Her vover jeg mig lidt ud på tynd is - og prøver med noget "semi-tech". Jeg er ikke teknisk uddannet elelr ved specielt meget om det, men jeg har læst mig frem til - og hørt fra klogere personer, at elektrolytkondensatorer er opbygget med et isolerende (alu-oxid) lag som kan skabe et vist spændingspotentiale i sig, når de er raske.
Ved manglende brug kan disse isolerende lag blive så tynde, at der går hul på det og der kan skabes noget nær kortslutning i kondensatoren, hvilket indebærer, at de ikke længere virker efter hensigten og måske kan skabe ravage i apparatet.
Disse lag står lige så stille og "siver", når de ikke bruges, men kan genopbygge sig selv ved at få tilført spænding i tide i moderate og ikke pludselige doser (variotrafo eller strømforsyning med variabel spænding er her en god ting). Hvor lang tid, der skal til for at få en kondensator vakt til live på en sund måde ved jeg ikke, men jeg har haft apparater til at stå i et par år eller måske endda lidt mere uden strøm og uden skade, hvis de blot vækkes roligt over vario og langsomt føres op til fuld spænding. Herefter skal de have lov til at stå med spænding i måske nogle dage (tændes og slukkes ind i mellem) - spilles på - og kan herefter sættes til side igen.
Er man uheldig, så er kondensatoren færdig og defekt for evigt, men gode kondensatorer kan komme tilbage til fuld stand ved denne manøvre. Gode teknikere med forstand på den slags fortæller mig, at man kan se på et strømforbrugsmeter (A-meter) at den raske kondensator bruger strøm ved øgning af spændingen - for derefter ikke længere at bruge strøm = forbruget falder hurtigt derefter. dette skal gerne fortsætte op til nomineret spænding.
Hvis jeg tager helt fejl her, må teknikerne, som ved noget bedre, hjertensgerne rette mig - det dur jo ikke, at jeg prøver at give "gode" råd, som viser sig at være forkerte
Vh
Freddy