af Fredmarantz » man 20. feb 2023 01:43
Hej "Dykker5502"! Velkommen til vintagehifi.dk - håber du bliver glad for at deltage her :-) - jeg ved godt, at dette er dit 2. indlæg, men vi nåede skisme ikke at byde dig ordentligt velkommen ved det 1. indlæg :-)
For lige at komme i gang med forslagene, så er der flere muligheder, men hvis du har lyst til at smide en del penge af sted efter en evighedsmaskine, så kan et velholdt/velserviceret eksemplar af Thorens TD124 være en mulighed. Den har alle de 3 nævnte hastigheden foruden en fjerde, nemlig 16RPM. Så løber du ikke tør for hastigheder, kan man sige. De fleste Thorens TD124 koster, alt efter stand og servicehistorik mellem 6 tusinde og 20 tusinde kroner. Denne anskaffelsesudsgift kan i TD124'erens tilfælde holde sig pænt, mildest talt, så længe der er mennesker, som interesserer sig for at afspille rigtige plader. I samme kategori ligger Garrard 301 og Garrard 401.
Der findes selvfølgelig også andre pladespillerne som kan dette trick med 78 RPM. for eksempel kan du kigge efter en Lenco L75, som også har de 4 nævnte hastigheder at jonglere med- det er en helt anderledes prisbillig løsning. L75'eren har oftest godt af at få kigget lidt til armen - evt. en udskiftning af denne, da den i manges ører ikke lydmæssigt eller mekanisk lever op til resten af maskinen, som ellers er et supergodt værk (Switzerland it is!!) - mange (og flere brugere her på forum) har taget livtag med at forbedre og eksperimentere med Lenco L75 og fået gode resultater ud af det. L75 som original er talrig og særdeles prisbillig (500-1500 kroner) på brugtmarkedet i DK - og brugere her på forum, kan sikkert, hvis du selv er lidt fiks på fingrene og har mekanisk forståelse, guide dig pænt hen ad vejen. Ellers kan man søge vejledning og inspiration på Lencoheaven.com - som er hjemstedet for alle Lencofans!
Du kan selvfølgelig også vælge at køre med en L75, som den er - så dårlig er den heller ikke..
Men selvfølgelig er der mange flere muligheder- som forhåbentlig kommer frem fra brugerne her. :-)
Vh
Freddy