Captain Phoenix Audio-tråd

Vis os dit grej

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf High Sky » ons 12. feb 2014 11:49

Er du klar over hvor koldt det er når jeg cykler hjem fra job. Nå men...det havde nu pyntet mere på den lejlighed med et sæt Tandberg i matchende træsort til møblerne.
Naim Nait 5si. Rega Planet cd. B&W 707 S2.
Brugeravatar
High Sky
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 11 jul 2011
Lokalitet: Middelfart

10 fede ting ved at købe brugte vinyl-skiver…

Indlægaf Captain Phoenix » lør 15. feb 2014 01:24

Jeg har gennem tiden – og navnlig de sidste par år – slæbt ganske mange brugte vinyl-skiver med hjem fra plademesser, loppemarkeder, 2.-hand-butikker i ind- og udland – og såmænd også købt nogle stykker på nettet.

Og mens det meste af verden kaster sig over Spotify mv. – og amazon.com ser ud til at gå over til mest at sælge MP3-filer (frem for CD’er og LP’er) – virker det måske helt outdated på mange andre.

Det er det sikkert også – men jeg er bedøvende ligeglad.
Og faktisk meget gladere, end hvis jeg var hoppet med på Spotify, TDC play (med 20 millioner numre – hvem f….. har brug for dét?) eller jeg-har-overspillet-al-min-musik-til-filer-så-jeg-kan vælge-dem-fra min-smartphone-bølgen (uanset hvor høj opløsning der så måtte være på digitaliseringen).

I en stille stund har jeg filosoferet over, hvorfor det er så fedt at købe brugte vinyl-skiver.
Mine 10 bud på det kommer her.

1) God musik billigt
Man kan få meget god musik for få penge, hvis man kigger sig lidt for og gider bevæge sig ud på loppemarkeder og plademesser når de åbner.
På ikke-specialiserede loppemarkeder koster LP’erne som regel 10-20 kroner/stk og der kan være gode fund imellem, hvis man ved hvad man kigger efter.
Og hvis man vil prøve noget ukendt er en rund 10’er ikke meget at give for at gøre forsøget.
Desuden kan man – for nogle vinyler og mest på nettet – finde dem i både dyrbare førsteudgaver (hvis man er dén slags samler eller bare har et helt særligt forhold til en LP) og i langt billigere genoptryk (hvis det ”bare” er musikken, der betyder noget for én).

2) Hyggelig snak og prutteri
På plademesser koster LP’erne som regel mere – men udvalget er bedre og bredere.
Og sælgerne ved som regel noget om deres plader – meget nyttigt hvis man står med en ukendt skive/kunstner i hånden. Det er hyggeligt og lærerigt at snakke med dem (også hvis man ikke køber noget), og man kan som regel prutte prisen lidt ned – navnlig hvis man køber flere plader ad gangen.

Nancy Wilson Cannonball Adderley.jpg

3) Man kan se kvaliteten og forbedre den
Med lidt øvelse er det ikke svært at vurdere hvilke ridser o.l., der kan høres – og hvilke, der ikke betyder noget for lyden. Min tommelfingerregel er, at hvis en ridse kan mærkes med neglen, så kan den også høres (mere følsomt på f.eks. solo-klaver-plader end på bigband- eller heavy metal-ditto). Der kan selvfølgelig være andre, usynlige fejl, men det er sjældent.
Og når man så kommer hjem, kan en rensning som regel gøre lyden bedre. F.eks. skyldes mange ”klik” eller ”pops” små ting, der sidder fast på pladen (og ikke hakker/ridser). Disse kan som regel fjernes med sprit (eller spritbaseret rensevæske) på en ren klud – og hvis de er mere genstridige kan man tage en træ-tandstikker til hjælp og forsigtigt fjerne ”bussemanden”, malings-prikken eller hvad det nu er.

