Kloge mennesker!
Jeg forstår det ikke - og det er jo ikke fordi man bliver stort klogere ved hjælp af Google. Der er lige så mange svar som der er IP-adresser på Internettet ...
Jeg har en SME 3009 S2 Improved. Den har bare stået siden jeg fik den ind i en byttehandel. Men så faldt jeg over en Thorens TD 150 MKII i Tandberg-forklædning. Med SME-armboard, men uden arm. Noget mærket af tiden, men den kører da rundt.
Under forudsætning af at alt fungerer, kan jeg vel nok få de lange vinteraftener til at gå med at pudse den op. Og skifte defekte dele. Den er jo meget simpel, så det er begrænset hvor mange dele man kan skifte
Det spiller for så vidt, men armen brummer noget så skrækkeligt. Som om stelforbindelsen er i stykker.
Men det er den ikke. I hvert fald kan jeg måle 0 Ohm mellem stelkablet og den lille metalstyredims i hullet under armen lige bag huset.
Så stelforbindelsen kan altså ikke være helt væk.
Men hvad er så problemet?
Og ikke mindst: Hvordan løser man det?
(Jeg kunne selvfølgelig bare sende den ind til Pete i Lydbutikken, men det er så kedeligt )
Ekstra info:
Der brummes lidt mere når jeg rører ved selve armrøret.
Jeg har prøvet flere pickupper. Det gør ingen forskel.
(Ja, jeg har husket at sætte stelledning til forstærker og RIAA - og alle mulige kombinationer heraf inkl. overvejselser om det er en brumsløjfe.)
Pointers appreciated