MOFI gate

Fundamentet for vores passion

MOFI gate

Indlægaf Fensten » tors 21. jul 2022 10:20

På baggrund af efterårets store udgivelse. Michael Jackson Thriller Ultradisc One Step er folk i vinylsamfundet begyndt at spekulere. Hvordan lader det sig gøre at presse 40.000 enheder med One Step processen uden at have et overordentligt stort slid på masterbåndende.

Spøjst faktum. Alle youtubere hedder iøvrigt Michael. Det skal man måske overveje, hvis fruen bærer barn. Ikke alle forældre ville være stolte af at sønnen er youtuber :Skor:

45 rpm audiophile tog hul på emnet og Michael Fremer og Michael From The Ingroove fulgte op.

Mike FTIG
https://youtu.be/CtJRis-Ba1Q

45 rpm audiophile intro
https://youtu.be/E-KgBHJo9-U

Mike FTIG
https://youtu.be/mrahjsfJBc8

45 rpm & Michael Fremer
https://youtu.be/R-a0jPl5ncw

Mike FTIG interview med MOFI
https://youtu.be/shg0780YgAE


En meget lang historie opsummeret ganske kort. Stort set alle hvis ikke alle MOFI vinyludgivelser siden 2015 er digitale kopier af masterbåndet,selv i tilfælde hvor masterbåndet har været tilgængeligt er det arbejdet med digitale kopier.


Mvh.


Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 858
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: MOFI gate

Indlægaf MaxJ » tors 21. jul 2022 11:03

Jeg har ikke set videoerne endnu, gør det senere. Men normalt skærer man en master som man laver matricen efter, det bruger jo kun båndet en gang, men som sagt, så ser jeg videoerne senere.
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 1114
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Et sted ca. i midten

Re: MOFI gate

Indlægaf Fensten » fre 22. jul 2022 16:26

Reflektion og hvad nu? Mike FTIG

https://youtu.be/rSi0YwNf9kc

Så skulle ferieunderholdningen være på plads.

God ferie til jer alle,


Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 858
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: MOFI gate

Indlægaf kbekke » søn 31. jul 2022 18:39

So what’s the big deal?

Det har i hvert fald været en big deal for tastaturkrigerne den sidste uges tid. Tråden på Steve Hoffman rummer i skrivende stund over 14.000 (!) indlæg for ikke at nævne alle de kommenterende videoer på vores alle sammens yndlings-videoplatform. Man kan vist roligt kalde det "The Perfect Shit-Storm".

IMG_1220.jpeg

Skulle der stadig være nogle, der hellere vil læse om tingene her på sitet end at bruge deres liv på Youtube - og måske endnu ikke er inde i detaljerne, kommer her et kort recap:

-Som Fensten nævner (og tak for at gøre opmærksom på sagen i første omgang) er det, nærmest ved et tilfælde, blevet “afsløret”, at Mobile Fidelity i en årrække (ligesom nok de fleste andre) har benyttet en digital (DSD) kopi af (måske) det originale masterbånd til deres udgivelser.

Problemet er så, at man har markedsført, prissat og solgt disse udgivelser som “One Step”, “All Analogue” og “From The Original Master Tape”.

Disse udgivelser har dedikerede (nogle vil måske kalde dem fanatiske) samlere så købt i dyre domme. I nogle tilfælde utvivlsomt af kærlighed til musikken og med ønsket om at få den “bedste” reproduktion af originalværket. I andre tilfælde måske som investeringsobjekter.

Det er klart, at det (i hvert fald efter europæiske normer) er eller grænser til vildledende markedsføring og fortørnelsen er da også fuldt berettiget, synes jeg.

Det er lige så klart (for mig) at digital kopiering af de skrøbelige og uerstattelige original-optagelser er den eneste rigtige vej at gå, hvis man vil bevare muligheden for at udgive på vinyl for fremtiden.

Nu ejer jeg ikke selv nogle af pågældende udgivelser. Jeg er både for nærig og nok også kontrær til at hoppe på den slags og iøvrigt kunne jeg aldrig drømme om at købe en LP, originalt udgivet på 33 rpm for at spille den på 45 rpm.

Om ikke andet så lader der til at være rimelig konsensus om at MoFi’s One Step-udgivelser faktisk lyder ret godt.

