

6257 cross 2.JPG



Enhederne i 6257 består af en 12'' bas, SEAS 33F WK, en Celestion mellemtone MF 500 og som diskant en HF 2000. De to sidste enheder er især kendt i de eftertragtede Celestions Ditton 66. Mellemtonen MF500 skulle særlig være meget lækker i lyden, den findes i to versioner MF500 og MD500. MF skulle være den første model og rated til 50 W og MD en senere model rated til 80 W.

Desværre var der ingen lyd i mellemtone og diskant i den ene højtaler. Frem med multimeter og måle, desværre ingen gennemgang. Jeg starter med at dissekerer mellemtonen, det viser sig at der er en revne i den fine spole.

6257 mf500.JPG


Det er ikke en enhed der er nemt at få fat i. Heldigvis kommer jeg i tanke om at jeg har noget der ligner oppe på loftrummet. Det viser sig at der ligger to stk MF 500 som jeg i tidernes morgen har skrællet fra et sæt Beovox 5700 !!! lige inden nogen får noget galt i halsen, jeg købte dem ubeset men leveret et sted langtfra. Havde altid ønsket mig et sæt 5700.
I ur-kredse snakker man om et frankenstein ur, typisk et sjældent rolex der ser fint ud udenpå men er sat sammen af uoriginale dele inden i. De her 5700 var det værste eksempel på en frankenstein højtaler, Celestion mellemtonen var det eneste originale, selv i kabinettet var der ”lavet” en basport bagpå.
Det; lærte jeg meget af. :'(

Diskanten HF 2000 var også kaput og ikke til at redde, men der laves erstatningsspoler :
http://www.ebay.co.uk/itm/321720673432? ... rmvSB=true

6257 HF 2000.JPG


Men igen var jeg super heldig, Perhej herinde havde 2 stk, nos i æske liggende.

Selve diskanthuset sad meget klemt, så ledningerne blev mast flade og var knækstive. Det ordnede jeg lige med at boremaskine-fræse en lille lednings rille.

6257 twee.JPG


Alt bliver monteret, målt og faseafprøvet (batteri testen)
Gummikanten på bassen får det obligatoriske Rubber Conditioner. :cool1:

Selve kabinetterne er temmelig godt afstivet og jeg kan faktisk ikke finde et eneste sted hvor jeg kan forbedre med en rundstok eller to. De vejer da også ca 25 kg mod 5700's 22,5 kg. Et par solide herre. Jeg skifter de interne ledninger nu jeg er i gang, 45 år har sat sit præg.

Der sidder nogle fine messing skilte på hver af dem: ”Studio Monitor type 6257 No. 108” og den anden har nr. 111. De skal selvfølgelig pudses

Bagpå anes det professionelle med de solide XLR stik, jeg nænner ikke at skifte dem for nu.

6257 xlr.JPG

Don't ask !!! :lol:


De her adskiller sig fra de få andre jeg har hørt om, ved ikke at være født med en forstærker under kabinettet, som disse her:
viewtopic.php?f=557&t=1273&hilit=DR+studie
og Hackenberg's : viewtopic.php?f=556&t=3346&hilit=beovox+6257

6257 front 2.JPG


De er færdige og jeg er en glad mand. De spiller forrygende; hvad ellers? Nu har jeg jo brugt så meget tid på dem. ;)
Men de spiller faktisk ret godt, skøn mellemtone og en bund jeg slet ikke er vant til. Jeg har jo længe kørt reol-højtaler-stilen ud fra devisen; mindre men dobbelt så mange.

Det kunne være interessant at høre dem ved siden af et par Beovox 5700.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Mvh
Michael


Jeg går primært efter udseende . . . det indvendige skal vi nok få styr på.
HrAndersen
 
Indlæg: 860
Tilmeldt: 01 jun 2011
Geografisk sted: 2200
Lokalitet: København

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf hificlassic » fre 17. apr 2015 14:49

De ser fede ud og man kommer automatisk til at savle over den lækre gigant mellemtoneenhed. Kunne være sjovt at høre dem ved siden af et sæt JBL 4311/L100
Radian 15" dual concentric, BBC LS5/8, UREI 1122, Lenco L70, Lenco F50-8, Threshold FET2, Fidelity Research FR24, QUAD 405-2, Technics SH-9010, Micro Seiki MD-700/MA-505/MA-500
Brugeravatar
hificlassic
 
Indlæg: 2892
Tilmeldt: 02 jun 2010
Geografisk sted: I skovens dybe stille ro
Lokalitet: Silkeborg

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf KlausM » fre 17. apr 2015 14:49

Superflotte, tillykke med dem :thumbsup:

Mvh Klaus
Acoustic Research AR-3a Improved, AR-10Pi, AR-11, AR-9
Sansui AU-11000A, TU-9900, SR-929
Hafler DH-220 XL-280 DH-500, XL-600
BeoGram 3000 med STAX UA-7 CF arm + Empire EDR-9
Brugeravatar
KlausM
 
Indlæg: 2250
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Sjælland Region Syd-Øst
Lokalitet: Faxe

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf mcs_5 » fre 17. apr 2015 14:54

HrAndersen skrev:Jeg havde indtryk af at elektronik komponenter blev mindre med tiden

Det gør de også. Men du har købt nye kondensatorer baseret på en helt anden teknologi (metaliseret film) end de originale (elektrolytter).

