Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Skriv her hvis du ikke kan finde en passende kategori til dit emne.

Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf tctla » ons 3. okt 2018 15:12

Jeg var med en af mine venner på en loppemarked-tur til nær Tjele ved Viborg.
Jeg havde set en annonce for en gl. Philips rør-radio, som jeg synes, det kan være sjovt, at renovere v/lejlighed.
Nå, men sælgeren havde mange, mange, mange gode og spændende sager, men jeg var standhaftig, og var "ikke interesseret".
Gu' var jeg så, men jeg har kun SÅ megen plads til alt skramlet :!:
Han havde kun 1 stk. vintage måleudstyr, som jeg absolut skulle se, for "Det var lige hvad, jeg gik og manglede".
Jeg protesterede og sagde, at netop indenfor vintage måleudstyr, har jeg alt, hvad jeg nogensinde får brug for.
Det prellede af på ham, så jeg fulgte efter ind på det kontor hvor "dyret" stod.
Nå ja, med vor gode gl. statsminister J. O. Krag's ord: "Man har et standpunkt, indtil man ta'r et nyt" :!:
Der blev så netop taget et nyt standpunkt, på stående fod og i løbet af nul-komma-nix.
Han viste mig en SE21 Radiometer-strømforsyning af den TUNGE slags (~15Kg) med variabel output 0~500V/200mA foruden 0~50V bias-output og 150V/25mA samt 6,3V~/10A.
Lang historie kort: Nu bor den hos mig :thumbsup:
Selvfølgelig forventer ingen, at sådan en oldsag (først i 60'erne) fungerer i dag uden en overhaling, så derfor er jeg gået igang med dette.
Det gik egentlig fint med, at få den startet langsomt op på variotrafoen, ingen øjeblikkelige rørskyer og højvolt udgangen fungerede tilsyneladende selvom max. output var 400V=.
Så er det tid at ta' hatten af fyren og se, hvad der er indeni.
Rigtig, rigtig flot og robust opbygning. Ikke mærkeligt, at en SE21 blev kaldt en "Laboratorie-Strømforsyning". Jeg synes, at ethvert laboratorie vil kunne være stolt af, at have sådan een stående. :thumbsup:
Nå, men noget springer jo altid i øjnene, og Jensen-kondensatorer hører ikke ligefrem til mine favoritter.
Her er der rigeligt af slagsen, og ganske rigtigt ....efter lidt ON-tid lugter her efterhånden lidt brunt-og-brændt.
Snart forløses situationen i en lille røgsky, der stabilt vokser i omfang. Jeg er ikke blevet skuffet, for Jensen strikes again :!:
Du tror måske, at det er en dårlig elektrolyt, der ikke kan tage mosten efter al den down-tid, men nej.
Kondensatoren (C10) på 220nF sidder over nettrafoens højspændings-vikling i serie med et RC-led.
Den er SÅ varm inkl. den metalbøjle, den er monteret med, at jeg må vente 10min. før, jeg kan røre ved den og afmontere den fra printet.
Efter udskiftning er der ro på. Alt for megen ro, for outputtet kan ikke justeres over 400V=.
Jeg måler i reference-forstærkeren og bliver ikke klogere. Jeg skifter rør og kommer absolut ingen vegne. Jeg kan godt se, at et par 1,5MOhm modstande er lidt ved siden af, men ikke kritisk meget.
Når jeg måler på V9/Ben-2, hvor jeg bør måle 0 Volt DC, får jeg lidt spøjse målinger når, jeg drejer på HV potmeteret (R50), der indstiller udgangsspændingen. Lidt positiv, lidt negativ, lidt ustabilitet
som om, der er elastikker i spændingen.
HA, Jensen igen :!: Det slår mig, at C23 0.5uF må være en nogenlunde lignende krabat som den, jeg netop har udskiftet (C10), for den sidder jo over hele udgangs-spændingen (max. 500V).
Og, ja det er præcis en lignende krabat bortset fra, at den er blå i stedet for rød som den første.
Ud med den og i med en ny Vishay. Så spiller klaveret, og udgangsspændingen er PRÆCIS, on the SPOT & DOT 500Vmax, hvilket også vises PRÆCIST af front-instrumentet.
Det er da forbløffende. Efter så mange år, og selv meter-kalibreringen holder :!:
Så var der lige "The usual suspects" i form af 4uF Jensen-lytter og en enkelt på 500uF, der måtte pensioneres.
Nu er der nogle højvolt-lytter, der sådan set er OK, men da jeg forventer, at denne strømforsyning "holder min tid ud", har jeg bestilt nye, der så bliver monteret.
Herefter er der så nok kun tilbage, at vente yderligere et halvt århundrede før rørene begynder, at falde fra hinanden :Thumpsup:
Til den tid, skal det blive nok så interessant at finde disse. Især thyratronen PL6574 i for-reguleringen, der synes noget speciel. Heldigvis ikke mit problem. :OLO:

Diagram umiddelbart her nedenfor:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf kj2005 » ons 3. okt 2018 16:17

Tillykke med "dyret" . Radiometer SE21 kunne ikke bare "blive" tilbage, og du Måtte have den med hjem, og det forstår jeg godt. Den er opbygget i samme kvalitet som min rørtester RA1.

