Drosselspole

[spuncut]

Spørgsmål til rørnørderne.

Rørensrettere havde problemer med at starte hvis ladelytten kom meget over 20µF, Derfor var drosselspolen en nødvendighed i tidligere dages forstærkere idet den indgik i et pi-filter hvor man havde de der typiske 16µF siddende lige efter rørensretter, derefter drossel på adskillige henry, som reducerede spidsstrømmen til en større lyt, der foretog den endelige udglatning.

For at der skal være en ide med at anvende en drossel skal der ligge en rippelspænding over den, ellers er en modstand lige så god. Hvis man således ønsker at bruge en drossel sammen med en solid-state-ensretter og man ikke vil hånes for at have købt en meget dyr effektmodstand er man er således tvunget til at starte med de der 15-22µF som i gamle dage og det selvom solidstateensretteren sagtens kan banke adskillige hunrede µF op på 500V uden at kny. Da droslen tillige er en dyr sag, er det besnærende at søge en løsning der går på at hælde nogle flere af de billige µF i strømforsyningen og dermed undgå droslen.

Guitarnørderne er glade for rørensrettere, drosler og elastiske strømforsyninger, strømforsyningsdyk ved belastning kaldes for "sag" og tilfører en slags kompression som er eftertragtet. Men til Hi-Fi-brug er vi vel mere interesseret i en stiv strømforsyning således at dynamikken ikke begrænses og da droslen øger strømforsyningens indre modstand tæller den vel den forkerte vej, eller?

Spørgsmål:
Hører drosselspolen hjemme i vore dages rørforstærkere med solid-state ensretter, ringkernetrafo og fysisk små lytter med høj mærkespænding?
Har anvendelse af drosselspolen i rørforstærkerens strømforsyning en fordel som jeg har overset?

MVH Henning

[MaxJ]

Lytter med. Min rørforstærker har to drosselspoler og solid state ensretning.

[kj2005]

Spørgsmål til rørnørderne.

Rørensrettere havde problemer med at starte hvis ladelytten kom meget over 20µF, Derfor var drosselspolen en nødvendighed i tidligere dages forstærkere idet den indgik i et pi-filter hvor man havde de der typiske 16µF siddende lige efter rørensretter, derefter drossel på adskillige henry, som reducerede spidsstrømmen til en større lyt, der foretog den endelige udglatning.

For at der skal være en ide med at anvende en drossel skal der ligge en rippelspænding over den, ellers er en modstand lige så god. Hvis man således ønsker at bruge en drossel sammen med en solid-state-ensretter og man ikke vil hånes for at have købt en meget dyr effektmodstand er man er således tvunget til at starte med de der 15-22µF som i gamle dage og det selvom solidstateensretteren sagtens kan banke adskillige hunrede µF op på 500V uden at kny. Da droslen tillige er en dyr sag, er det besnærende at søge en løsning der går på at hælde nogle flere af de billige µF i strømforsyningen og dermed undgå droslen.

Guitarnørderne er glade for rørensrettere, drosler og elastiske strømforsyninger, strømforsyningsdyk ved belastning kaldes for "sag" og tilfører en slags kompression som er eftertragtet. Men til Hi-Fi-brug er vi vel mere interesseret i en stiv strømforsyning således at dynamikken ikke begrænses og da droslen øger strømforsyningens indre modstand tæller den vel den forkerte vej, eller?

Spørgsmål:
Hører drosselspolen hjemme i vore dages rørforstærkere med solid-state ensretter, ringkernetrafo og fysisk små lytter med høj mærkespænding?
Har anvendelse af drosselspolen i rørforstærkerens strømforsyning en fordel som jeg har overset?

MVH Henning

Rørnørd er jeg måske, men ikke på viden....alligevel.... Har en drosselspole ikke en god effekt som "inrush current limiter" da DC modstandsværdier for kobberspolen ofte kommer over 100-200 Ohm. Når et par dioder "knalder" AC spænding fra 6,3V viklingen og ensrettet 320V fra højvolt viklingen på den første lyt som efter opladning, lader DC spændingen fare igennem drosselspolen må modstandsværdien have en betydning....tænker jeg?

kan der være noget om snakken?