Men som forbruger synes jeg selvfølgelig, at vi i det mindste kan forvente transparens og ærlighed fra producenterne. Især når der er tale om højt profilerede (og dyre) premium-produkter.

Den læring er måske ved at sive ind hos Mobile Fidelity, som i hvert fald nu anskueliggør, hvad det er, de mener med "One Step" (inkl. DSD).

mofi.PNG

Men måske er der også en lærestreg her. For hvor er musikken henne i alt det her teknik-snak? Og hvorfor er det pludselig vigtigere, hvem der har mastered, skåret og hentet kaffe og donuts til ham, der trykker coveret end hvad, der er og kommer ud af rillerne og hvad det gør ved os?

I “gamle dage” - dengang vi var unge - var der da ikke nogen, der gik op i den slags, når man gik ud for at købe plader.

Der var dillemaet snarere om man overhovedet kunne finde den nye med U2 eller måtte nøjes med The Cult's "Love"- og hvis man fandt dem begge to. Havde man så råd til dem?

Og vigtigst af alt: Var hende den lækre, krølhårede blondine på arbejde i dag og stod hun henne ved lyttestationen klar til at lade een “prøvelytte” (og forsvinde ind i hendes grå øjne) lige så længe, man gad?

Men hvad med jer andre? Er der nogle glade eller vrede MoFi One Step-ejere tilstede - og hvad siger I til det?
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: MOFI gate

Indlægaf Captain Phoenix » søn 31. jul 2022 22:25

kbekke skrev:Men hvad med jer andre? Er der nogle glade eller vrede MoFi One Step-ejere tilstede - og hvad siger I til det?

Jeg har fulgt "MOFI gate" fra den piplede frem (først med Michael 45 rpm audiophile's spekulationer).
Og jeg ejer en del MoFi udgivelser - herunder et par one steps.

Hvad jeg tager med mig fra forløbet er:
1) Lyden på mine MoFi-udgivelser er - stadig - fremragende. Både dem fra før og efter 2015. Dette er (for mig) det vigtigste.
2) Jeg har - stadig - stor tillid til og respekt for MoFi-teknikernes arbejde - herunder Krieg Wunderlich, der har stået for masteringen af de fleste udgivelser. De har truffet bevidste valg vedr. at anvende analog eller digitaliseret materiale - og jeg har tillid til de valg, de har truffet.
3) Jeg har mindre tillid PR-folkene hos MoFi (og dermed topledelsen), der burde have været langt klarere - og dette tidligere - vedr. at processen rummede digitalisering. Det forsøger de nu at rette op på (som kbekke illustrerer).
4) Jeg har fået mere respekt for Mike (fra The InGroove) pga hans indsats for at skaffe viden i sagen. Og jeg har fået (endnu) mindre respekt for Michael Fremer, der også i denne sag har mest travlt med at fremhæve sine egne meritter fra for 10-20 år siden og med at nedgøre andre (bl.a. førnævnte Mike), end selv at bidrage til sagens belysning. At se/høre ham på videoen med Michael 45 rpm er direkte pinligt - og værten gør heller ikke den bedste figur...
5) Og endelig er det vel egentligt en god ting, at der med DSD kan opnår så gode pladeudgivelser fra digitaliseret materiale, at stort set alle roser slutresultatet.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: MOFI gate

Indlægaf kbekke » søn 31. jul 2022 22:58

Man kryber i hvert fald til korset nu og udfører den ceremonielle "læggen sig fladt ned"-manøvre:

https://mofi.com/pages/a-statement-from ... ng-process

Det er fint, synes jeg, at sammenhængen er blevet belyst og at den forhåbentlig får en for forbrugerne positiv effekt.

Man kan jo håbe, at al denne ståhej vil tjene som en påmindelse også til andre om at ting som kommunikation og markedsføring "in the age of the Internet" er noget helt andet end det var i "gamle dage".

Fremer's attitude er jo, som den er og vel efterhånden nærmest et "trademark". Man skal ikke glemme at han og de andre YouTube-stjerner jo også er der for at sælge noget og jo flere, der kigger med (uanset om det er i afsky eller beundring), desto bedre for deres lille forretning.

Men, konkret, er der nogle MoFi-titler, der er særligt anbefalelsesværdige - digitale eller ej?
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle


Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 105 gæster