4) De findes i virkeligheden og ser godt ud
Det vigtigste er jo musikken, men noget af det gode er coveret og de øvrige ting, der kan være med (inserts, plakater, gimmicks). Ikke alle covers er ”stor kunst” – faktisk kun nogle få – men alle fortæller de jo ét eller andet. For eksempel om hvordan kunstneren gerne vil vise sig selv – eller hvor underprioriteret cover-designet har været for producenten (min favorit er her danske SteepleChase, der har lavet LP’er med fantastisk god lyd – og fantastisk ringe cover-illustrationer…).
Som regel siger coveret noget om kunstneren og tiden da pladen blev indspillet: Fotoet fra det sted i hans/hendes karriere, måden man så ud og afbillede folk dengang, noterne på bagsiden osv.
Og så kan jeg altså godt lide, at LP’en findes i virkeligheden – altså rent fysisk, så jeg kan se og mærke den.
Er den glamour-gejlet op med spejblank laminering? Er den ”fodformet øko-rigtig” med uglittet, brunt pap? Er den diskret underspillet med embossed tryk af titel? Kan man folde ud og lukke op? Er den…?
Det er jo helt væk med MP3-filer – og ja, jeg ved det: håbløst gammeldags (jeg holder også min daglige avis og læser bøger, så længe dét nu findes).

tsbe.jpg

5) Der er en historie med
Som sagt er der som regel en historie i noterne på coveret. Og tit er der også andre ”hilsner” fra pladens tilværelse op til nu. Nogle gange har den oprindelige ejer skrevet sit navn mere eller mindre diskret. Nogle LP’er har tilbragt livet i en bibliotekssamling med mange lånere (for jazzplader er det helt forbløffende hvor pæne de tit er trods 20-30 års udlån). Andre har hilsner, autografer eller prismærket fra den butik, der solgte pladen da den var ny (husker du f.eks. Bristol Music på Strøget – eller da standardprisen for en ny LP var 39,50?).
Jeg plejer nu at fjerne så meget af dén slags, jeg kan – se indlæg tidligere i tråden her – for at komme tilbage til det oprindelige udseende.

6) Man bliver klogere og får ny inspiration.
Når jeg kommer hjem med en ny, brugt LP bliver den renset osv. – og så kommer den på pladespilleren og bliver lyttet til. Imens slår jeg den op på nettet (hyppigst discogs.com eller wikipedia.com), hvor man jo let finder mere information om udgivelsen osv.
Det er også tit en kilde til at lære om andre, beslægtede udgivelser, nogle af med-musikanterne (som måske er ukendte, men skal tjekkes ud) eller plademærket (som måske har specialiseret sig i noget, der er særlig interessant).
Det passer lige med sådan 20-30 minutters surfing og en kop kaffe/glas vin mens pladen spiller – hyggelig tid på mange måder.

7) Lp’er indvies i familien/samlingen
Når pladen er spillet 1-2 gange og er så pæn, som den nu kan blive, får den et nyt PVC-yder-hylster og et frisk inner-sleeve – og er dermed ”indlemmet” i familien/samlingen og kan komme ind på rette sted på hylderne, så jeg kan finde den igen. Det er også meget praktisk (når man kommer hjem med 10-20 LP’er på én gang) til at holde styr på, hvilke der har været igennem processen og hvilke, der endnu ikke har.
Jeg er også begyndt at registrere mine LP’er (og CD’er) i ”Collection”-delen af Discogs - de første 424 er tastet ind.

8) Lp’er er gode at arbejde til
Jeg arbejder i perioder hjemme foran computeren og har et dejligt anlæg i mit arbejdsværelse. Som regel sætter jeg en LP på anlægget, når jeg tager plads ved arbejdsbordet, med mindre jeg skal koncentrere mig helt vildt eller har telefonsamtaler.
En LP-side varer typisk 20 minutter og det er helt ideelt lige at skulle op og strække ben 3 gange i timen. Så kan man lige hente en kop kaffe, mere vand eller lign. – det giver en god rytme i arbejdet.

9) Godt at give vinyl-stafetten videre
Det sker at jeg køber LP’er som jeg allerede har. Enten fordi jeg liiige har glemt, at jeg havde den i forvejen… eller fordi jeg synes at en brandgod LP bare er til salg rigtig billigt.
Så sker der som regel det, at jeg giver den videre til én af sønnerne (der er blevet ”påtvunget” anlæg med pladespillere) eller andre, jeg tror bliver glad for den. Eller jeg sælger den videre på dba.dk eller til vintagehifi-træf.
Det er sgu’ sågar sket, at jeg har stået og rodet i pladekasserne på et loppemarked ved siden af en ung ”vinyl-novice” – og hvis han/hun bladrer forbi et 10-kroners eksemplar af en must-have-i-sin-begynder-LP-samling, så har jeg taget LP’en med i mit eget indkøb og givet ham/hende den med et par ord med på vejen. Som regel kan man få den næsten gratis hvis man alligevel køber f.eks. 5 andre plader.
Måske gør man noget godt – og ellers kan han/hun jo bare lade den stå på hylden derhjemme.