Mvh. Kim

[spuncut]

Hej Kim
Drosslen har lige præcis den effekt som du beskriver der, den oplagrer energien fra voldsomme strømfluktuationer og overfører energien, stille og roligt, til den efterfølgende lyt. Derfor er drosselspolen også et must i forbindelse med rørensrettere, da de har problemer med at starte op hvis ladelyttens kapacitet er for stor. Har man behov for at sætte en ohmsk modstand i serie med strømforsyningen, kan man jo blot anvende en øøøh... modstand, sådan en er meget billigere end en drossel . For at eliminere de kraftigste strømspidser er det stadig en god ide at anvende drosselspoler for at beskytte solidstateensretteren, men det er altså i størrelsesordenen µH og ikke, som her, 10-20H.
Set fra ensretterens perspektiv glatter drosslen simpelthen strømtrækket ud. Men spørgsmålet er om det er nødvendigt når man idag kan få en ensretterbro der kan holde til adskillige hunrede amperes spidsstrøm for en tyver og det i kombination med at man kan få en ladelyt på 500µF/500V for en halvtredser, hvad drosselspoler angår snakker vi en del hundredekronesedler.
MVH Henning

[kj2005]

Hej Kim
Drosslen har lige præcis den effekt som du beskriver der, den oplagrer energien fra voldsomme strømfluktuationer og overfører energien, stille og roligt, til den efterfølgende lyt. Derfor er drosselspolen også et must i forbindelse med rørensrettere, da de har problemer med at starte op hvis ladelyttens kapacitet er for stor. Har man behov for at sætte en ohmsk modstand i serie med strømforsyningen, kan man jo blot anvende en øøøh... modstand, sådan en er meget billigere end en drossel . For at eliminere de kraftigste strømspidser er det stadig en god ide at anvende drosselspoler for at beskytte solidstateensretteren, men det er altså i størrelsesordenen µH og ikke, som her, 10-20H.
Set fra ensretterens perspektiv glatter drosslen simpelthen strømtrækket ud. Men spørgsmålet er om det er nødvendigt når man idag kan få en ensretterbro der kan holde til adskillige hunrede amperes spidsstrøm for en tyver og det i kombination med at man kan få en ladelyt på 500µF/500V for en halvtredser, hvad drosselspoler angår snakker vi en del hundredekronesedler.
MVH Henning

Hej Henning
Bortset fra at fjerne de voldsomme strømspidser, fungerer drosselspolen også som en "udglatter" på ripple spidserne og hjælper dermed den efterfølgende kondensator (der ligeledes "udglatter" ripple).

Når det er sagt , har jeg fra flere sider fået "tudet ørerne fulde" af udtalelser, der fortæller, at en rørreguleret strømforsyning med drosselspole "lyder meget bedre" end en tilsvarende ensretning lavet med modstande,
solid-state dioder og IC regulatorer?

Er der noget om snakken? Jeg ved det ikke..... det er derfor jeg gerne forsøger med en rørregulering, da jeg aldrig har lyttet til en sådan?

Mvh. Kim

[spuncut]

Hej Kim
Der er mange der holder af den der bløde kompresserede lyd. Hvis du vil rendyrke den retning er det vigtigt at anvende en stor drossel på 5-10H eller større, den første lyts værdi bør ligge lidt under hvad ensretteren er specificeret til og den anden lyt skal kun liiige kunne reducere riplen til et acceptabelt niveau. Ved at justere bias på din kl. AB-udgang således at den kun lige akkurat reducerer crossover til et acceptabelt niveau, får du mest mulig strømfluktuation som kan trække i strømforsyningen. Ekstra filtrering på indgangstrin og fasesplitter bør heller ikke være overdimensioneret idet udgangsforstærkeren gerne skulle kunne trække i forsyningsspændingen til indgangstrin. Forstærkerens modkobling vil forsøge at modvirke de tab i forstærkning som strømforsyningens dyk foretager, det er derfor en god ide at gøre modkoblingsgraden justerbar for at kunne reducere den mest muligt på gehør.
Det er jo så en guitarforstærker med mest muligt "sag" (Engelsk) vi er i gang med at konstruere .
MVH Henning

[spuncut]

Forøvrigt kan jeg anbefale Rod Elliott's artikel om strømforsyning til rørforstærkere:

https://sound-au.com/valves/design2.html#s5

Han er dog temmelig skarp i sin holdning til rørensrettere:

"The current trend to try to make amps just as they were in the 1930s, including old style low-value electrolytic (or paper in oil) caps is just plain silly. Anyone who thinks this is a good idea must - immediately - have their music collection transferred to shellac discs to experience the full benefit of the era. It's also best that quartz clocks in the listening room be replaced by mechanical clocks. Pipes and smoking jackets are optional."


