af tctla » fre 14. okt 2016 08:58
Hej Christian,
Jeg har ikke de bedste erfaringer med denne model, når pladetallerkenen ikke kan komme op i omdrejninger.
Lad os gå en tur gennem mekanikken, se vedhæftede:
Nr. 200, Motor-pulley'en er konisk, hvorfor det er afgørende for pladetallerkenen hastighed, hvor mellemhjulet træder ind på den.
Omtalte mellemhjul, der træder på pulley'en, har nummer 210. Man hæver/sænker det vha. pladen 211, der vippes op/ned ved at dreje på hjulet 198, der stikker ud gennem siden af grammofonen.
Når 210 drejer rundt, følger 209 med og omkring dette hjul ligger drivremmen til pladetallerkenen.
Hvis tingene IKKE fungerer, normalt for langsom hastighed, er der et par muligheder, hvoraf den ene er rimelig katastrofal.
Motorens lejer er selvsmørende, men er nu så gamle, at det indlejrede smøremiddel i lejerne ikke er tyndtflydende mere. Derfor går motoren trægt i lejet, og det kan du ikke gøre noget ved. Adskillelse, rensning, smøring er meget godt, og virker et par uger; så er du tilbage ved katastrofen igen.
Den anden mulighed er, at pladen 211 har mistet sin kork-skive på enden. Denne skive er ikke vist på billedet, men sidder på enden af pladen, hvor den rører ved hjulet 210. Jeg synes at huske, at det bare en en lille rund korkskive, på ca. 1mm tykkelse påført smørefedt, der løfter hjulet. Hvis skiven er faldet af, løftes hjulet ikke korrekt, og træder forkert på 200. Det er der trods alt råd for.
Pøj, pøj med det.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.