Side 2 af 2

Re: Loddekolber

Indlæg: fre 28. jun 2019 12:40
af Helikon
Metal svampene gjorde deres indtog i takt med man overgik til blyfri lodning. Det viste sig at den traditionelle svamp med vand havde en dårlig indvirkning i forbindelse med den nye loddeteknologi. Det er ikke et problem ved brug af 60/40 tin så brug bare den medfølgende svamp og postevand, det er udmærket til befugtning af svampen og til det behov du har er det aldeles unødvendigt med andet.
Jeg ved godt der er nogen der hævder at man absolut kun må bruge destilleret vand, det er ikke nødvendigt til konsumer standard og den med at det går ud over holdbarheden på spidsen har jeg aldrig oplevet er andet end teoretisk.
Der kan være andre forhold der gælder hvis man bevæger sig over i de forskellige loddestandarders* højere klasser inden for medico, militær, telecom og aerospace, det er en anden historie og intet af det konsumergrej vi har, kommer i nærheden af skyggen af de niveauer.
Der kan være en magelighedsårsag til at undgå at dyppe svampen i vand i tide og utide eller at have en sprøjteflaske med vand til at stå. Hvis men gerne vil bruge en metalsvamp er en alm. grydesvamp i rustfri stål anvendelig og fås lokalt for ca. 10,- for en pakke med 2 i. Det skal være dem der er spundet af noget der ligner spåner fra en drejbænk, ikke dem der ser ud som et flettet net, for de er af noget tyndt galvaniseret jerntråd, det er ikke godt.
Til sidst er det er helt valgfrit hvad man gør og har det bedst med og så god lodning :p

*Der er flere, en af de vigtige er den amerikanske IPC der stammer tilbage fra 1957. Standarderne er inddelt i en mængde underklasser afhængig af printtype, anvendelse, materiale forenelighed, komponenttype mm. Det er et meget omfattende emne at tage hul på.

Re: Loddekolber

Indlæg: fre 28. jun 2019 13:36
af Elektronik
Metalsvampene er bedre til at rense flux slagger af spidsen og køler ikke spidsen ned. ;)
men ja. det er temperament spørgsmål om man er til det ene og til det andet. ;)

Re: Loddekolber

Indlæg: lør 29. jun 2019 15:16
af Stottrup
Denne tråd har da virkelig vist sig guld værd for en amatørlodder! Jeg har modtaget en Weller WTCP-S fra Ole på brugtgrej.dk - og den funker, skal jeg love for :thumbsup:

Det er lige før, man ærgrer sig over det fantastiske sommervejr... :lol:

Vh Karl

Re: Loddekolber

Indlæg: lør 29. jun 2019 19:38
af Stottrup
Mon en af de mere velbevandrede ud i dette emne kan oversætte følgende til (et forståeligt...) dansk:

3. Potentialudligning
En ønsket potentialudligning til loddespidsen kan fremstilles over en 4mm metalbøsning
på apparates frontside. Opførelse af arbejdspladsen uden potential under omfattelse af
ren driftsjord er anbefalelsesværdig. Ved for eksempel loddearbejde ved elementer af
højintegreret MOS-teknik
Potentialudligning er fabriksmæssig forberedt med 0 Ohm impedanz.
Modstand 120 KOhm/22nF er muligt ved benytte potentialudligningsadapter (52509999).
Som praktisk supplement til opførelse af ESD-arbejdspladsen er trykknapadapteren
(52609699) anbefalelsesværdig.

Det handler helt tydeligt om den lille indgang på fronten af loddestationen - men hva' i alverden betyder det? Skal jeg lade (lodde...) som ingenting, eller...?

Nu troede jeg lige, jeg var i mål mht lodning...

