Jeg vidste heller ikke hvad Vloss er, men da jeg læste denne tråd tænkte jeg, at det kan der måske findes ud af.
Så lidt roderi i bøger og på nettet har kastet følgende af sig.
Vloss er lidt et skævt påhit. Hvorfor kineserne bruger det ved jeg ikke, men det står for tabsfaktoren (disspiation factor). Denne angives også nogle gange som D eller DF. Industrien kalder den tanδ (tangens til delta). Det er et decimaltal, som opgives af kondensatorfabrikanterne. Vloss skal konverteres til et decimaltal, sådan at Vloss = 1% bliver til tanδ=0,01.
Og her bliver det så interessant, for ESR = tanδ/Xc (Xc=kondensatorens reaktans).
Et eksempel: En ellyt blev målt til 472µF ved 100Hz, Vloss 1% = 0.01.
Xc= 1/(2*pi*f*C) ≈ 1/(2*3,14*100* 472*10-6) ≈ 3,37 ohm. ESR = 0.01/3,37 ≈ 0.03 ohm.
Læg mærke til, at målefrekvensen er 100Hz - som er standard.(De ESR-metre vi ofte bruger måler ved meget højere frekvens, hvorved vi slet ikke måler reaktansen.)
Jeg har ikke megen fidus til de der små kinesere, men ovenstående er verificeret med Philips PM6302 målebroen indenfor almindelig "sjus"-måling.
Omend dette måske er interesant fra et teknisk synspunkt, så er det slet ikke et parameter, som er særlig interessant, når vi taler om ladelytter. Her er lækstrømmen ved mærkespændingen meget mere interessant, fordi den siger noget om, hvor megen effekt der afsættes i kondensatoren under drift. Der findes nogle tabeller om vejledende maks. lækstrøm, som man kan bruge som et fingerpeg. (F.eks. denne:
http://www.tpub.com/celec/54.htm )
Den skal måles ved mærkespændingen gennem f.eks. en 1Kohm modstand idet man starter ved en lav spænding og gradvise øger den til mærkespændingen, idet man hele tiden holder øje med strømmen).
Hvis der er noget jeg har fået galt i halsen sig endelig til!
Vh
Hans Jørgen