Side 3 af 3

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 9. feb 2018 19:33
af Fredmarantz
En række ældre indlæg (2014-2015), som på ingen måde var relevante for trådens sigte, er slettet. Desuden er nogle enkelte nyere forespørgsler samt reaktioner på disse indlæg ligeledes slettede, da de hermed står og "blafrer" uden for kontekst.

Indlæggene skulle have været slettet for år tilbage, men jeg har ærligt talt ikke set dem før nu, hvor de popper op igen - jeg beklager.

Vh Freddy

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 2. mar 2018 08:31
af Bornholm
Jeg fandt lige denne tråd efter et opslag på facebook om R.A. Eight.

Er forundret over at I kalder indehaveren Kresten Lausten, jeg mener at han hed Henriksen, han blev endda kaldt noget så frækt som løgne-Henriksen på grund af sin fantastifulde forklaringer om højttalere?
Jeg besøgte ham i forretningen omkring 1967-68.
Har Henriksen været før Lausten? eller efter?

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 2. mar 2018 09:59
af KlausM
Det er min påstand, det skal jeg prøve at afklare, kender noget familie til ejeren af butikken

Mvh Klaus

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 17. aug 2018 11:47
af KlausM
KlausM skrev:Det er min påstand, det skal jeg prøve at afklare, kender noget familie til ejeren af butikken


Min bekendt kontaktet, han var/er i familie med den oprindelige indehaver, og bekræfter at han hed Kresten Lausten, han kender ikke nogen Henriksen. Forretningen blev vist overtaget af en mand af Indisk oprindelse, men lukkede ikke så længe efter, igen iht min kilde.

Mvh Klaus

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 17. aug 2018 12:29
af Place
Det er helt korrekt hvad KlausM skriver. Forretningen blev overtaget af en ansat, Vicki Mehta, af Indisk herkomst. Han blev efter
eget udsagn, meget syg af de opløsningsmidler der blev brugt til reparation af ht. enheder. Han var en god ven som nu er død.


mvh Place

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 17. aug 2018 16:14
af kj2005
Inden jeg traf KlausM og stiftede nærmere bekendtskab med AR's højttalere :p .. kiggede jeg efter en konstruktion fra Richard Allan med en 10" bas.

Under min søgen dukkede det engelske firma Magnum Acoustics op. Firmaet kunne oplyse Thiele / Small parametre for en del Richard Allan enheder.

Re: Richard Allan højttalere

Indlæg: fre 17. aug 2018 17:38
af vinyl
Der må være sket en navne forveksling, Henriksen (Heinrichsen tror jeg er den korrekte stavemåde) var indehaver af firmaet Elton der importere Klein & Hummel, Dual, Isophon og AKG. Så vidt jeg husker var han også en overgang Shure agent i DK.

Han var gift med en Tysk kvinde, rygtet sagde at årsagen til at Elton havde eneretten på de gode Tyske mærker skyldtes konens forbindelser i hjemlandet.

Han havde ganske rigtigt det nævnte øgenavn i branchen, mest på grund af hans ofte lidt luftige fortællinger om sine salgstal. Men bortset fra det kendte eg ham som en hyggelig person.