Mikkel
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf his067 » fre 17. apr 2015 15:26

De er dejlige de der 5700, men med en lidt svampet bas. Ville det evt. være muligt at få dig til at måle forpladen op, så man måske selv kunne modificere sine 5700?
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf bjerager » fre 17. apr 2015 15:33

Hackenberg har sine fra mig - de var desværre blevet mishandlet af en, der skulle låne dem - øv. Jeg synes ellers de spillede ret godt. God, tæt bas, meget sammenhængende i lyden, og ja ikke så svampede som 5700, som jeg også har haft mellem fingrene
LP -> Ortofon MC-5000/Ortofon Rondo Bronze/Ortofon MC-30 Super/Audio Technica AT-Art9Xi/Sony XL-44L/Sony XL-15/Shure V15III JICO SAS Boron - Sony PS-X75 -> Ortofon T-3000 -> Yamaha C-2x -> Yamaha M-85 -> Sony APM 66 MKII
bjerager
 
Indlæg: 1872
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Kvistgård
Lokalitet: Kvistgård

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf PerHej » fre 17. apr 2015 15:46

Hejsa

Når jeg ser resultatet er jeg glad for jeg slap de diskanter - nu har de også lagt på mit lager i ca. 15 år

Hilsen Per H
nakamichi 610 + 620 - Rauna Njord - Marantz CD65 - Lenco L75
Brugeravatar
PerHej
 
Indlæg: 477
Tilmeldt: 25 okt 2012
Geografisk sted: Nordjylland
Lokalitet: Aabybro

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf HrAndersen » fre 17. apr 2015 16:30

Tak for de pæne ord.

his067 skrev: Ville det evt. være muligt at få dig til at måle forpladen op, så man måske selv kunne modificere sine 5700?

Det kan jeg godt, men det bliver tidligst Søndag da jeg næsten står med det ene ben i Sverige.
Mvh
Michael


Jeg går primært efter udseende . . . det indvendige skal vi nok få styr på.
HrAndersen
 
Indlæg: 860
Tilmeldt: 01 jun 2011
Geografisk sted: 2200
Lokalitet: København

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf his067 » fre 17. apr 2015 16:50

HrAndersen skrev:Tak for de pæne ord.

his067 skrev: Ville det evt. være muligt at få dig til at måle forpladen op, så man måske selv kunne modificere sine 5700?

Det kan jeg godt, men det bliver tidligst Søndag da jeg næsten står med det ene ben i Sverige.


:thumbsup:
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf rip59 » fre 17. apr 2015 20:51

Et par usædvanlige studiomonitorer du har fået dig der HrAndersen, de ser dæleme godt ud Billede Jeg glæder mig til at lytte til dem en dag Billede

Rip
Tannoy SGM 1000, Fostex 2418b, Denon POA-3000, Yamaha C2a, Denon DP-75, BS Monitor III.

Loudness contour? Tannoy's don't need no steenking loudness contour!
rip59
 
Indlæg: 41
Tilmeldt: 23 mar 2015
Lokalitet: Skåne, Sverige

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf Tonni » fre 17. apr 2015 21:51

Hvor er de smukke! Håber at komme til at høre dem på et vintagetræf en gang... :OLO:
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4796
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf Captain Phoenix » lør 18. apr 2015 01:02

Godt reddet - fin beretning - tak for den.
Endnu et par vintage-højttalere lever videre :cool1:
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf HrAndersen » man 20. apr 2015 11:47

his067 skrev:Ville det evt. være muligt at få dig til at måle forpladen op, så man måske selv kunne modificere sine 5700?


image.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Mvh
Michael


Jeg går primært efter udseende . . . det indvendige skal vi nok få styr på.
HrAndersen
 
Indlæg: 860
Tilmeldt: 01 jun 2011
Geografisk sted: 2200
Lokalitet: København

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf acj1980 » man 20. apr 2015 12:20

bjerager skrev:Hackenberg har sine fra mig - de var desværre blevet mishandlet af en, der skulle låne dem - øv. Jeg synes ellers de spillede ret godt. God, tæt bas, meget sammenhængende i lyden, og ja ikke så svampede som 5700, som jeg også har haft mellem fingrene


Nu er der flere som har skrevet ordet "svampet" kan i ikke prøve at definere hvad i mener? ;)
acj1980
 

Re: Beovox type 6257 DR Studiemonitors

Indlægaf Captain Phoenix » man 20. apr 2015 12:37

Svampet = ikke fast / kontant basgengivelse. Der er måske nok af den (bas-niveau), men den mangler fasthed og præcision.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Næste

Tilbage til Højttalere



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 33 gæster