trikker skrev:Det jeg mest er interesseret i er om nogle kender til lydforskellen
Det bliver måske svært at finde nogen som har hørt begge disse pu'er under sammenlignelige betingelser, så tillad mig at give mit besyv med om den jeg kender - FF 15 XE mk II (fra den oprindeligt kom med den karry-gule nåleforpart).
Den var i sin tid monteret på de billigste af bl.a. Akai's pladespillere og er en - meget - basal pick-up fra den nederste hylde hos Ortofon. Det kan man både høre (hvilket jeg har gjort - og ikke bryder mig om) og se af de tekniske specifikationer kan findes på bl.a. Ortofons hjemmeside -
https://www.ortofon.com/vms-cartridges-p-614).
Læg her mærke til:
at nålen godtnok er elliptisk, men ikke "nøgen" - dvs. monteret på en metal-"sokkel", som medfører
at den ekvivalente nåslespis-masse er 0,8 mg (hvilket er højt = en ulempe) som så medfører
at sporingsevnen er kun 55 µm v. 315 Hz (bør være mindst 70 µm for at være sikker på at den kan spore godt/kraftigt skårede plade). De 55 hhv. 70 µm er størrelsen på rilleudsvinget - altså den vandrette bevægelse nålen skal udføre uden at forvrænge/"slippe" sin kontakt med pladerille-væggen. (Blue sporer 80 µm).
Her ud over skal de gamle Ortofon FF-pick-up'er belastes med en ret høj kapacitiv belastning (for at dæmpe en højtliggende egenresonans) - ellers bliver de let skingre at høre på. (Dette kan man klare ved at montere ca. 200 pF kondensatorer parallelt i signalvejen et sted)*.
Uden at have hørt 2M Blue vil jeg klart anbefale den (har hørt den mindre Red, som jeg vurderer bedre end FF 15 XE). Men det er jo også en større udskrivning (Blue = 1.600,- / FF15 XE ca. 400,-), så den
skal være bedre.
* Ortofon lavede engang nogle helt små 210 pF-kondensatorer, som var designet så de kunne monteres imellem pu'ens 4 små tilslutningsterminaler. Smart - men jo også en erkendelse af at det var nødvendigt.