Vintagehifi.dk

Tak for roserne, Freddy
.... men - ØV, så fik jeg alligevel skræmt dig væk, og det var bestemt ikke meningen !
Slitagens betydelse for lydgengivelsen kan mig bekendt ikke findes ved tabelopslag el. lign.
og det faktum at slitagen starter fra første sekund diamanten rammer rillen og langsomt
bliver mere og mere hørbar(som nilsvalla ganske rigtigt er inde på) gør det håbløst at opstille
helt klare regler for hvornår en diamant er moden til udskiftning pga slid.

Det skal dog ikke afholde en fra at drage sin egne erfaringer (snarere tværtimod !),
så gi' den gas Freddy

Møffe : hvis jeg skulle fjerne det støv ville jeg i første omgang prøve om det på nogen måde kunne suges væk (måske vha et mikro-mundstykke til støvsugeren). Jeg ville være bange for at komme til at blæse til-ledningerne til spolerne over under tørringen ! Ultralydsbad ? Er det med vand ? Hvis ja, ville jeg igen overveje den metode eller bruge noget andet end vand i badet - måske er der en risiko for at vandet kan "aktivere" gammel fluss på spolernes tilledninger med overtæring til følge ?

Du fik mig ikke skræmt væk - jeg hænger stadig på - og håber, at der kommer endnu mere af det brugbare i tråden.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at man ligesom med bildæk (atter én af de fortærskede bilsammenligninger) - tandbørster - guitarstrenge osv...nemt kunne se, at nu går den ikke længere. Det er dog noget småt noget. På nogle af mine Pickupper (B&O's SP 6-7 - SP14 fx) kan man ret nemt se løjerne, da det er en relativt stor diamant, der sidder på sådan en fætter, men på min Dynavector RS23 ( den med rubincantileveren) - er den godtnok lille og i mit lånte mikroskop er det faktisk umuligt at se det man skal kunne se.

Men altså - jeg hænger på....

Vh
Freddy

For de "jævne" pladespillebrugere er det måske mest enkelt, automatisk at udskifte pu efter et hvis interval.
Er man oppe i årerne, har tid til at høre 3 plader om dagen, vil det efter 3år betyde, man har hørt ca 3000 plader og det har sådan cirka taget 2000 timer.
Har man været glad for sin pu, vil jeg foreslå en ny af samme slags.
Er der så ikke den store forskel i lyden, efter den ny pu er kommet på, ja så kan man vente i noget længere tid eller spille nogle flere plader inden man skifter næste gang.

Hvad med at anskaffe sig en testplade med et tracking-/sporings-spor og et forvrængnings-spor.
Så kan man tjekke om pick-up'en kan det den skal kunne.
Jeg vil - atter - slå et slag for Ortofon's testplade, der - bl.a. kan dette.

Jo - Claus!

for en pladespiller-bruger som jeg, der ikke magter de store kyndige gennemsyn pr. mikroskop, kunne det selvfølgelig være den letteste - og mest "brugs-evne-indikerende" (nyt frækt ord?) metode.

Vi kan i hvert tilfælde få de mest basale ting på bordet som netop sporingsevne på vanskelige modulationer -

Jeg tror bare ikke, at den går helt hjem - idet der, som en tidligere indlægsholder har nævnt - også kan være nogle detaljer i lydbilledet, som ændres ved slidtagen - måske også selvom trackingen er ok?

Vh
Freddy

Fredmarantz skrev:Jeg tror bare ikke, at den går helt hjem - idet der, som en tidligere indlægsholder har nævnt - også kan være nogle detaljer i lydbilledet, som ændres ved slidtagen - måske også selvom trackingen er ok?

Hmmm...
Mit bud vil stadig være, at afprøvning med en god testplade vil sige mere om dette (= manglende/ forvrængede detaljer i lydbilledet) end et kig i et mikroskop: Hvilke slidmønster har hvilket konsekvens for lyden???

Lav en indspilning af den samme plade hvert kvartal og gem den, når du begynder at kunne høre forskel på optagelserne, er det tid at skifte pu

En testplade giver nok snarere en ide om hvor godt pu og pladespiller er sat op.

nilsvalla skrev:En testplade giver nok snarere en ide om hvor godt pu og pladespiller er sat op.

