Gloria Gaynor fylder 80 år i dag.

[Captain Phoenix]

I dag – d. 7. september ’23 – fylder Gloria Gaynor 80 år.
Og det er en noget gladere (og musikalsk lettere) 80-års fødselar end gårsdagens ditto (Roger Waters).

Og mens Waters/Pink Floyd lavede musik og tekst om civilisationens skyggesider (magt-/penge-begær, undertrykkelse, krigens konsekvenser osv.), så lavede Gaynor på samme tid musik, som man kunne danse til – og som handlede om at være forelsket, at begære (ikke penge/magt, men ham/hende den anden) og – lad også bare sige det som det er – at komme i lag med den udvalgte.

Gaynor startede med at lave sit bedste album – ”Never Can Say Goodbye” – i 1975.
Det var lige da disco-bølgen startede og jeg startede i gymnasiet.
Hvor god timing var dét lige: Dér som 15-årig med hormonerne susende rundt i kroppen træder man ind i en ny 1. G-klasse med en masse nye piger og gymnasiefester – og Gaynor er klar med soundtracket til det hele. Tak mor og far.

Jeg havde dengang en Sony TC-630 spolebåndoptager med højttalere i låget. Den var (næsten) transportabel – i hvert fald slæbbar – og var med til mange af gymnasiefesterne. Så vidste man, som den der lavede mix-tapene, også hvornår de gode numre kom, hvornår der var en sjæler osv. Og Gaynor var selvfølgelig godt repræsenteret.

Sony TC630.jpeg

På hendes debut-album er hele side ét optaget af kun 3 numre, hver på over 6 minutter der går non-stop over i hinanden (nyt dengang). Det er 20 minutters særdeles dansabel musik med rytmen-gruppen i overdrive, high-hat’en på overarbejde og frække små guitar-riffs lagt ind under Gaynor faktisk flotte vokal-arbejde.
Det er sådan set bare at tilsætte nogle drinks, et dansegulv og pigerne fra klassen - og helst Jeanne, der var ¼ spansk og havde den lækreste teint. "Et voila" som franskmændene ville sige.

Men den var der så alligevel ikke helt… Ikke med Jeanne…
Og det kan jeg faktisk kun ”takke” mig selv for – af årsager jeg har tænkt en del over de sidste knap 50 år...
Var jeg ret lun på hende – endda småforelsket? Ja bestemt.
Var hun interesseret? Ja helt bestemt.
Sagde hun (op til hendes 17-års fødselsdag 28. sep. 1976): ”Hvis du giver mig den ("Never Can Say Goodbye") kan vi danse til den på mit værelse”? Ja – det sagde hun sgu’!

Men jeg nølede altså overfor noget (nogen), der kunne have ændret en pæn del af min livsbane.
Pokker osse – og en bekræftelse af at man ærgrer sig langt mere over det man ikke gør, end over det man gør. Og det var ikke Gloria Gaynor’s skyld, for hun gav med ”Never Can Say Goodbye” springbrættet til at danse ud – og ind i armene på hinanden. Det var min egen skyld.

Gaynor udgav 7 (disco-)album indenfor kun 4 år (1975-79) inden de bedrøvelige ’80-ere ramte os alle sammen og tingene begyndte at gå i opløsning.
Jeanne tog en uddannelse som tandklinik-assistent, flyttede til Helsingør og giftede sig med tandlægen på klinikken. Jeg læste politik på universitetet, røg pibe & hash og flyttede i kollektiv.
Det havde sgu’ nok aldrig fungeret…

Men Gloria Gaynor’s musik fungerede for det den var lavet til: At danse og slippe glæden og energien løs. Musik der er til kroppen og benene (hvor Pink Floyds jo mere er til hjernen).
Vi har brug for begge dele – så ganske passende at to vigtige musikere på hver sin banehalvdel runder de 80 med kun én dags mellemrum.

Politiken 7. sep 2023 - Gloria Gaynor 80 år.jpg

PS: Gloria Gaynor's signatur-nummer er med årene blevet ”I Will Survive” (1978), som nok både handler om hendes personlige ”overlevelse” af barndommens svære udfordringer (se artiklen) og bredere om at man/kvinder er stærke og kan overleve modgang.

Og for at det nu ikke skal blive aaalt for tungt & alvorligt det her, så lad mig slutte med et link til denne lille video lavet med netop ”I Will Survive” som lydspor. Manden bag – Victor Navone – fik i øvrigt job og en karriere i animationsbranchen på grund af videoen.

