Re: Technics SP-10 MkII
: tors 25. maj 2017 23:18Forresten: flere lytteindtryk!
Gennemgående er SP10 en fantastisk pladespiller. Her til morgen spillede jeg en af mine gamle favoritter--The Blue Nile, Hats udgivet af Linn i midten af firserne--Produktionen er i top: synth-trommer (eller rettere, lilletromme) (men næsten ingen bækkener), fast, lidt diskant-præget, sommetider næsten overvældende bas-guitar (en sær blanding af Fender Jazzman og Rickenbacker-lyd) og mange strygere. Jeg kender den plade ud og ind, men jeg synes, det er første gang, den har stået så tydeligt: klar produktion og vellykket multitrack stereo.
SP10 (med Tenuto måtte, Michell pladestrammer, Thomas Schick arm, og SPU Royal) er også udpræget neutral, næsten klinisk (jeg tør slet ikke gætte på hvordan den vil lyde med en Ortofon Jubilee/Cadenza Bronze eller MC7500: jeg tror det vil være FOR klinisk).
Overfladestøj og rummel er også på det nærmeste forsvundet. Jeg plejede at kunne høre, når jeg startede en plade, eller når nålen ramte overfladen. Men sådan er det ikke altid mere. Det er måske ikke overraskende, men det er forbløffende. Jeg mener godt nok, at jeg ikke har hørt nogen anden pladspiller, som er så støjfri.
Jeg har stadig et par forsøg som venter: en Poly-push vakuum måtte, som jeg har ude i kontoret, og måske også en SOTA akrylmåtte, som blev tilovers, da min SOTA havarerede for snart fem-seks år siden. Og så mangler jeg at sætte den nye keramikkugle i lejet.
Forresten, en ting: Jeg glemte at spørge tydeligt nok.
Centerspindelen på sp10 er 7,14 mm. Den burde være 7,28mm. Det betyder at hvis jeg ikke centrerer pladen med extrem omhyggelighed, er min wow & flutter 0,2% og ikke den ellers lovede (og extremt lave) 0,02%. Jeg ved godt det 'ikke kan høres', men er der en måde at ordne det problem?
Gennemgående er SP10 en fantastisk pladespiller. Her til morgen spillede jeg en af mine gamle favoritter--The Blue Nile, Hats udgivet af Linn i midten af firserne--Produktionen er i top: synth-trommer (eller rettere, lilletromme) (men næsten ingen bækkener), fast, lidt diskant-præget, sommetider næsten overvældende bas-guitar (en sær blanding af Fender Jazzman og Rickenbacker-lyd) og mange strygere. Jeg kender den plade ud og ind, men jeg synes, det er første gang, den har stået så tydeligt: klar produktion og vellykket multitrack stereo.
SP10 (med Tenuto måtte, Michell pladestrammer, Thomas Schick arm, og SPU Royal) er også udpræget neutral, næsten klinisk (jeg tør slet ikke gætte på hvordan den vil lyde med en Ortofon Jubilee/Cadenza Bronze eller MC7500: jeg tror det vil være FOR klinisk).
Overfladestøj og rummel er også på det nærmeste forsvundet. Jeg plejede at kunne høre, når jeg startede en plade, eller når nålen ramte overfladen. Men sådan er det ikke altid mere. Det er måske ikke overraskende, men det er forbløffende. Jeg mener godt nok, at jeg ikke har hørt nogen anden pladspiller, som er så støjfri.
Jeg har stadig et par forsøg som venter: en Poly-push vakuum måtte, som jeg har ude i kontoret, og måske også en SOTA akrylmåtte, som blev tilovers, da min SOTA havarerede for snart fem-seks år siden. Og så mangler jeg at sætte den nye keramikkugle i lejet.
Forresten, en ting: Jeg glemte at spørge tydeligt nok.
Centerspindelen på sp10 er 7,14 mm. Den burde være 7,28mm. Det betyder at hvis jeg ikke centrerer pladen med extrem omhyggelighed, er min wow & flutter 0,2% og ikke den ellers lovede (og extremt lave) 0,02%. Jeg ved godt det 'ikke kan høres', men er der en måde at ordne det problem?