Oracle Delphi Mk III Restaurering

Analog når det bedst

Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf his067 » lør 27. okt 2018 15:45

s-l1600.jpg

Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er med mig og pladespillere. Jeg burde jo egentlig have været tilfreds med mine tidligere pladespillere, en SOTA Star, en Garrard 401, en Thorens TD124 eller den nuværende Technics SP10. Men det kradser altså alligevel i fingrene med mellemrum, og her forleden var der en defekt Oracle Delphi Mk III til salg til en pris, som jeg fandt rimelig. Så jeg kunne ikke dy mig. Den er jo smadder flot sådan en, og så er den fra Canada, hvor jeg tilbragte mange glade år for mange år siden.

s-l1603.jpg


Godt nok købte jeg den uden arm og pickup, men alligevel. Med en krom Mørch arm kommer den til at se godt ud, og til at lyde mindst lige så godt som den ser ud (Jeg håber, at siden Mørch's foretrukne pladespiller for DP8 armen er en Mk VI, vil denne kombination med en Mk III også lyde godt).

Men der er selvfølgelig en flue i suppen. Her er eBay annoncens beskrivelse af fejlen:

the table is having speed stability issues and I'm not sure whether it's the motor or the electronics. Oracle have advised an upgrade to Mk6 electronics is c.1.5k, but I sourced an OL motor and controller for around 500 that did the same job (but has been subsequently sold on)
So the motor works and turns the platter but it doesn't seem to be able to maintain a constant speed
Someone familiar with electronics might be able to suss where the problem lies


Og før jeg fik den sendt her op skrev sælger så:

Can i just ask, are you planning on replacing the motor straight away? Only reason I ask is that I've just checked the speed again and it's up in the 60 rpm level! Clearly the electronics are deteriorating more than the last time I checked, which is frustrating, and I just wanted to disclose that before I get it packed up etc
The motor first [sic!] still work, just not at any listenable speed"



"Nå, jaeh", tænkte jeg, "måske har jeg alligevel brændt mig her". Men man kan jo ikke gøre andet end at prøve, så jeg har brugt et par timer med at sætte sammen, og med at skille ad og samle igen. Og så viste det sig også at sælger overdrev vildt da han beskrev fejlen: Jeg kunne ihvertfald ikke få hastigheden op over 27-28 omdr/min.

Det første jeg tænkte var, at jeg skulle checke om motoren faktisk kørte rundt. Det gjorde den. Den var ganske vidst lidt beskidt, men den slags kan jo ordnes med Lighter Fluid eller Isopropylalkohol. Derefter satte jeg pladetallerkenen i centerlejet. Det føltes godt nok lidt stramt, men jeg fyldte olie på det og satte maskinen igang.

I modsætning til hvad sælger sagde, kørte den faktisk alt for langsomt: 27-28 omdr/min ifølge min Iphone App ("RPM": Absolut anbefalelsesværdig). "Nå," tænkte jeg, "jeg må nok hellere rense og smøre motoren". Som sagt, så gjort: den er nu renset og smurt med Super Lube og fungerer fint.

Men tilbage til pladetallerkenen: Jeg tænkte, at jeg hellere måtte se lejet efter, og denne gang med briller og med lup.

Det ser sådan ud:

IMG_0115.JPG


Lejet består af en stålring med teflon-belægning og det ser ærligt talt ud som om den belæggning er blevet noget frønnet:


Så jeg tog noget 5000 korns vådslipepapir og sleb lejet en smule, lige nok til at fjerne "fnullleret". Derefter har jeg kørt det hele i 24 timer: stadig for langsomt.

Men her til morgen læste jeg så på nettet, at lejet skal have omkring 3 ml olie. Så det fik det og efter at pladetallerkenen er sunket på plads (det tog omkring en time!), synes det hele at virke: Planen er at lade den køre en dags tid til, før jeg renser og skifter olien igen, men den er allerede nu oppe omkring de korrekte 33.33 omdr/min.

Men, jeg har godt nok ikke set sådan et teflon leje før: er der nogen af jer der har et bud på hvorfor det ser sådan ud?