"En testplade" er jo et vidt begreb, men dét (= pu/pladespiller-opsætning) skal en testplade selvfølgelig også give mulighed for at teste (egenresonans for systemet, kanalseparation, fase mv.).

På den nævnte plade - og jeg fremturer fortsat med dén - siger både sporingsevne-testen (50 um - 80 um i 5 trin) og differenstone-testen (1 kHz differenstone fra 20 kHz -10 kHz) netop noget om nålens evne til at følge rilleudsving uden forvrængning. Og dét siger altså meget om nåles og ophængets tilstand - og dermed slid.

Det kunne i øvrigt være et godt tema til et kommende træf" "Pick-up'er - justering, testning og slid".

Man har vel et par LP'er som kendes på godt og ondt. Når disse begynder at "lyde forkert" er det på tide at gøre et eller andet.

møffe

Emnet er jo grundigt debatteret, så jeg vil lade Ortofon få det (måske) sidste ord

Captain Phoenix skrev:

nilsvalla skrev:En testplade giver nok snarere en ide om hvor godt pu og pladespiller er sat op.

"En testplade" er jo et vidt begreb, men dét (= pu/pladespiller-opsætning) skal en testplade selvfølgelig også give mulighed for at teste (egenresonans for systemet, kanalseparation, fase mv.).

På den nævnte plade - og jeg fremturer fortsat med dén - siger både sporingsevne-testen (50 um - 80 um i 5 trin) og differenstone-testen (1 kHz differenstone fra 20 kHz -10 kHz) netop noget om nålens evne til at følge rilleudsving uden forvrængning. Og dét siger altså meget om nåles og ophængets tilstand - og dermed slid.

Det kunne i øvrigt være et godt tema til et kommende træf" "Pick-up'er - justering, testning og slid".

Jamen jeg er slet ikke uenig.
Har man lidt check på pu-justering, kan ALLE plader bruges.
Men nu var vi igang med en vejledning til den "jævne" bruger, og selv en pu til 30000kr (ja, den jævne bruger kan have mange penge) kan ikke klarte en testplade, hvis ikke den er sat ordentlig op.
Og pladen fortæller jo ikke om begrænsninger skyldes dårlig justering eller slidt pu.

Et stadigt tilbagevendende spørgsmål for hifi folk som bruger en pladespiller er om pickup'en er slidt. Jeg søgte lidt info om emnet og fandt denne tråd.

Et billede af tre kendte diamant slibninger, hvor Van den Hul engang satte spørgsmål ved selve udformningen og udviklingen af diamant slibning til pickup's. Resultatet fra VdH var en mere langstrakt slibning som i højere grad fulgte vinklen i pladerillen i det lodrette plan.
Når man ser de perfekte facetter på de tre slibninger og skarpheden med de smukke blendede overgange mellem to facetter begynder man at forstå hvorfor en pickup kan blive nedslidt.

Jeg har en forestilling om, at diamanten der er monteret i bor-nålefanen slides, fordi verdens hårdeste sten , diamanten, møder et andet materiale der er utroligt blødt som vinyl virkelig er.

Det er meget irriterende, at man ikke har en måleopstilling, der kan vise en pickup's tilstand. Jeg vil forsøge at låne et mikroskop af min kammerat og kigge nærmere på de pickup's jeg har.

Mvh. Kim

Fandt lige denne gamle tråd om slid på Pickup’er.

Jeg er igang med at renovere et par gamle Beogrammer (2200 og 2402).
BG2200 spiller fint med en MMC 20 S PU, men BG2402 med en MMC 20 E PU spiller dårligt og vil gerne lave skating ind over pladen.
Jeg har simpelthen taget et par zoom-billeder af PU’erne med min telefon, og det kom der nedenstående ud af.
S-PU’en er pænt spids, men E-PU’en er nærmest afrundet i spidsen, så der er tydelig forskel på dem.
Er der nogen erfarne folk, som kan fortælle mig, om der simpelthen er skidt på E-PU’en, eller om spidsen af diamanten er slidt eller knækket af?
Mvh.
Poul

For mig ser stiften ud til at være knækket.

Vh
Freddy