[ralphandersen]

Jeg bruger jævnligt denne i matematikundervisningen
https://www.youtube.com/watch?v=P9dpTTpjymE

[bjerager]

Altså teksten til sangen "I Will Survive" handler i virkeligheden om de tanker og følelser, som sangskriveren Dino Fekaris havde efter han blev fyret på Motown Records. Sangen var oprindeligt en B-side til singlen "Substitute". Hon har selv fortalt, at grunden til at hun kunne synge sangen med så stor indlevelse var, at hun på det tidspunkt gik rundt med en halskrave, fordi hun var blevet opereret i halsen efter et fald til en koncert. Den har altså ikke noget med hendes personlige oplevelser i forbindelse med hendes barndom at gøre. Det var faktisk mere eller mindre tilfældigt, at den sang endte som B-side, og den blev mere eller mindre improviseret flikket sammen i studiet på baggurnd af Dino Fekaris' tekstforlæg.

Den blev et stort hit i dscomiljøet, og har sidenhen udviklet sg til at blive en slags slagsang for homo-miljøet i 70'erne og ind i de fantastisk farverige 80'ere.

[Captain Phoenix]

Altså teksten til sangen "I Will Survive" handler i virkeligheden om de tanker og følelser, som sangskriveren Dino Fekaris havde efter han blev fyret på Motown Records. Sangen var oprindeligt en B-side til singlen "Substitute". Hon har selv fortalt, at grunden til at hun kunne synge sangen med så stor indlevelse var, at hun på det tidspunkt gik rundt med en halskrave, fordi hun var blevet opereret i halsen efter et fald til en koncert. Den har altså ikke noget med hendes personlige oplevelser i forbindelse med hendes barndom at gøre. Det var faktisk mere eller mindre tilfældigt, at den sang endte som B-side, og den blev mere eller mindre improviseret flikket sammen i studiet på baggurnd af Dino Fekaris' tekstforlæg.

Den blev et stort hit i dscomiljøet, og har sidenhen udviklet sg til at blive en slags slagsang for homo-miljøet i 70'erne og ind i de fantastisk farverige 80'ere.

Jamen så blev jeg/vi klogere på oprindelsen af nummeret - tak, Anders. Jeg troede faktisk at det "var hendes" nummer fra begyndelsen, men det blev det åbenbart med tiden, som artiklen omtaler.

Jeg tror nu ikke at homo/bøsse-miljøet synes at 80'erne var et fantastisk, farverigt årti...
Alene i USA døde over 100.000 af AIDS i 1980'erne og det blev den 3.die hyppigste dødsårsag blandt 25-44 årige mænd samtidig med at det stigmatiserede bøsse-miljøet.

Men lad det (1980'erne) nu ligge bag os. Jeg er med på, at "80 er godt" når det er noget man fylder

[spuncut]

Tillykke til Gloria Gaynor. Her skaber den unge gademusikant, Allie Sherlock, fest i Dublin med Gloria Gaynors hit:
https://www.youtube.com/watch?v=9XrM4BzVvgw
MVH Henning

[kbekke]

Akja, Captain. De bedste er som bekendt altid dem, der slipper væk.

Skulle du nogensinde få brug for en "second chance", så står den klar til dig her i Vejle:

IMG_2107.jpeg

Det eneste, du skal gøre for at få den. Er at love, at du ikke vil danse med mig på dit værelse

[his067]

Nick Lowe har en hel sang om det der med den slap væk:

https://youtu.be/GfU16ucr6BI

(forøvrigt en fremragende LP: rigtigt gode sange og rigtig god lyd)

[Captain Phoenix]

Akja, Captain. De bedste er som bekendt altid dem, der slipper væk.

Skulle du nogensinde få brug for en "second chance", så står den klar til dig her i Vejle:

Det eneste, du skal gøre for at få den. Er at love, at du ikke vil danse med mig på dit værelse

Tak Kim

Jeg har faktisk pladen - og havde den også dengang i 1975.

Og jeg fik danset med Jeanne. Ikke på hendes værelse, men senere, hvor jeg fik arrangeret at hun havde rengørings-tjansen i min fars Radio/TV/HiFi-forretning, hvor jeg arbejdede i de år.

Vi var vel begge videre, men hun husker det stadig. Sweet memories...

Dansen med Jeanne.png

[bjerager]

Men lad det (1980'erne) nu ligge bag os. Jeg er med på, at "80 er godt" når det er noget man fylder

Ligge 80'erne bag os?!!! ALDRIG!

[kbekke]

Akja, Captain. De bedste er som bekendt altid dem, der slipper væk.

Skulle du nogensinde få brug for en "second chance", så står den klar til dig her i Vejle:

Det eneste, du skal gøre for at få den. Er at love, at du ikke vil danse med mig på dit værelse

Tak Kim

Jeg har faktisk pladen - og havde den også dengang i 1975.

Og jeg fik danset med Jeanne. Ikke på hendes værelse, men senere, hvor jeg fik arrangeret at hun havde rengørings-tjansen i min fars Radio/TV/HiFi-forretning, hvor jeg arbejdede i de år.

Vi var vel begge videre, men hun husker det stadig. Sweet memories...

Dansen med Jeanne.png

Selvfølgelig valgte du pladen frem for pigen. Hvordan kunne jeg nogensinde tænke andet?