Næste trin er mest kosmetiske: sub-chassiset er blevet skrammet (enten i brug eller under transporten). Da alle skrammerne er overfladiske (dvs at de er i lakken, ikke i metallet), tænker jeg, at det må være nok at skibe med fint papir, indtil jeg har en jævn overflade og så sprøjte den med et lag halvmat lak. Motordækslet har også en lille skramme, sådan en 7 mm ridse, som bare kan sprøjtemales med silkemat sort, så det er nok ikke så slemt.


Er der nogen gode råd eller ting jeg skal passe på?
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf dfms » lør 27. okt 2018 19:15

Det er en af de flotteste pladespiller der er lavet :thumbsup: , Thorens 124 er kun "pæn" ud fra et nostalgisk perspektiv. ;)
Stereophonic sound, PERSPECTA SOUND and DOLBY STEREO are here to stay !
Bofa Todd-AO Rack: 6stk. V40 - 3stk. V15 - 2stk. V60 og 2x6stk. Magnet-toneforforstærker.
Brugeravatar
dfms
 
Indlæg: 1071
Tilmeldt: 17 feb 2011
Geografisk sted: Vestpå
Lokalitet: Esbjerg

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf Helikon » lør 27. okt 2018 20:31

Super super lækker grammofon, det kan ikke gå helt galt. Har træk i udseendet til fælles med Michell synes jeg, Oracle er nok lidt mere forfinet i ophænget, Michell i centerlejet.

Det er almindelige standard industriglidelejer med teflonbelægning og der kan fås nye lejeindsatser for få kroner, det er ikke besværet værd at bakse med de gamle slidte originale, bare ud med dem og i med nogle nye. Har du bemærk at det der sidder i er opslidset ?
https://ehandel.mw.dk/da/products/glide ... -bronzeryg

dxDxh, indre diameter x ydre diameter x højde
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 1094
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf his067 » lør 27. okt 2018 20:41

Opslidset?
Du har nok ret mht Mk I-IV lejet, men de nye Oracles (Mk V og VI) har “Punkt-lejer” (dvs. seks pinoler med Teflon-belægning—tre i bunden og tre i toppen—som skrues imod center-pinden [hvad hedder den slags på dansk?]).

Jeg formoder der er en slags Udtrækker til at få glidelejet ud?
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf vincula » lør 27. okt 2018 20:57

Den Oracle pladespiller er nok noget af det bedste overhovedet, der nogensinde er blevet fremstillet inden for analog værker. En af mine rigtig gode venner har én magen til den, du viser med en Kuzma 4 point arm, og man får gåsehud hver gang nålen rammer vinylen.

Hilsen,

Vincula
Homines dum docent discunt
vincula
 
Indlæg: 226
Tilmeldt: 25 dec 2013
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf Helikon » lør 27. okt 2018 21:52

his067 skrev:Opslidset?
Du har nok ret mht Mk I-IV lejet, men de nye Oracles (Mk V og VI) har “Punkt-lejer” (dvs. seks pinoler med Teflon-belægning—tre i bunden og tre i toppen—som skrues imod center-pinden [hvad hedder den slags på dansk?]).

Jeg formoder der er en slags Udtrækker til at få glidelejet ud?


Man kan se opslidsningen på det billede du har taget, ikke særlig tydeligt ganske vidst. Centerpind - det kaldes vel en aksel?
Der må nok opfindes noget til at få det ud med. Kan bunden skrues lejet?
Det var ret fedt det ikke var motorstyringen der var strittet :p
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 1094
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf his067 » ons 7. nov 2018 09:47

Et lille update: vores finmekaniske værksted siger, at lejet ikke er slidt, men at lejet skal renses.
De kritiserede også Oracle for at have designet lejet dårligt: der er en o-ring i bunden af lejet, som skal forsegle lejet og sikre at olien ikke lækker ud. Oracle har boret huller til de tre unbrako skruer, som holder bundlejet på plads, for tæt på selve lejebrønden, og derfor deformeres o-ringen af de tre skruer: der kan skidt (og gammet gummi fra o-ringen) komme ind i lejet og olie slippe ud. Foreløbigt prøver vi så en polering af glidelejet, en grundig rensning (med de rigtige opløsningsmidler) og en smøring med en tynd lejeolie (jeg havde brugte resten af den olie som jeg havde til min TD124: den er forholdsvist tyk).
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf his067 » lør 10. nov 2018 19:28

Mere update: Jeg kiggede lidt på strømforsyningen, en af den slags man herovre kalder en Wall-Wart. Mk III Oracle Delphi skal have 12V AC ved 850 mA. Når man ser på den, der fulgte med min Delphi, siger den 12 V 2A DC.

