Bekke's Dogme

Vis os dit grej

Re: Bekke's Dogme

Indlægaf kbekke » tirs 14. aug 2012 18:12

Nåmen tilbage på sporet... eller?

Det startede ihvertfald med noget blygummi (også kendt som bitumen) fra T-så-kører-det-for-dig-Hansen. -Billedet har vist været bragt før:

Billede

Men så skete der jo det, at der pludselig var udsalg på modellérvoks i Panduro og så så det sådan ud:

Billede

Modellérvoks er et fantastisk materiale. Det er sjovt og det er pærenemt - det er bare at starte fra en ende af og til sidst løber man enten tør for hulrum eller modellérvoks. Man skal selvfølgelig lige have øje for evt. bevægelige dele og så ikke være pivet med at det visuelle udtryk godt kan blive lidt psykedelisk.

Nu jeg havde gang i spøg og skæmt-kassen, "fiksede" jeg også lige det altid utætte leje. Det er den grå tingest midt i billedet. Hvis det skal være forskriftsmæssigt, skal man bruge Locktite. Men det havde jeg ikke. Til gengæld havde jeg noget pakningsgarn og tilhørende -pasta; altså det man bruger til vvs-arbejde. Jeg tror, det virker fint og man kan måske ligefrem også overbevise sig selv om at det "dæmper mikro-vibrationer fra lejet". Det aner jeg ikke om det gør, men jeg har læst værre vrøvl rundtomkring - og så var det gratis.

Fjedrene er endelig røget sig en tur og erstattet af de grå gummidutter fra Bauhaus, som jeg efterhånden sværger til. -Men alt det, var kun de indledende øvelser.

Jeg har længe gået og luret på det her med ARMEN! Der er jo bred enighed om at den originale Lenco L75-arm er noget skrammel. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig. Men det ku' være sjovt at prøve og nu havde jeg jo en donor stående:

Billede

Min gamle Pioneer PL-55D havde en arm, der viste sig at passe næsten perfekt. Ikke bare i længden og i det originale hul, men da den ikke har en integreret arm-lift, har jeg kunnet bibeholde Lenco'ens originale lift-funktion:

Billede

-En fin detalje og når jeg selv skal sige det, synes jeg faktisk, at det er ret fedt, at selvom min 100 kroner's dogme-Lenco nu er ret hårdt moddet, så fremstår den udadtil stadig som noget, der rent faktisk kunne have været til salg i en forretning i 1973.

Billede

Den spiller forresten også fint skulle jeg hilse og sige - mindst ligeså godt som før :p
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Bekke's Dogme

Indlægaf mickr » tirs 14. aug 2012 23:31

:cool1: Den ser Fandeme sød ud.
Brugeravatar
mickr
 
Indlæg: 390
Tilmeldt: 01 feb 2012
Lokalitet: Århus

Re: Bekke's Dogme

Indlægaf Boptilyoudrop » ons 15. aug 2012 15:35

Det harmonerer da flot. Du kan godt få højden - eller rettere lavden - til at passe?

Det ser både teknisk og lidt sødt ud med "moddervoks" i de mange farver. Det begynder at klø vældig i klørfem for at gå i gang med min egen Lenco, når jeg ser det her! :thumbsup:
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: Bekke's Dogme

Indlægaf kbekke » ons 15. aug 2012 21:22

Boptilyoudrop skrev:Det harmonerer da flot. Du kan godt få højden - eller rettere lavden - til at passe?

Det ser både teknisk og lidt sødt ud med "moddervoks" i de mange farver. Det begynder at klø vældig i klørfem for at gå i gang med min egen Lenco, når jeg ser det her! :thumbsup:


Jaeh, altså den er jo ikke justeret ind med mikrometer-skrue, men det ser faktisk rimeligt fornuftigt ud, selvom det er lidt af en "low-rider" ift. den originale arm. Jeg har været nødt til at kompensere en smule for at den originale Lenco-arm jo har en plastikdims monteret på undersiden, der hviler mod liften. Men både lift og arm kan justeres uafhængigt af hinanden og med lidt hjælp fra en filtdut (den mindste slags af dem, man sætter under vaser o.lign.), så går det lige. Ihvertfald indtil jeg får udtænkt en mere permanent løsning.

Men jeg vil lige sige en ting, inden I allesammen bliver inspireret til at gå i Jørgen-Clevin-mode: Hvis man bare elsker lyden af sin originale Lenco, så skal man nok lade den blive original. De ting, jeg har gjort ved denne Lenco har nemlig helt klart forandret lyden fra den.

Nu er jeg ikke pt i besiddelse af grej, man normalt forbinder med analytisk lytning. Faktisk er Lenco'en det yngste medlem i min nuværende signalkæde. Men jeg kan godt høre, at der er sket noget:

Først og fremmest er der kommet BUND. Det lyder som om der lige er kommet en oktav mere på og i det hele taget er bas og mellemtone blevet strammet gevaldigt op. Med et forslidt udtryk er baggrunden "mere sort" og det er tydeligt, at jeg nu i højere grad hører det, der er i rillerne end alt muligt andet.

Objektivt set er der uden tvivl tale om en "forbedring".

Men, men, men... på mærkelig vis mangler der nu også noget af det, som jeg bemærkede da jeg fik en Lenco i huset efter en lang periode med japanske DD'ere.

Noget af det, der slog mig ved Lenco'en var, at jeg oplevede musikken som havende et særligt "organisk" flow. En plasticitet eller et naturligt drive, som var anderledes og bemærkelsesværdigt på en charmerende måde. Og det er ligesom væk eller måske bare "overdøvet" af noget andet. Ja, det lyder lidt småfilosofisk og det er heller ikke for at bære ved til den religionskrig, der raser mellem tilhængere af mellemhjulere vs. direct drives vs. belt drives.

Det er bare for at sige, at en "forbedring" også er en forandring og somme tider koster det også noget at få noget andet. Der er ingen tvivl om, at en Lenco har potentialet til at blive modificeret til en rasende god pladespiller (og på et eller andet tidspunkt skal den her nok også have hele turen med PTP osv.).

Men igen, den er altså også ganske charmerende bare som den er. Med crappy arm og fabriksmonteret "organisk" rummel-mojo.

Så man skal ihvertfald lige tænke sig om inden man gør noget, der for alvor er irreversibelt.

Happy modding.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Bekke's Dogme

Indlægaf Boptilyoudrop » ons 15. aug 2012 22:00

Der er tusinder af Lenco'er i verden, så man kan sagtens få én af hver lydfilosofi om man vil. Det helt sjove kunne være, om man kan modde den til at matche en bevidst lydfilosofi...? Desværre har jeg ikke selv en enkel udpræget én af slagsen, ikke så længe af gange i hvert fald. Men jeg syntes stadig at det er et super skønt projekt, veludført og ikke uden en vis humor!
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Foregående

Tilbage til Bruger-galleri



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 70 gæster