DGGO1.jpg

10) Man kan score kassen
Engang imellem er man heldig – virkelig heldig – når man køber brugte vinyler. Nemlig når man støder på en rigtig sjældenhed i en 10-kroners kasse.
Det er ikke for at finde den slags ”skatte”, jeg køber brugte LP’er – men når jeg støder på noget, der lugter af et kup, så tager jeg den selvfølgelig med. Det er sket nogle få gange i de sidste par år – jeg har dog beholdt guldklumperne indtil videre. Men hvis jeg skulle sælge mine to bedste (ud fra dén betragtning) fund kunne jeg nok få 2.000,- for hvad jeg har givet 35,- for. Fortjenesten på 1965,- kan holde mig kørende meget længe med nye, brugte LP’er.

Jamen er det da ikke bare herligt med brugte LP’er?
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2589
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Louis » lør 15. feb 2014 08:59

Claus. Jeg kunne ikke være mere enig. I alle 10 udsagn. Nu har jeg selv samlet og spillet vinylplader siden jeg var 15 år (jaja er godt nok 'kun' 24 idag), og jeg har ved gud funderet mange gange over hvorfor man valgte netop det? Og ikke spotify, mp3, eller bare almindelige cd'er. Men der rammer du nok hovedet på sømmet meget godt, i hvert fald i forhold til nogle af de tanker jeg selv har gjort mig.

For mig er det primært musikken der betyder noget, og ikke om det er den ene eller den anden udgave. Så jeg har solgt mange fine sjældne eksemplarer af alt muligt, Beefeaters, Nick Cave, Kalemaris, Zappa osv. Men jeg har den filosofi at jeg hellere vil have 4-5 'mindre sjældne' Lp'er, end én sjælden og værdifuld plade.selvom jeg stadig har lidt:-)

Tak for en glimrende indlæg.
Venligst Louis
Brugeravatar
Louis
 
Indlæg: 2750
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Hørning

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf No1 » lør 15. feb 2014 10:29

Kunne heller ikke være mere enig i de 10 bud ! Fik du nævnt noget om langtidsholdbarhed vs CD ?
De fleste 50 år gamle vinyler spiller stadig fremragende - gad vide hvordan CD'en har det til den tid ?
For ikke at tale om MP3 og lign der måske er røget ad Pommern til i en opdatering, fået virus eller
ramt af et forkert museklik på halvvejen :QQS:

Jeg køber masser af loppe-vinyl - pt bliver der købt opsamlingsplader primært fra 60-70'erne der,
som captain er inde på, kan give en fantastisk inspiration til at gå videre i sin søgen efter fed musik.
Og så hjem og spille dem på et lille DJ-sæt bestående af 2 x Technics SL-1510 + Vivanco mixer og
et sæt B&O Penta. Vildt sjovt, vildt billigt og også vildt hyggeligt f.eks. efter en middag med jævnaldrene
i stedet for at sidde og snakke om "ingenting". Hvis set'et er godt forberedt, kan det indeholde forskellige
temaer som man ved gæsterne går op i og måske ligefrem en quizz som bare altid er populært :p

Og ja - der ER vitterligt en gang imellem rigtige fund i de grønne Arla-kasser derude - senest fandt
jeg bl.a. denne her for en 10'er : http://www.discogs.com/Colosseum-Daught ... se/1976404
UK 1. press med "Big Swirls" i flot VG++ :OLO:
Sjov plade - forsangerens stemme og måde at synge på minder mig en del om Allan Mortensen.

Nåh, jeg må afsted på loppe ;)
Peanuts - Buying Records.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
No1
 
Indlæg: 232
Tilmeldt: 01 mar 2013
Lokalitet: Hellerup

Re: For every cigarette...

Indlægaf Edge » søn 16. feb 2014 12:18

Captain Phoenix skrev:- there is a NIKKO-rette…

Jeg har tidligere i denne tråd skrevet om min positive overraskelse med Nikko receivere (det var en 5055'er, der gik til en kæresteforladt ven).

Overraskelsen inviterede til at gå længere ned ad dén vej - og lige i skrivende stund er der 3 Nikko-receivere samlet her på matriklen.
Det må jo flashes:cool1:


En lille side note, de blev osse lavet i sort.

