Spørgsmål til rørnørderne.
Rørensrettere havde problemer med at starte hvis ladelytten kom meget over 20µF, Derfor var drosselspolen en nødvendighed i tidligere dages forstærkere idet den indgik i et pi-filter hvor man havde de der typiske 16µF siddende lige efter rørensretter, derefter drossel på adskillige henry, som reducerede spidsstrømmen til en større lyt, der foretog den endelige udglatning.
For at der skal være en ide med at anvende en drossel skal der ligge en rippelspænding over den, ellers er en modstand lige så god. Hvis man således ønsker at bruge en drossel sammen med en solid-state-ensretter og man ikke vil hånes for at have købt en meget dyr effektmodstand er man er således tvunget til at starte med de der 15-22µF som i gamle dage og det selvom solidstateensretteren sagtens kan banke adskillige hunrede µF op på 500V uden at kny. Da droslen tillige er en dyr sag, er det besnærende at søge en løsning der går på at hælde nogle flere af de billige µF i strømforsyningen og dermed undgå droslen.
Guitarnørderne er glade for rørensrettere, drosler og elastiske strømforsyninger, strømforsyningsdyk ved belastning kaldes for "sag" og tilfører en slags kompression som er eftertragtet. Men til Hi-Fi-brug er vi vel mere interesseret i en stiv strømforsyning således at dynamikken ikke begrænses og da droslen øger strømforsyningens indre modstand tæller den vel den forkerte vej, eller?
Spørgsmål:
Hører drosselspolen hjemme i vore dages rørforstærkere med solid-state ensretter, ringkernetrafo og fysisk små lytter med høj mærkespænding?
Har anvendelse af drosselspolen i rørforstærkerens strømforsyning en fordel som jeg har overset?
MVH Henning