Hej,
Jeg har for nylig arvet en Beomaster 4400 med et par Beovox M70 højtalere og en Beogram 4002 grammofon. Desværre er jeg bange for at der er en løs forbindelse et sted i forstærkeren eftersom højre output (på begge højtalerudgange) ikke giver lyd, men derimod en høj brummen. Jeg prøvede at sætte et par høretelefoner i via en adapter, og da brummede højre udgang også og den højre høretelefon blev hurtigt meget varm.
Jeg har prøvet at skifte rundt på ledningerne til de to højtalere og det ændrede ikke noget.
En sjælden gang imellem virker det helt normalt, indtil man regulerer på lydstyrken hvorefter brummen kommer tilbage.
En ekstra problemstilling er, at sidst den virkede normalt prøvede jeg at teste begge højtalere af via balance, og jeg er bange for at den ene højtaler muligvis har taget skade af mine eksperimenter. Der var i hvert fald forskel på lyden hvor den højtaler der har udstået brummen mest spillede mindre godt (og ja, jeg føler mig umådelig dum set i bakspejlet).
Er der nogen der kan komme med forslag til videre troubleshooting eller løsninger?
Mvh Saltz