Så vidt jeg kan se er det en Wall-Wart til en computer hard disk, switch-mode og den slags. Jeg havde også i længere tid tænkt at betjeningspanelets lys var temmeligt svagt.
Så jeg tænkte: "måske kan den ikke levere nok strøm i længere tid?"

Så jeg opdrev derfor en 12V 1A AC (norsk) Mascot strømforsyning som er baseret på en solid trafo og vidst ikke meget andet.

Mascot PS.jpg


Og se: Betjeningspanelet lyser lystigt og jeg synes der er mere trækkraft i motoren! Jeg kan godt nok ikke teste videre, for min pladetallerken er endnu i vores finmekaniske værksted. Men der er tegn i sol og måne som siger at problemet måske er løst.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf dfms » lør 10. nov 2018 20:46

Jeg ville ikke risikere at gå ned på for lidt Ampere :p . Hellere for stor strømforsyning, end omvendt !
Stereophonic sound, PERSPECTA SOUND and DOLBY STEREO are here to stay !
Bofa Todd-AO Rack: 6stk. V40 - 3stk. V15 - 2stk. V60 og 2x6stk. Magnet-toneforforstærker.
Brugeravatar
dfms
 
Indlæg: 1071
Tilmeldt: 17 feb 2011
Geografisk sted: Vestpå
Lokalitet: Esbjerg

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf dfms » lør 10. nov 2018 20:58

P.S. Jason Statham i Mechanic: Resurrection spiller på denne pladespiller :

å1.jpg


:thumbsup:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Stereophonic sound, PERSPECTA SOUND and DOLBY STEREO are here to stay !
Bofa Todd-AO Rack: 6stk. V40 - 3stk. V15 - 2stk. V60 og 2x6stk. Magnet-toneforforstærker.
Brugeravatar
dfms
 
Indlæg: 1071
Tilmeldt: 17 feb 2011
Geografisk sted: Vestpå
Lokalitet: Esbjerg

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf his067 » lør 10. nov 2018 21:39

Ah, ....en Mk V eller VI!
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf Sorenki » søn 11. nov 2018 01:09

dfms skrev:P.S. Jason Statham i Mechanic: Resurrection spiller på denne pladespiller :

å1.jpg


:thumbsup:

Og en Project RPM 9.1 I 1'eren :)
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 2045
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf his067 » tirs 13. nov 2018 20:12

OK, nu har den kørt i 24 timer med konstant 33.33 RPM, så det var den der kinesiske strømforsyning.
Er der nogen der kan forklare hvorfor en 12V DC 2A switchmode forsyning ikke virker, når en 12V AC 1A trafo virker?
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3817
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf Tonni » søn 16. dec 2018 19:37

12V DC vs. 12V AC. En jævn strøm, kontra en jævn strøm af veksler.
Mon ikke det har noget med sagen at gøre? Eller er det en DC motor der sidder i?
Er det en DC motor, og der sidder lidt styring der skal give de 12V, får du en blød forsyning grundet tabet i elektronikken.
Smider du derimod 12 AC ind i den indbyggede elektronik (strømforsyning) når de 12V AC at blive til ca 16V DC inden reguleringen...
Beklager jeg er bombet og dermed ikke så klar i mælet. Men meningen burde kunne udredes...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4795
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Oracle Delphi Mk III Restaurering

Indlægaf Helikon » søn 16. dec 2018 21:16

12 v dc bliver ved at være 12v. 12 v ac bliver kvadratrod 2 x højere når det ensrettes og det bliver det jo inde i Oraclen, så det bliver til 12v + 4,8v ialt 16,8 v ca. Det er lidt over 25% den har manglet i forsyningsspændingen. Det er det Tonni skriver.
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 1094
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Næste

Tilbage til Grammofoner



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 33 gæster