Billede

Billede

Billede

Har dog aldrig set dem med andet end Tysk skrift. Smag og behag jeg syntes nu de er rigtig lækre.
Remember, Tuesday is Soylent Green Day.
Edge
 
Indlæg: 902
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Viborg
Lokalitet: Midtjylland

Mini-træf med rør, OB, frokost - og tys-tys signalkilde...

Indlægaf Captain Phoenix » man 3. nov 2014 22:37

Det startede med en pludselig opstået mulighed for at disponere over hele huset hele lørdagen.
En kop kaffe og nogle PB’er var næsten, hvad der skulle til – så kunne vi samle 4 mand til lidt hyggelig vintage-lytning samt mad & drikke.

IMG_1755.jpg

Ehapa (Thomas) troppede op med et par rørforstærkere, som jeg vist ikke helt blev klog på – men én var ungarsk selvbyg (i trækasse og umuligt at adskille) mens den anden var effektblokken på gulvet (2 mono sammenbygget), der i 1970’erne havde været brugt professionelt. Den var om- og sammenbygget af en eller anden guru i Sønderjylland, som jeg heller ikke fangede hvem var… Den sorte dims var noget tilpasnings-noget.
Nå, fint så det ud – og anderledes (her i huset er de eneste rør ellers vandrør).
HMT (Henrik) medbragte nogle rør, så der blev mulighed for at lytte på forskellige udgaver af samme rør – a first for mig i hvert fald.

En pudsig forskel mellem de to forstærkede var for resten, at på den ene lød det som om sangerinden var trådt ét skridt tilbage fra mikrofonen ift den anden. Meget præcist ét skridt… Sikkert en del psyko-akustiske mekanismer på spil her – men vi var ikke desto mindre enige om at det var hvad det lød som. Sjovt at en teknisk forskel kan opleves nøjagtig sådan, når nu det er den samme indspilning der høres!

IMG_1761.jpg

Signalkilden var en del af tiden – hmmm – Wimp via en eksterne D/A-converter. Absolut non-vintage. Lydkvaliteten acceptabel – men der skulle ikke mere end en cd på en 25 år gammel NAD 5000 før i hvert fald jeg godt kunne høre forskel (til cd’ens favør). Og da vi senere satte en pladespiller m. Denon DL 110 pick-up til blev det i hvert fald ikke mindre musikalsk.

Højttalerne var dels mine B&W DM4, der også var med på sidste træf i Hald 2014 – dels X-rays OB med 1950’er Tandberg-enheder (han færdes som bekendt ingen steder uden at have mindst 2 Tandberg-apparater på sig…). OB’erne kunne man høre på træffet i Hillerød i 2013 – og atter blev vi forbløffede over hvor meget musik og god lyd, der kan komme ud af et par 50+ år gamle enheder skruet fast på en træplade. Selv med mellemstore besætninger gik det fint – og ingen af rørforstærkerne gav mere end 10 watt (den ene endda kun det halve). DM4’erne er for resten også dejligt musikalske – og de gør det sgu’ godt navnlig i de øvre dele af toneområdet.

IMG_1758.jpg

Så :4 forum-fæller, lidt blandet og specielt grej, nogle forskellige LP’er – og en god frokost med et par øl stukket ind i midten. Mere skal der sådan set ikke til for at få en spændende og hyggelig dag ud af det. Opfordringen til at mødes rundt omkring er hermed givet.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2589
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Tonni » man 3. nov 2014 22:56

Tusind tak for den dejligt bekræftende beskrivelse af en rigtig herresammenkomst!

:OLO:
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4804
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Gottschalck » man 3. nov 2014 23:11

Ja den sammenkomst missede jeg, men næste gang er jeg forhåbentlig klar.
Det ser rigtigt hyggeligt ud og de lyttendes ansigtsudtryk kender jeg Umiskendeligt fra tidligere sammenkomster.
Claus - Du er vel også snart gammel nok til at prøve lidt rør i huset eller hvad?
Jesper
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1678
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Fredmarantz » tirs 4. nov 2014 00:14

Jeg missede den af indlysende grunde også (forhåbentlig geografien ;) ). Uhh - jeg misunder jer altså lidt det med, at i "lige kan mødes" . Herovre i det mørke er der ofte 40-50 km eller mere til arnestederne. I Herning er vi lige et par stykker (UT + NikonSP) som en sjælden gang stikker hovederne sammen og snakker om tingene. Det kunne jo være rigtig hyggeligt, hvis vi kunne noget mere - og flere..... Men dejlig læsning - rigtig dejlig....