Hvor Er SE21 solidt og gennemført opbygget.
Jeg mangler en Wandel und Goltermann rørstrømforsyning som min kammerat har. Jeg tror W & G er fra start tresserne. Den ligger indenfor 1% med spændinger og glød :p

Mvh. Kim
Brugeravatar
kj2005
 
Indlæg: 502
Tilmeldt: 30 nov 2010
Geografisk sted: Herlev
Lokalitet: 2730 Herlev

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf tctla » ons 3. okt 2018 16:41

Hej Kim,

Jeg kender en W&G rør-strømforsyning type NE-171, der dog kun er en ren opkomling ift. min, vejer kun det halve :!:
(I min alder ved man, at vægt er vigtig :lol: )
Hvis det er DEN du har, er den lavet mindst lige så flot som min Radiometer PSU.
Mangler du service-manualen til NE-171, har jeg den i pdf-format, og du (alle) er velkommen til af få et kopi.

Mvh,

/Torben
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf dfms » ons 3. okt 2018 17:32

FØJ ! Hvor er den lækker, med Jørgen Sovs trafo og hele svineriet. Tillykke og nej jeg er ikke misundelig ;) .
Widescreen and stereophonic sound are here to stay !
Brugeravatar
dfms
 
Indlæg: 858
Tilmeldt: 17 feb 2011
Geografisk sted: Vestpå
Lokalitet: Esbjerg

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf MaxJ » ons 3. okt 2018 17:48

dfms skrev:FØJ ! Hvor er den lækker, med Jørgen Sovs trafo og hele svineriet. Tillykke og nej jeg er ikke misundelig ;) .


Ikke misundelig. Kun fuld af løgn. :lol:
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 488
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Rødby

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf dfms » ons 3. okt 2018 17:54

:thumbsup:
Widescreen and stereophonic sound are here to stay !
Brugeravatar
dfms
 
Indlæg: 858
Tilmeldt: 17 feb 2011
Geografisk sted: Vestpå
Lokalitet: Esbjerg

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf Helikon » ons 3. okt 2018 18:19

dem har jeg da to af..................................................................på ønskeseddelen :lol:
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 610
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf tctla » ons 3. okt 2018 19:00

Ja, det var lidt af et scoop, der pludselig sprang på mig ud af det blå.
Jeg havde ikke en chance ;)
Jeg blev faktisk så lamslået, at jeg end ikke formåede, at tinge om prisen.
Sælgeren fik de Kr.: 200,- han forlangte helt uden mukken fra min side.
Som indfødt Jyde føler jeg mig godt nok lidt flow over situationen..... :oops:

I morgen kommer de resterende højvolt-elektrolytter og når de er skiftede og strømforsyningen er opjusteret efter manualen, vil jeg tro, at der her er en stabil følgesvend i fremtidige rør reparations- og byggeprojekter.
Jeg har godt nok et par vattede transistoriserede HP strømforsyninger (o~160V= & 0~320V=) men de evner ikke rigtigt, at være med hvor det bliver sjovt.

Den fulde manual til SE21 ligger her:
http://bee.mif.pg.gda.pl/ciasteczkowypo ... openhagen/
sammen med en masse andet Radiometer-guf.

/Torben
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf Tonni » ons 3. okt 2018 20:04

200,-? DANM!!! Jeg nøjes med min Danbridge SF120...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 3581
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Randers

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf Helikon » ons 3. okt 2018 20:54

Vi må da have "vis mig din strømforsyning" tråd eller "mit måleudstyr"
Mvh Niels
Brugeravatar
Helikon
 
Indlæg: 610
Tilmeldt: 03 mar 2011
Lokalitet: Randers

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf Fredmarantz » ons 3. okt 2018 21:07

Det er en flot strømforsyning - og når man ved, at den også er bygget TOTL - så man næsten får vand i øjnene, så er alt jo godt! Tillykke med den tctla :cool1: Den er i de bedste hænder. Den står jo næsten mål med KJ2005's Radiometer-rørtester (som han også allerede har nævnt)

Jeg har dog siddet og haft det lidt errr med at denne tråd var placeret i Vintage rør-grej, da jeg opfatter det forum som et forum til rørgrej, som kan spille - eller snak om selve rørene. Overvejelsen var, om ikke den skulle sætter over i "andet vintageudstyr" - hvor også evt. tråde med måleudstyr og lab-udstryr - rør el. ej - kunne placeres i stedet. Der kan jo også komme rørtestere - scoper - frekvenstællere - Skille-varioer og andet guf. Derfor har jeg flyttet den.