MVH Henning

[kj2005]

Hej Kim
Der er mange der holder af den der bløde kompresserede lyd. Hvis du vil rendyrke den retning er det vigtigt at anvende en stor drossel på 5-10H eller større, den første lyts værdi bør ligge lidt under hvad ensretteren er specificeret til og den anden lyt skal kun liiige kunne reducere riplen til et acceptabelt niveau. Ved at justere bias på din kl. AB-udgang således at den kun lige akkurat reducerer crossover til et acceptabelt niveau, får du mest mulig strømfluktuation som kan trække i strømforsyningen. Ekstra filtrering på indgangstrin og fasesplitter bør heller ikke være overdimensioneret idet udgangsforstærkeren gerne skulle kunne trække i forsyningsspændingen til indgangstrin. Forstærkerens modkobling vil forsøge at modvirke de tab i forstærkning som strømforsyningens dyk foretager, det er derfor en god ide at gøre modkoblingsgraden justerbar for at kunne reducere den mest muligt på gehør.
Det er jo så en guitarforstærker med mest muligt "sag" (Engelsk) vi er i gang med at konstruere .
MVH Henning

Hej Henning
Ja jeg kan godt "se" det i din forklaring, det der med "sag'et" ...det er også tydeligt, at du har repareret guitar forstærkere og kender musikernes hang til "gyngende" strømforsyninger (eller at du måske spiller guitar selv?).
Det der med et rør og strøm igennem en drosselspole er en ting.....jeg tænker også på et rør der regulerer højspændingen? Flere amps med strømforsyninger af bipolare transistorer har jeg lyttet til...første gang jeg sætter en fet-reguleret højspænding til et par ECLL800 følte jeg mig bjergtaget...strømforsyningen spillede med...hvordan lyder forstærkeren så med rørregulering?

Det må udforskes

Mvh. Kim

Ps. Rod Elliott er en sjov mand...han har gode artikler...mekaniske ure er bedst, piber og smoking jakker er valgfrie

[spuncut]

...
Når det er sagt , har jeg fra flere sider fået "tudet ørerne fulde" af udtalelser, der fortæller, at en rørreguleret strømforsyning med drosselspole "lyder meget bedre" end en tilsvarende ensretning lavet med modstande,
solid-state dioder og IC regulatorer?

Er der noget om snakken? Jeg ved det ikke..... det er derfor jeg gerne forsøger med en rørregulering, da jeg aldrig har lyttet til en sådan?

Mvh. Kim

Hej Kim
Jeg fik da vidst læst rørensrettet i stedet for, som skrevet står, rørreguleret. Om forladelse
Dog fik jeg da beskrevet hvordan man, med vilje, konstruerer en "slatten" strømforsyning, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det er dog præcis det modsatte der opnås ved at regulere forsyningsspændingen. Jeg vil dog foretrække MOSFET'som som reguleringskomponent, da der kan opnås en væsentlig lavere udgangsimpedans end med noget rør. Det gør dog ikke dit forehavende mindre interessant, så jeg glæder mig til at se et diagram.
Her er en video som måske kan være interessant ift. emnet:
https://www.youtube.com/watch?v=ux94hw1LBx4
MVH Henning

[dfms]

Han er dog temmelig skarp i sin holdning til rørensrettere:

Ja, han har godt nok set lyset........ Han virker som den type der skifter anlæg og højtaler, mindst en gang om året. For at sikre sig den bedste lyd

[kj2005]

...
Når det er sagt , har jeg fra flere sider fået "tudet ørerne fulde" af udtalelser, der fortæller, at en rørreguleret strømforsyning med drosselspole "lyder meget bedre" end en tilsvarende ensretning lavet med modstande,
solid-state dioder og IC regulatorer?

Er der noget om snakken? Jeg ved det ikke..... det er derfor jeg gerne forsøger med en rørregulering, da jeg aldrig har lyttet til en sådan?

Mvh. Kim

Hej Kim
Jeg fik da vidst læst rørensrettet i stedet for, som skrevet står, rørreguleret. Om forladelse
Dog fik jeg da beskrevet hvordan man, med vilje, konstruerer en "slatten" strømforsyning, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det er dog præcis det modsatte der opnås ved at regulere forsyningsspændingen. Jeg vil dog foretrække MOSFET'som som reguleringskomponent, da der kan opnås en væsentlig lavere udgangsimpedans end med noget rør. Det gør dog ikke dit forehavende mindre interessant, så jeg glæder mig til at se et diagram.
Her er en video som måske kan være interessant ift. emnet:
https://www.youtube.com/watch?v=ux94hw1LBx4
MVH Henning

Hej Henning

Jeg har forsøgt med rør-ensretning via EZ81 og regulering med et ECC81, som jeg har sat sammen ved at se andre indlæg på nettet. Du får lige mit foreløbige diagram. Der indgår også en 24VDC forsyning til omskifter arrangementet med dioder der skifter farve bling/bling ...det kan blive nødvendigt med et kraftigere rør til at regulere højspændingen. Jeg har et udlæg til et ECL82 som kan "fjerte" (Jørgen Ryg) lidt flere mA af sig....vi ser

Jeg synes godt om min 24VDC forsyning, hvor kopi forsinkelsen med 741 indgår...en forsinkelse som jeg har brugt mere end en gang. Men man kan nøjes med en spændingsdobler som vist.

