Western Electric Forstærker Patent 1953~54

[tctla]

Hej,

Jeg har forgæves prøvet, at finde info på nettet om et udgangs-forstærker patent Western Electric udtog i 1953 eller 1954.
I vedlagte omtale fra Radio Ekko beskrives forstærkeren, og jeg kan egentlig godt tænke mig, at finde ud af, hvordan den lyder.
Det er lidt besynderligt for mig, at de kan drive primær-viklingerne henholdsvis fra anoden og katoden af de to udgangs-rør.
Det må jo være væsentlig forskellige udgangs-impedanser, der driver trafo'en med deraf følgende forskelle i strømforhold og frekvensgang på de to sektioner af trafoen.
Eller nej ?
Udligner kondensatoren mellem nederste rørs anode og øverste rørs katode de forskelle ?
Og hvordan forholder det sig med DC magnetisering af trafoen ?
Skal den have en spalte i kernen, som ved Single-Ended forstærkere ?

[mcs_5]

Det må jo være væsentlig forskellige udgangs-impedanser, der driver trafo'en med deraf følgende forskelle i strømforhold og frekvensgang på de to sektioner af trafoen.

Det ville også være mit gæt...

Og hvordan forholder det sig med DC magnetisering af trafoen ?
Skal den have en spalte i kernen, som ved Single-Ended forstærkere ?

Der skulle jo løbe samme strøm i begge sektioner, så DC-delen bliver kompenseret væk.

Men er det her princip nogensinde blevet brugt?

Mikkel

[Klarskov]

Det er fantastisk at se, hvilken fantasi ingeniører har haft i denne periode! Og tak for at du deler den med os andre. Koblingen minder lidt om "totempælen" eller den "seriekoblede push-pull" som man bruger i OTL-forstærkere. Kondensatoren mellem de to udgangsrør giver en form for medkobling, som medvirker til reducere kravet til spændingssving til øverste (katodekoblede) rør. Det umiddelbart mest problematiske synes at være, at de to transformatorviklinger er ens - men skal fungere i vidt forskellige (impedansmæssige) sammenhænge. Foreligger der noget om, at Western Electric (eller andre) har prøvet at bygge den i praksis?

Hans Jørgen

[tctla]

Det umiddelbart mest problematiske synes at være, at de to transformatorviklinger er ens - men skal fungere i vidt forskellige (impedansmæssige) sammenhænge. Foreligger der noget om, at Western Electric (eller andre) har prøvet at bygge den i praksis?

Hans Jørgen

Præcis, hvad jeg tænker.
og, nej jeg kan netop IKKE finde omtale af denne forstærker overhovedet, bortset fra artiklen i Radio Ekko.


Til Info.
Man kan søge US patenter her:
http://patft.uspto.gov/netahtml/PTO/search-adv.htm
Western Electric havde en opfinder, der hed Herbert W. Koch og hvis man søger databasen på hans opfindelser, spytter den nogle ud, han gjorde for Western Electric (der var en del af Bell Telephone)
Prøv f.eks at skrive dette i søgefeltet: ttl/amplifier and in/koch
Husk, at stille feltet UNDER søgefeltet til >1790 to present (entire database)<
Nyeste patenter vises øverst i listen, så du skal nok et stykke ned for, at finde noget sjovt i din søgning.
Jeg plejer, at begynde bagfra i listen.
Du kommer til enden ved, at du ser hvor mange hits der er på søgningen
og så putter dette tal ind i feltet >Jump to<
Nu kan du "bakke" op gennem listen fra bunden, og dermed de ældste.
HUSK, at trykke på knappen >Full Pages< i venstre panel, når du kommer til den faktiske patent-side, ellers får du kun første side af PDF'en.

Mærkelig nok havde RCA OGSÅ en opfinder ved navn Koch, nemlig Winfield R. Koch og hans metier har ikke noget med Western Electric, at gøre.

W-E havde tillige en opfinder ved navn Harry C. Duft hvis forstærker-opfindelse også kan søges.

Nå, men W-E havde jo nok forestillet sig, at bygge forstærkeren med 300B, og DET kommer i hvert tilfælde IKKE til at ske for mig

[tctla]

Her er lige en spændende smagsprøve på, hvilke MEGET USÆDVANLIGE forstærkere,
man løber over i patent-arkivet.
Ham her hørte hjemme hos rør-producenten Sylvania.

[tctla]

Hold da op
Filen, vedhæftet ovenstående post, er downloaded 27 gange, og ikke een eneste kommentar.
Det fortjener da næsten een mere
Lige så usædvanlig som ovenstående og her er den så

[spuncut]

En Power-Long-Tailed-Smith?

[Klarskov]

tctla - du efterlyser en kommentar! Det skal du da få.

Jeg har prøvet at forstå den noget snørklede patentbeskrivelse og nu kan du/I andre så se om det er lykkedes.
Det ser ud som at det primære mål er at udbytte klasse B forstærkerens højere effektivitet uden at få den traditionelle cross-over forvrængning med. Det gør han så ved at tilføje en klasse A forstærker (V64 og V74), som han i princippet (så vidt jeg kan gennemskue) lægger i parallel med klasse B forstærkeren (V44 og V46). Derved bliver det samlede signal, der optræder i transformatoren, summen af klasse B og klasse A forstærkerens output. Det betyder dermed også, at der er (uforvrænget) signal i trafoen mens klasse B-forstærkeren er "slukket" nemlig omkring 0-overgangen. Dermed dannes der ikke et rekyl af elektromotive kraft i transformeren mens 0-overgangen står på. Det ser ud som om det kan virke - og målet er nået.

Man kunne indvende, at den traditionelle måde at undgå cross-over forvrængning - nemlig ved at lade udgangsrørene køre i klasse A et godt stykke, vel også kunne nå målet - men det nedsætter så forstærkerens samlede effektivitet. Fallier skriver, at klasse A forstærken skal gitterforspændens til at give ca. 30% output. Men han nævner ikke noget om, hvorvidt det er en effektivitetsmæssig fordel i forhold til klassisk AB-drift. Umiddelbart er min fornemmelse, at ikke meget er vundet - og kompleksiteten er øget og der skal to (relativt) kraftige udgangsrør mere til end en traditionel klasse AB forstærker - men det kan godt være, der kan hentes lidt. Her skal man så nok også huske at i 1957 var 10W en virkelig kraftig forstærker, så hvis man kan hale par et par watt mere ud af en konstruktion har det sikkert været umagen værd.

Desværre kommer han ikke ind på, hvordan hans forstærker kan klare sig med en mindre udgangstrafo. Faktisk virker det ikke særlig overbevisende, fordi trafoens kerneareal alene bestemmes af den effekt, der skal overføres, og den nedre frekvens. Det kan jeg ikke se hans opfindelse ændrer på. Så min konklusion: Jo, det virker sandsynligt at man kan reducere cross-over forvrængningen på denne måde. Det virker også (marginalt) sandsynligt, at den samlede forstærker bliver mere effektiv, men nok ikke ret meget. Det virker derimod ikke overbevisende på mig, at den skulle nedsætte kravene til udgangstrafoen.

Men hvad siger I andre?