af tctla » fre 6. nov 2020 21:57
Hej Freddy,
Det du har er nok ikke kondensatorer, der explomderer som Rifa'er normalt gør, simpelthen fordi, de er brugte i en helt anden sammenhæng. Uheldigvis er de lavet af samme fabrikant (Rifa) og ligner typen, der volder udbredte problemer ved at gå op i røg og knald.
Her drejer det sig om en kondensator i serie med en modstand, monteret tværs over en omskifter, der leverer strøm til en kraftig selvinduktion (spolen i en motor). Her er det nødvendigt, at beskytte omskifter-kontakten mod de induktive spændings-spidser der opstår når, man afbryder forbindelsen til motoren. Rifa'erne er altså en slags gnist-slukkere (på engelst: Snubber).
Kan du ikke lide de foreslåede Rifa'er, så bare glem dem. De er dog af ny produktion og sikkert en hel verden fra de skod-snubbere, de lavede for et halvt århundrede siden. Men, altså glem Rifa. Som jeg skrev, er der ingen grund til, at både modstand og kondensator SKAL være indeni det samme hus. Derfor køb nogle Wima filmkondensatorer på 0,1uF minimum 250V og nogle 100-Ohm modstande (1/4 eller 1/2 Watt er fint) og byg din egen snubber ved at tage een af hver, sætte dem i serie og montere de to tiloversblevne trådender i de originale huller. De skal ikke vende på en bestemt måde, bare monter dem som pladsen tillader.
Mvh,
/Torben
Edit:
Tja, jeg nær-tænkte mit indlæg og faktisk ER dine Rifa'er brugte i samme sammenhæng som de, der går op i røg.
Sammenhængen er bare tonet en del ned i styrke fordi, de ikke sidder direkte på lysnettet. Der cirkulerer knap så megen energi i motor-kredsløbet, som der gør på primær-siden af en strømforsynings-transformatoren, hvor de normalt er monteret over hovedafbryderens kontakt(er). Gnist-slukkere i begge tilfælde, samme princip og begrundelse for anvendelse.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.