Vh Karl

Re: Loddekolber

Indlæg: lør 29. jun 2019 22:45
af Sorenki
Er det ikke (og nu gætter jeg) for at “jorde” loddespidsen og evt print man arbejder på?
Jeg Tænker at ligesom nogle fintfølende komponenter kunne være sårbare over for statisk elektricitet, kan det vel også være nødvendigt at jorde loddestationen, så man ikke laver gnister der dræber komponenter?

Re: Loddekolber

Indlæg: søn 30. jun 2019 00:02
af Tonni
Sorenki skrev:Er det ikke (og nu gætter jeg) for at “jorde” loddespidsen og evt print man arbejder på?
Jeg Tænker at ligesom nogle fintfølende komponenter kunne være sårbare over for statisk elektricitet, kan det vel også være nødvendigt at jorde loddestationen, så man ikke laver gnister der dræber komponenter?

Lige nøjagtigt Søren!
Det handler om potentialeudligning. - At man har samme på alle værktøjer man arbejder med, og apparater man arbejder i/på.

Re: Loddekolber

Indlæg: søn 30. jun 2019 05:30
af spuncut
Stottrup skrev:Mon en af de mere velbevandrede ud i dette emne kan oversætte følgende til (et forståeligt...) dansk:

3. Potentialudligning
En ønsket potentialudligning til loddespidsen kan fremstilles over en 4mm metalbøsning
på apparates frontside. Opførelse af arbejdspladsen uden potential under omfattelse af
ren driftsjord er anbefalelsesværdig. Ved for eksempel loddearbejde ved elementer af
højintegreret MOS-teknik
Potentialudligning er fabriksmæssig forberedt med 0 Ohm impedanz.
Modstand 120 KOhm/22nF er muligt ved benytte potentialudligningsadapter (52509999).
Som praktisk supplement til opførelse af ESD-arbejdspladsen er trykknapadapteren
(52609699) anbefalelsesværdig.

Det handler helt tydeligt om den lille indgang på fronten af loddestationen - men hva' i alverden betyder det? Skal jeg lade (lodde...) som ingenting, eller...?

Nu troede jeg lige, jeg var i mål mht lodning...

Vh Karl

Det lyder som en automatoversættelse. Højt integrerede kredse med meget små interne isolationsafstande kan tage skade ved ganske små elektrostatiske udladninger. Hvis alle objekter på en arbejdsstation er kortsluttet kan der ikke ikke optræde elektrostatiske udladninger (ESD). En sådan arbejdsstation kan se sådan ud:
esd.png

og kortslutningen/udligningen omfatter selvfølgelig også en eventuel loddekolbe, derfor den omtalte bananbøsning.
Langt det meste af det elektronik vi kommer i nærheden af er heldigvis ret robust hvad ESD angår, man kan dog en sjælden gang støde på en MOSFET som, ved udskiftning, kræver ESD-mæssige foranstaltninger.
MVH Henning

Re: Loddekolber

Indlæg: man 1. jul 2019 00:08
af Stottrup
Den af Henning skitserede arbejdsplads minder ikke meget om min :roll: . Hvis jeg forstår jer ret, skal systemet forebygge statisk elektricitet? Men hvordan gør man i praksis? Man kan jo ikke lodde, hvis spidsen sidder i bøsningen, så skal den 'aflades' kortvarigt, eller...?

Vh Karl

Re: Loddekolber

Indlæg: man 1. jul 2019 00:19
af Sorenki
Bøsningen er til et bananstik - man kobler altså en ledning fra stationen til lodde-objektet.
Som nævnt af Henning, er det sjældent nødvendigt med de ting vi arbejder med :)

Re: Loddekolber

Indlæg: man 1. jul 2019 07:45
af Stottrup
Tak for det - så skal der loddes :cool1:

Vh Karl

Re: Loddekolber

Indlæg: man 1. jul 2019 18:44
af Stottrup
Saga vedr. Harman Kardon 330B slut: Nye lamper iloddet, damen er smuk, en fornøjelse med godt værktøj og gode råd :cool1:

Vh Karl