Justering af FM-bånd.

Alt om GDS

Justering af FM-bånd.

Indlægaf Poul » ons 10. feb 2021 20:02

Er ved at renovere en gammel TransArena PA9 FM (diagram nederst).
Skalaviseren går fint fra højre til venstre på skalaen, men FM-frekvenserne og skalaviseren er cirka 2 MHz forskudt.
Kan man mon justere ind med L14-diskriminatorspolen foran de to detektordioder, så der bliver overensstemmelse imellem sendefrekvens og skalavisning?
Mvh.
Poul
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Poul
 
Indlæg: 613
Tilmeldt: 09 jan 2016
Lokalitet: Strandby

Re: Justering af FM-bånd.

Indlægaf KenRas » ons 10. feb 2021 21:54

Hej Poul,

Nej, du kan ikke bruge L14 til denne justering. Med L14 vil du kun opnå at de-tune 10,7 MHz mellemfrekvensen.

Det 2 MHz offset du har på skalaen, er det ens i begge ender af skalaen? Hvis det er tilfældet, så skal du løsne det runde hjul med skalasnoren der sidder på drejekondensatoren og flytte tuningen så den passer med skalavisningen. Så skulle du kunne få det til at passe.

Er frekvens offsettet forskelligt i de to ender af skalaen, så er det en mere kompliceret justering af HF forstærkeren lige efter antennen, samt lokal oscillatoren. Det kan du kun udføre hvis du har en god, nøjagtig FM signal generator og ideelt set, en justeringsvejledning.

Ovenstående er beskrevet ud fra hvad der er normalt på typiske FM receivere / tunere fra 70’erne, samt det viste diagram. Jeg kender ikke den pågældende TransArena, så ovenstående er med et vist forbehold for dette.

Det er vigtigt af forstå at uden god viden om justering af FM modtagere, så kan man hurtigt bringe den helt i skoven.
At flytte hjulet med skalasnoren ødelægger ikke radioens justering, det er kun skalaens offset du flytter med den.

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1222
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Justering af FM-bånd.

Indlægaf Poul » ons 10. feb 2021 22:34

Tak for svar Kenneth.
Jeg vil lige undersøge nærmere, om forskydningen ligger ens i begge ender.
I givet fald løsner jeg skalahjulet på drejekondensatoren, så jeg kan få justeret det på plads. Alternativt kunne man vel også bare flytte viseren på skalasnoren, men jeg tror ikke, at den gamle/tynde skalasnor kan holde til det.

Jeg har også en lille digital FM-sender, som jeg kan koble til min mobiltelefon via BT, og så bruge en Tonegenerator-App som jeg har liggende på mobilen. Mon ikke den kunne bruges, til justering af tuneren? Tror dog at jeg vil afholde mig fra det jf. dine bemærkninger, og så acceptere misvisningen.
Mvh.
Poul
Poul
 
Indlæg: 613
Tilmeldt: 09 jan 2016
Lokalitet: Strandby

Re: Justering af FM-bånd.

Indlægaf Poul » man 15. feb 2021 12:58

Så kom skalaindstillingen på plads på Arena’en :p
Det kunne klares med en justering af hjulet til drejekondensatoren, som Kenneth foreslog, men skalasnoren var blevet mør efter de næsten 60 år, så det krævede lidt pillearbejde med at montere en ny :lol:
Ifølge RHFV’s database så kostede en Trans Arena PA9 FM II som denne 495,- kr. i 1963.
Der var knækket et par lodninger omkring FM-tuneren - da de var udbedret og skalaen justeret, så spillede den gamle transistorradio igen :cool1:
Mvh.
Poul
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Poul
 
Indlæg: 613
Tilmeldt: 09 jan 2016
Lokalitet: Strandby

Re: Justering af FM-bånd.

Indlægaf MaxJ » man 15. feb 2021 14:33

Fint. Er du sikker på at det ikke er en båndoptager, der er jo en rød optageknap på den. :p
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 1114
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Et sted ca. i midten

Re: Justering af FM-bånd.

Indlægaf Poul » man 15. feb 2021 15:39

Ja, jeg har også altid syntes, at den røde AUTO-knap var lidt malplaceret, men sådan ville Arena-folkene åbenbart have det dengang i begyndelsen af 1960'erne.
Mine forældres første transistorradio var iøvrigt af denne model. De købte også en autokassette, så transistorradioen også kunne bruges i bilen. Såvidt jeg husker dog ikke med særligt overbevisende resultat, så den næste bil blev med en Blaupunkt "Køln" Autoradio, og det "funkede" :p
Der dukker ofte mange gode minder frem, når man arbejder med de gamle radioer.
Mvh.
Poul
Poul
 
Indlæg: 613
Tilmeldt: 09 jan 2016
Lokalitet: Strandby

Re: Justering af FM-bånd.

Indlægaf MaxJ » man 15. feb 2021 15:42

Jeg ved det godt, jeg kender godt modellen. Jeg kunne bare ikke lade være. :-)
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 1114
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Et sted ca. i midten


Tilbage til Gør-det-selv-vintage



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 123 gæster