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 5063
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf tctla » ons 3. okt 2018 22:56

Hej Freddy,

Det er helt OK.
Jeg tror, øjeblikket løb af med mig, og jeg postede i den forumgren, jeg føler mig mest hjemme i :lol:
Jeg håber, at Helicon's ide om, at det kan være sjovt at se andres vintage målegrej, vil fænge.
Selv har jeg rigtig meget andet udstyr i kategorien, med og uden rør, så der kommer i hvert tilfælde flere tråde herfra, som jeg går igang med renoveringerne.

Ja, Tonni: DAMN :!: Synd, der sker så sjældent.

/Torben
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf Tonni » tors 4. okt 2018 15:57

tctla skrev:Hej Freddy,

Det er helt OK.
Jeg håber, at Helicon's ide om, at det kan være sjovt at se andres vintage målegrej, vil fænge.
Ja, Tonni: DAMN :!: Synd, der sker så sjældent.

/Torben

Enig ift Helicon's idé! Jeg har selv en smule skrammel stående...

Og ja. Den slags sker ALT for sjældent! Ikke at jeg klager. Plads er altid et issue... :Skor:
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 3581
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Randers

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf tctla » tirs 9. okt 2018 13:13

Så er det tide, at afslutte renoveringen.
Der er kommet nye 33uF højvolt-elektrolytter, der er monteret til erstatning for de originale Jensen 24uF-320/350V.
Faktisk måler Jensen-lytterne OK, både kapacitet og ESR, men når jeg nu alligevel ...osv.
Den store brune 1K/2W modstand stammer fra det RC-led, der sidder i serie med den store røde Jensen blok på 220nF over sekundæren af trafoens højvolt-vikling.
Det var nemlig IKKE Jensen-kondensatoren der lukkede røgskyer ud; det var 1K modstanden da Jensen-blokken har alt for høj lækstrøm.
Nu Har jeg monteret et par 470R/2W i serie, til erstatning og hævet dem en smule over printet for bedre varmeafledning.
Den originale 1K modstand er øjensynlig en højvolt-udgave idet, den er fysisk meget større end en normal 2W modstand.
Derfor har jeg valgt løsningen med 2 modstande i serie, så jeg er sikker på ikke, at overskride deres max. Volt ved opstart med afladet 220nF kondensator. Den parallelforbundne 10nF kondensator vil selvfølgelig beskytte dem en del.
Ved normal drift, kan der ikke være mere end 30V (DC) over en 470R/2W modstand, så det er ikke et problem.
Det lille trimmer-potentiometer på 100R sidder i serie med instrumentet. Det bruges IKKE til at kalibrere meter-udlæsningen, da det sidder i serie med en modstand på knap 2K, og desuden er udlæsningen konstant uanset seriemodstandens størrelse (1K ~ 2K). Sikkert fordi, udlæsningen er styret af en konstant strøm; jeg har ikke følt det nødvendigt, at dissekere diagrammet mht. til netop den funktion, puha :!:
Potentiometeret er bare en variabel kompensation for forskellige instrumenters interne modstand.
Jeg skiftede det ud fordi, det målte 160R over kulbanen. Nu sidder der et fint 10-turn pot., og det gør ikke en fløjtendes forskel på udlæsningen.
Så her jeg haft alle rør ude til rengøring og måling på rør-tester. En ECL82 var noget slap i pentode-delen.
Jeg HAR nye ECL82, men jeg synes, det ku' være sjovt at se, hvordan det vil tackle en regenerering:
10VAC på gløden i rørtesteren i et minuts tid og >Bingo<, fuld emission.
Ingen ved, hvor længe det holder, men nu kan jeg jo bare holde øje med det. Det sidder i 150V serieregulatoren.
Jeg fandt en NOS Thyratron i Bulgarien. $6.- plus porto for en RFT/WF model, der er 100% samme rør, men hedder noget så kompliceret som: S1,3/2iV.
Nu skal det altså gå MEGET galt, hvis ikke jeg kan vedligeholde strømforsyningen "min tid ud" :thumbsup:

Tak for alle kommentarer i tråden.

mvh,

/Torben

EDIT: Rettet stavefejl. ...Der er sikkert flere ;)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af tctla tirs 9. okt 2018 15:14, rettet i alt 1 gang.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Radiometer SE21 500V Strømforsyning Renov.

Indlægaf Elektronik » tirs 9. okt 2018 14:06

Smukt, smukt.
Må tage en "næseklemme" på, når jeg ser de 4 hypermoderne "silicium diode" (BY-100) ;) :lol:
Guds navn er WE 212E
Brugeravatar
Elektronik
 
Indlæg: 147
Tilmeldt: 25 maj 2011
Geografisk sted: Sjælland
Lokalitet: Borup

Næste

Tilbage til Andet vintage-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster