Den bestilte jeg samtidig med den definitive udgave af albummet (en længere historie, jeg skrev om her).
Den amerikanske forfatter Ashley Kahn er musik-historiker og -journalist. Han har skrevet flere bøger - bl.a. om John Coltrane, Carlos Santana m.fl. og har været nomineret til flere Grammy'er.
En velrenommeret mand, altså.
Bogen er udgivet i 2001 og blev i 2018 (denne udgave) forsynet med et efterskrift. Den giver et godt indblik i mesterværket, forløbet op til indspilningen og dets betydning og indflydelse efterfølgende.
Kahn har fået lov til at gennemlytte alt båndet materiale, der foreligger fra optagelserne af albummet. Det er jo et helt særligt privilegium, som han benytter til at give os andre dødelig et dybt indblik i, hvad der foregik i studiet i løbet af de to dage (2. marts og 22. april 1959), hvor optagelsen fandt sted.
Det er slående, at der kun blev optaget 2 - to! - båndruller (10"/15 ips).
Ikke mindst når man sammenligner med f.eks. det netop udkomne "Let It Be"-box-set, hvor man bl.a. finder nummeret "Get Back" i "Take 18"(!).
Men stort set alle 5 numre på KoB er first-and-only-takes - kun slutnummeret "Flamenco Sketches" blev indspillet i sin helhed i en alternativ version.
Hertil var studieteknikerne raske til at stoppe båndet, når der ikke blev spillet, men kun small-talket mv.
Jeg kan anbefale bogen, der er rimelig letlæst og forsynet med fotos, citater, interviews og notater fra de involverede (og andre).
Navnlig de første 200 sider giver en god forståelse af, hvad der gik forud for optagelsen for musikerne (og jazz-musikken generelt) samt hvad der skete under selve optagelserne.
Kind of Blue fremstår jo som et Miles Davis-album, men man får et indkig i, hvor meget pianisten Bill Evans bidrog til den modale spille-stil, som albummet repræsenterer (en stil som Evans faktisk ikke forfulgte siden...).
Der beskrives også andre inspirationer, som Davis trak på men som ikke fremgår af selve værket eller sjældent i det hele taget. Det gør vel ikke Davis' betydning for mesterværket mindre, men det nuancerer billedet. Og alle inspireredes vel af alle i datidens jazz-kredse.
I store træk er bogen opbygget sådan her:
- Første 120 sider fortæller om tiden op til optagelsen - navnlig Davis' musikalske udvikling, men også de andre musikere. Det er interessant og meget relevant for forståelsen af "hvor de var henne", da KOB blev til. Der er også 20 sider om det særlige studie (Colombia's 30.th Street Studio), hvor optagelsen fandt sted.
Så følger små 100 sider om de to sessions, som vel er kernen af bogen.
Forfatteren bygger navnlig denne del på gennemlytningen af det samlede bånd-råmateriale inkl. kommentarer fra musikere og teknikere, der er indsamlet efterfølgende. Man får en god indsigt i hvordan de arbejdede sig frem til det færdige mesterværk. Interessant!
De sidste ca. 100 sider hander om tiden efter indspilningen (salget, KOB's indflydelse på andre kunstnere, dets plads i musikhistorien o.l.). Dette er - for mig - mindre interessant, men vel relevant nok for værket som helhed.
Bogen kan findes på amazon og sikkert mange andre steder.
God læse- og lyttelyst.
