TV reparations kvitteringer.

Skriv her hvis du ikke kan finde en passende kategori til dit emne.

TV reparations kvitteringer.

Indlægaf dfms » fre 7. apr 2023 19:41

Ja, Fjernsyns TV'erne holde ikke evigt :-)

tv.JPG
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Stereophonic sound, PERSPECTA SOUND and DOLBY STEREO are here to stay !
Bofa Todd-AO Rack: 6stk. V40 - 3stk. V15 - 2stk. V60 og 2x6stk. Magnet-toneforforstærker.
Brugeravatar
dfms
 
Indlæg: 1072
Tilmeldt: 17 feb 2011
Geografisk sted: Vestpå
Lokalitet: Esbjerg

Re: TV reparations kvitteringer.

Indlægaf Tonni » fre 7. apr 2023 22:37

Tja'e. Mine forældre købte et brugt ITT 22" farvefjernsyn, i 1973. Der var det ca tre år gammelt.
I 1982 stod det i en brændende lejlighed. Bagbeklædningen tog skade, med huller smeltet i den. Og den blev repareret, neutraliseret, og TV'et leveret tilbage. Det overlevede til 1991, hvor det endelig måtte skiftes.
Det er da utroligt som sådanne apparater gik i stykker...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4807
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: TV reparations kvitteringer.

Indlægaf Klarskov » lør 8. apr 2023 01:16

Ja, de gik i stykker - og disse fakturaer får virkelig nostalgien til at vælde op.

I meget gamle dage, da jeg var meget ung, fik jeg lov til at gå til hånde i et radio- og tv-værksted. Det var en enmandsforretning med en radiomekaniker og en lærling + mig. Ejeren havde ikke nogen som helst forstand på det tekniske, men radiomekanikeren og lærlingen havde og de lærte mig at reparere sort-hvid-fjernsyn. I det fleste tilfælde var det uhyre nemt. Hvis der manglede billede var det enten et dødt PL36 eller en 0,1µF blå Jensen kondensator lokaliseret et eller andet sted i nærheden af soklen til PL36. Hvis der var andre problemer bankede man forsigtigt med bagsiden af en skruetrækker på et rør og hvis apparatet våndede sig tilstrækkelig under operationen var røret dødt. Et nyt blev sat i og fakturaen blev skrevet. Andre ting klaredes med "visuel kontrol". Modstande kunne være sorte - og derfor brændt af. Det krævede ofte, at man konsulterede et diagram (der var reolvis af servicemanualer) for at finde den rigtige værdi. Endelig var der, som man kan se af fakturaerne, de obligatoriske justeringer.

Måleinstrumenter var der, naturligvis på værkstedet, men ud over ret simple multimetre var de sjældent i brug. Jeg husker oscilloskopet i brug én gang.

De absolut værste fjernsyn var Ruhe - det var én kæmpemæssig fuglerede og selvom man efterhånden kunne diagrammet udenad, var Ruhe tosserne helt umulige at finde rundt i. De absolut bedste var LL (Linnet&Laursen). De var smukt og logisk opbygget og de enkelte delkredsløb klart defineret. Jeg fik senere en del nytte af den relativt korte tid på værkstedet, fordi jeg i min studietid havde en lille gesjæft som radiomekaniker.

Og en sidste ting: Der blev skiftet et PL504 til kr. 36,50. Det svarer til ca. 275 kr. i dag. Det lyder umiddelbart dyrt i betragtning af hvor almindeligt røret var - selvom det var et kraftfuldt rør. Men det bliver værre: Jeg købte mine første transistorer, 2 stk OC71 og et stk OC45 til 12 kr. pr. styk i ca. 1968 - omkring 112 kr. i nutidens kroner. Men så kom de også i en fin æske. Det var også i de tider, hvor en 7-transistorradio var det hotteste man kunne blære sig med.

Men hvor er det dog længe siden - og jeg er ikke en gang sikker på, at det var i de "gode gamle dage". Hvis man ser på "konsumelektronik" nu om dage er det så massivt meget lettere tilgængeligt og billigere end den gang. På mange punkter også bedre. Men bortset fra Ruhe-tosserne så husker jeg apparaterne som meget omhyggeligt bygget - og bestemt bygget til at blive repareret. Det er de ikke mere! - og derfor er det så underholdende - og nostalgisk! - at reparere og restaurere vintagegrej. Endelig, hvis vi taler om hi-fi-lyd, er der faktisk sket chokerende lidt! Det gør det ekstra sjovt.
Klarskov
 
Indlæg: 165
Tilmeldt: 12 mar 2011
Geografisk sted: Nordsjælland
Lokalitet: Tikøb


Tilbage til Andet vintage-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 62 gæster