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7425
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf spuncut » tirs 4. nov 2014 11:21

Det ser virkeligt hyggeligt ud og jeg gad ellers godt at have hørt X-ray's finér-plader under stueforhold. Claus' arrangement faldt desværre sammen med en planlagt "vintage-Hi-FI-varetur" til vestsjælland med to særdeles hyggelige stop hos Madsen og Jan Stevns.
MVH spuncut
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS
Brugeravatar
spuncut
 
Indlæg: 3601
Tilmeldt: 30 dec 2012
Lokalitet: Lolland Nordvest

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf hmt » tirs 4. nov 2014 11:31

Tak for en fantastisk hyggelig eftermiddag, Claus. Og lækker mad, ikke mindst.

Det var spændende at høre de forskellige sager. Særlig OB'erne gav mig en oplevelse af de store (igen, skal jeg vist sige!). Det er forbløffende at der skal så lidt til for at lave musik. Jeg opgav helt at lytte kritisk og koncentreret, men lænede mig bare tilbage og nød musikken.

Ingen tvivl om at mit næste projekt bliver OB, og formentlig med Lowther DX4. Eneste anke er at OB næppe kan gøre det alene, så det vil kræve 2 sæt højttalere, hvilket kan være sin udfordring i en lejlighed. Men heldigvis kan OB'ere pakkes ret meget sammen (Klaus har lavet et sindrigt system, så hans OB'ere ikke fylder særlig meget nedpakket).

Det var også virkelig spændende at høre PP EL84'eren i cool DIY-design. Særlig fordi den har rørensretter, hvilket er ret sjældent på EL84-forstærkere, i hvert fald dem jeg kender.

Jeg havde heller ikke hørt DM4 før, men de har en fed, lidt vintage-agtig sound. Og det fik fint i spænd med både Maihak'erne og PPEL84'eren.

Alt i alt en fantastisk vintage-komsammen i en for mit vedkommende tid plaget af deadlines. Men så er der så meget mere grund til at checke ud og lytte til god musik i godt selskab.

Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Ehapa » tirs 4. nov 2014 13:07

Ja Tak herfra også.
Dejlig frokost med god Øl til.

Dm4 har en dejlig diskant /mellemtone, det er vist det samme system som sidder på den legendariske Spendor bc 1.
Maihak v73 fra 1968 gjorde det godt på de fortrinlige OB-Tandberg, der er ikke mange enheder der kan spille som den
Tandberg 165, så den hører til helt i toppen af 8 vintage enheder.

Jeg ved ikke rigtig noget om den PPel84 bortset fra den skal være sublimt bygget af en eller anden guru i Ungarn, jeg har fået
den i en byttehandel, den ligner noget fra 80,erne, og gør det rigtigt godt, synes selv det er den bedste PP jeg har hørt.
Og hmt telefunken ecc802s gjorde en stor forskel.
Ehapa
 
Indlæg: 874
Tilmeldt: 26 maj 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Boptilyoudrop » tirs 4. nov 2014 14:00

Ja, hvis et sæt af de der Tandberg fuldtoner skulle hoppe forbi, så er det bare om at få dem indfanget. Helt klart i toppen af fuldtoner, enig.
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Tonni » tirs 4. nov 2014 16:26

Vedr. BC1 / DM4 så er det rigtig nok Coles 4001 / Selestion 1300 sættet der er brugt i dem begge, ligesom DM2 og DM2a!

De Tandberg 8 tommere ser da godt nok fristende ud! - Men har desværre aldrig været i nærkontakt med en donor, så må nøjes... ;)

Henrik: Det med EL84 og ensretterrør... Du har da været i mere end nærkontakt med en her. Leak Stereo 20 (og Leak TL-12+) bruger GZ34/5AR4 som ensretter. Og ja. Det er givetvis medvirkende til den dejlig flydende gengivelse. Min 20'er bliver i hvert fald her!!!
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4804
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf hmt » tirs 4. nov 2014 18:23

Hej Tonni

Tænkte netop på din Leak netop som jeg havde trykket udført. Men det hører vist stadig til sjældenhederne at der er ensretterrør på EL84 forstærkerne.

@Ehapa, dine Maihaker fik jeg ikke nævnt, men det var en fornøjelse at lytte til hvad de kan i mellemtonen!

Vh
Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

ForegåendeNæste

Tilbage til Bruger-galleri



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 16 gæster