Tilfældet ville det imidlertid anderledes: Der var nemlig ikke nogen andre, der bød den dag. Så pludselig stod jeg som ejer af en Technics by Panasonic-receiver fra 70’erne på hele 2 x 15 watt i 8 ohm og erhvervet for den fyrstelige sum af 130,- igennem QXL.
Nå men fint nok. Den var jo pæn, uden store ridser og med trækabinet. Den matchede visuelt det, jeg havde i forvejen og den virkede sørme også, da jeg satte strøm til
FM-delen var faktisk udmærket og om ikke andet, kunne den jo så tjene som tuner via mit primære setup. Men jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig i længden. Faktisk gik der ikke ret lang tid inden jeg, mest for sjov, sluttede mine JBL 4410’ere til udgangen på receiveren. Og nu, jeg var i gang, så kunne jeg jo lige så godt sætte min Sony PS-6750 med DL-110’eren til, bare for at konstatere om man også kunne spille plader igennem djævelskabet.Det skulle jeg aldrig have gjort!
For det kunne man og det lød faktisk ret godt. Overraskende godt. Selvfølgelig skulle der nu skrues en tak eller to længere op for at opnå samme lydtryk som før. Og selvfølgelig lød det anderledes igennem den lille receiver på i alt ca. 7 kg end det, jeg var vant til. –Mit primære setup består af et sæt Denon PRA-1000/POA-1500, hvor alene effekt-trinnet vejer på den anden side af 20 kg og i øvrigt er specificeret til 2 x 150 watt i 8 ohm. Det er ikke verdens bedste forstærker-sæt, men udmærket i mine ører og jo i hvert fald på papiret i en helt anden liga.
Men lød det egentlig dårligere med Technics’en? Eller sagt på en anden måde. Lød det, jeg hidtil havde lyttet til 10 gange bedre (målt på watt) eller 25 gange bedre (målt på pris)?
Hm…
Den lille receiver var vel ikke ligefrem neutralt lydende. Til gengæld betonede den nogle ting helt rigtigt. Den var pissemusikalsk og havde faktisk rigelig effekt til at drive JBL’erne ved normal lytning.
Det satte nogle tanker i gang hos undertegnede.
Efter at have fulgt vintage-scenen igennem noget tid, var jeg godt klar over, at der er lige så meget mode her, som alle mulige andre steder. Der er klassikere som, for det meste helt berettiget, bliver anset for at være særligt attråværdige. Vi ved alle sammen, hvilke det er. Og ja, de er fede. Der er noget over de gode ting fra f.eks. Luxman, Sansui, Thorens osv. De bedste modeller ikke bare lyder godt, men de udstråler også en kvalitet i forhold til teknik, design og æstetik, som man kun meget sjældent ser i vore dage. Det er fuldt fortjent, at de får den opmærksomhed, de gør – og derfor sikkert også naturligt, at de handles til de priser, de gør.
Denne tråd har altså ikke til formål at nedgøre det fine grej eller dem, der har investeret i det og er glade for det valg.
Men hvad med os andre? Og hvad med alt det andet? Eller sagt på en anden måde: Hvor meget lyd kan man egentlig få for hvor lidt? Disse tanker og spørgsmål tog hurtigt form af en udfordring – et dogme:
Kan det her i 2012 rent faktisk lade sig gøre at sammensætte et vellydende vintage-anlæg for f.eks. 500 finanskrise-ramte danske kroner? Hvis man nu prøver at gå imod strømmen? Prøver at finde noget af det, de andres søgeagenter netop ikke finder, simpelthen fordi det hedder noget andet, ikke har imponerende specifikationer eller bare er så billigt, at det må være dårligt?
Ethvert dogme må have et sæt regler. I denne sammenhæng er de efterhånden udkrystalliseret som følger:
1. Der skal sammensættes et komplet anlæg. Som minimum i form af en forstærkerdel, et sæt stereo-højtalere og mindst én enkeltstående signalkilde. Anlægget skal således bestå af separate komponenter.
2. Komponenterne skal være producerede før 1980 og der må gerne være tale om ”ukendte” modeller.
3. Komponenterne skal erhverves i fri handel. Ved privat mellemkomst, i genbrugsforretninger, på loppemarkeder eller via handelssteder som f.eks. Den Blå Avis.
4. Der skal handles og betales for varerne. Dvs. at foræringer fra naboer, kolleger og slægtninge, ”container/genbrugsplads-fund” o.lign. ikke er tilladt og man skal også selv finde og hjembringe tingene.
5. Tingene skal fungere. Der må godt være mindre issues og behov for rensning og justering. Der må også gerne efterfølgende udskiftes komponenter for at forbedre lyden eller det kosmetiske udtryk. Men anlægget skal umiddelbart virke og kunne spille musik uden deciderede reparationer.
6. Anlægget skal kunne spille Miles & Coltrane, så jeg kan holde ud at høre på det, i lang tid!
Dette var den indledende programerklæring. Da jeg som sagt ikke har nogen plan med ret meget af det, jeg foretager mig, er jeg vistnok kommet til at foregribe det hele med et par indlæg i Vintage Status Opdaterings-tråden. Men projektet har efterhånden antaget et omfang, hvor en separat tråd nok er mere passende. Jeg beklager roderiet og vil prøve at samle lidt op undervejs.
Alternativt er admin velkommen til at flytte de pågældende indlæg, hvis dette er muligt.
Ellers er det tanken efterhånden at præsentere de enkelte komponenter (jeg har nemlig allerede fundet dem). Men også de småting, der trods alt skal og vil blive gjort ved dem efterhånden og sidst men ikke mindst mine indtryk af hvordan det lille dogme-anlæg klarer sig i forhold til det grej, jeg ellers lytter til.
Man er naturligvis velkommen til at kommentere, komme med gode og dårlige råd eller bare fortælle sin egen dogme-historie i denne tråd. Og ja, der skal nok også komme billeder.
). 