Du må lige vide at de angivne værdier på drosselspole og komponenter stammer fra det vi har på lager

Glød 6,3V og 12V er hævet for henholdsvis E88CC(6DJ8) og ECC83(12AX7) ...da jeg har nogle nye Amperex 6DJ8 tænkte jeg 6,3VDC til linietrin , så jeg kunne skifte mellem dem og et par E88CC , eller et par ECC82 ved at skifte 3 modstande ..(også derfor hardwiring)

Ellers er resten her: http://vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=555&t=13571&p=120354#p120354

Din vurdering af strømforsyningen vil jeg gerne have

Mvh. Kim

[rørglad]

DA jeg læste første sætning i første indlæg "Rørensrettere havde problemer med at starte hvis ladelytten kom meget over 20µF, Derfor var drosselspolen en nødvendighed", blev jeg overrasket! Jeg mener at have lært, at ensretterrøret ikke kan tåle den hårde belastning fra en stor afkoblingskondensator, og at rørensretteren ikke har problemer med at start- men der imod med at holde ret længe, hvis kondensatoren er for stor.
Rationalet er, at jo større kondensatoren er, desto mindre bliver rippelspændingen, og dermed bliver det tidsrum (ved hver spidsspænding), hvor elektronerne flyder meget kort og dermed strømstødet meget højt

[spuncut]

DA jeg læste første sætning i første indlæg "Rørensrettere havde problemer med at starte hvis ladelytten kom meget over 20µF, Derfor var drosselspolen en nødvendighed", blev jeg overrasket! Jeg mener at have lært, at ensretterrøret ikke kan tåle den hårde belastning fra en stor afkoblingskondensator, og at rørensretteren ikke har problemer med at start- men der imod med at holde ret længe, hvis kondensatoren er for stor.
Rationalet er, at jo større kondensatoren er, desto mindre bliver rippelspændingen, og dermed bliver det tidsrum (ved hver spidsspænding), hvor elektronerne flyder meget kort og dermed strømstødet meget højt

Hej Rørglad
Opstarten er det tidspunkt hvor ensretterrøret er under størst belastning, idet elektrolytkondensatorens ESR lægges direkte over den ensrettede spænding og grundet den lave værdi af ESR på ganske få Ohm, skal kondensatoren lades helt op i nærheden af spidsspændingen før strømtrækket falder nævneværdigt. Men som du nævner, øges belastningen af ensretterrøret også under drift når der anvendes en større elektrolytkondensator. I begge tilfælde beskytter drosselspolen ensretterrøret mod de kraftige strømspidser idet droslens modstand stiger når strømfluktuationen siger, det ligger i spolens natur.
Det var dog ikke den eneste årsag til der blev anvendt drosselspoler. Elektrolytkondensatoren fantes ikke i den kaliber og til de priser som vi kender dem i dag, anvendelse af drosselspolen var derfor en mere effektiv vej til lav rippelspænding end, alternativt, at brænde effekt af i en seriemodstand.
Skal det være vintage er der selvfølgelig ingen vej uden om rørensrettere og drosler, men i dag hvor vi kan få solidstate ensrettere der kan klare flere hunrede ampere i spidsstrøm og elektrolytkondensatorer med høj kapacitet, begge til lave priser, giver drosselspolen så nogle kvaliteter som der ikke kan opnås ved anvende en større elektrolytkondensator i den solidstateensrettede strømforsyning?
MVH Henning

[janfroerup]

Spørgsmål til rørnørderne.

Rørensrettere havde problemer med at starte hvis ladelytten kom meget over 20µF,
MVH Henning

Det lyder lidt besynderligt - da et ensretterrør jo først begynder at lede strømmen i takt med opvarmningen, så den tese er svær at sluge :)

[spuncut]

Det har I da foresten ret i. Selv et direkte varmet rør som 5U4 skal have ca. 5 sekunder for komme igang. Indirekte varmede rør som EZ81 og GZ34 tager 20-30 sekunder. Opstarten er derfor ikke et problem ved anvendelse af en ladelyt på 20µF.
EZ81 er specificeret til 50µF, GZ34 til 60µF og det direkte varmede rør, 5U4 til 40µF.

Men hvorfor nøjes med 60µF med en rørensretter når man kan få 500µF, eller mere med en solidstateensretter?

MVH Henning