Side 1 af 1

Rep. af Phillips AF-677 lp afspiller i Århus

Indlæg: man 1. apr 2019 11:11
af Tobias5
Hej

Ved ikke om det er det rigtige forum til det her opslag, men så må I sige til!

Har fået en gammel lp afspiller af mine svigerforældre som mangler et eftersyn.

Kan nogen anbefale et godt sted i eller omkring Århus der kan hjælpe med at få den til at virke igen?

Som I kan se på billedet er der også lavet lidt hjemmearbejde på stikket :).

Mvh. Tobias

Re: Rep. af Phillips AF-677 lp afspiller i Århus

Indlæg: man 1. apr 2019 16:07
af Sorenki
Hej Tobias
Velkommen til!

Det du ser på stikket er helt almindelig; hvis man skal forbinde en pladespiller med fastgjorte RCA-stik til en forstærker med DIN indgang. Der er adapteren altså en helt normal måde at gøre dette på, den mere hjemmelavede løsning ville være at klippe RCA-stikkene af og fastgøre et DIN stik.

Hvad er det for en pladespiller (mærke og model), og hvad fejler den?

mvh.
Søren

Re: Rep. af Phillips AF-677 lp afspiller i Århus

Indlæg: man 1. apr 2019 17:04
af tctla
Philips 22AF677 er fra sidst i 70'erne.
Det er en af de bedre Philips pladespillere, en rem-drevet model med servo-motor.
Den blev solgt med pick-up'er fra mellem til god kvalitet (GP400 ~ GP422) og den fortjener at blive restaureret, hvis den ellers er i nogenlunde mekanisk stand.
Nu skriver du ikke hvilke problemer der er med grammofonen, men man kunne jo mene, at den nok trænger til en renovering af styre-elektronikken, hvor gamle elektrolyt-kondensatorer trænger til udskiftning.
Her får man sig dog en lang næse, for der er kun een elektrolyt i spillen, og den sidder i strømforsyningen. Hvis den dør, og det er ikke ret sandsynligt, så enten klipper den sikringen, eller også vil elektronikken opføre sig helt tosset med total ustabil rotation af pladetallerkenen til følge.
Beskriv grammofonens problemer og så vil der sikkert komme mange forslag her, til løsning af disse, fra medlemmerne.

Mvh.,

/Torben

Re: Rep. af Phillips AF-677 lp afspiller i Århus

Indlæg: man 1. apr 2019 21:52
af Tobias5
Tak for svar. Er ikke den store ekspert, så vil ikke kunne lave noget selv. Så mangler et sted jeg bare kan aflevere den og få den efterset :).

Mvh. Tobias

Re: Rep. af Phillips AF-677 lp afspiller i Århus

Indlæg: man 1. apr 2019 23:42
af Fredmarantz
Hej Tobias!

Jeg forstår godt, du gerne vil have den "efterset" - men hvis den ikke fejler noget, så er det jo bare om at komme igang med at spille plader.

Grunden til, at du spørger her, kan være fordi du tror, at den ikke er i orden?- og derfor er du jo heldigvis forsigtig, inden du bare tager den i brug. :thumbsup:

Dog kunne det være rigtig fint, hvis du kunne fortælle, hvorfor du efterspørger service på den - er det fordi, du har oplevet, at den er i stykker eller bare virker forkert?- eller fordi du bare gerne vil have en "ren helbredsattest" på den inden du tager den i brug?

Jeg kan desværre ikke bare lige henvise til en repper eller eftersynsmand i Århus - men de kan da sikkert findes, hvis de fx lige melder ind her.

Vh
Freddy

Re: Rep. af Phillips AF-677 lp afspiller i Århus

Indlæg: tirs 2. apr 2019 07:22
af Tobias5
For det første kommer der slet ikke gang i den når jeg sætter den i strømstikket så det skal fikses før jeg ved om der er andet galt.

Vh. Tobias