Jakob Bro solo improvisationer over RØD

[kbekke]

Det er ikke hver dag, at de "røde" fra VB får 3-1 mod nogen overhovedet. End ikke på hjemmebane. Så skidt med at det var over Hvidovre og absolut i røven af Øverste Division.

Det er heller ikke hverdagskost, selv på en søndag, at vi får besøg af et absolut verdensnavn fra toppen af den kontemporære jazz-scene.

Ikke desto mindre var det det, Jazz i Trekanten og Vejle Kunstmuseum havde fået stablet på benene omtrent samtidigt med, at løjerne blev sluppet løs på grønsværen oppe i Nørreskoven.

IMG_1038.jpeg

"Forestillingen" eller hvad vi nu kan kalde det, var en del af projektet "Jazz På Kunstmuseer", der har som formål at afsøge, hvad der mon sker, når man kombinerer musik med andre kunstarter f.eks. billedkunsten. I tilfældet Vejle havde man, delvis gennem held og sikkert også gennem et solidt fodarbejde, fået indforskrevet den internationalt anerkendte guitarist Jakob Bro til at udføre improvisationer på baggrund af udstillingen "RØD". En udstilling, der i sig selv og gennem billeder, video og installationer er ment som udtryk for sammenhænge mellem følelser og farven “rød”. Eller noget.

Konceptet var i retning af, at Jakob ankom et par timer før publikum, fik lov selv at gå og snuse lidt rundt i udstillingen på egen hånd og derefter tog publikum i form af gruppen på måske 20 personer med rundt i de fire rum og undervejs spillede, hvad der nu kunne opstå ud af den situation. På Telecaster, Fender amp og et rigeligt arsenal af effekter nydeligt og praktisk mobilt arrangeret på et rullebord i rustfrit stål.

IMG_1026.jpeg

IMG_1032.jpeg

Det lyder rimeligt "artzy" og det var det også - og det skal det også have lov til at være engang imellem. Der skal nemlig også være tid, plads og økonomi til det smalle. Det populære skal jo nok klare sig alligevel. Men det var også noget andet: Nemlig først og fremmest en helt usædvanligt intim og nærværende oplevelse i selskab med en lille gruppe mennesker, der for de flestes vedkommende ikke havde andet til fælles end netop lige præcis at være lige der og være sammen om at opleve. Faktisk talte jeg bagefter med flere udlændinge, der simpelthen var valfartet til Vejle af alle steder alene for at opleve Jakob Bro på tættest mulige hold i de ca. 45 minutter seancen varede.

Det giver ingen videre mening her at forsøge at beskrive eller "anmelde" selve den musikalske del. Hele ideen var jo netop at det ikke kun handlede om musikken. Men jeg kan roligt sige, at vi er temmeligt langt fra både Grant Green og Kenny Burrell. Bro's univers er det ambiente og afdæmpede og flere gange undervejs var udtrykket mere i retning af analog electronica end af, hvad traditionalisterne nok normalt vil betegne som "rigtig jazz". Til gengæld gav tonerne (og vel også fraværet af en "larmende" rytmegruppe) publikum rig lejlighed til at reflektere og hvad der ellers efterhånden sjældent sker til koncerter at se indad fremfor ud eller endnu værre ind i deres telefoner.

Det var på alle måder en befriende "lille" og ikke-spektakulær begivenhed, der ikke desto mindre havde tårnhøj kvalitet. For de, der var så heldige og åbentsindede at have fundet vej. En ting undrede mig undervejs i en grad, at jeg i pausen inden næste hold var nødt til at udspørge en meget imødekommende Jakob Bro: Om hvordan han havde det med først at skulle finde ind til "det" i de 10-12 minutter et "nummer" varede for så at skulle plugge grejet ud, flytte det ind i det næste rum, plugge i igen og så finde "det" igen eller for den sags skyld noget nyt "det". Der var jo tale om spontane improvisationer på stedet og Jakob indledte iøvrigt selv det hele med et afvæbnende: "Ja, jeg ved heller ikke, hvad der skal ske". Svaret på mit (måske ikke super-intelligente spørgsmål) var da heller ikke super-konkret, men han gav i hvert fald udtryk for at det var sjovt og i øvrigt ikke noget, han havde prøvet før.

Det havde jeg heller ikke. Så der var vi i hvert fald på nogenlunde lige fod. Vi fik også en kort snak om andre ting bla. ECM og Manfred Eicher's 80 års "æres-koncert", som "han ikke selv gad at dukke op til, men han har det vist bedre nu”, som Jacob Bro med et skævt smil kommenterede. Det føltes som om vi godt kunne have fortsat samtalen en rum tid endnu, hvis det havde stået til ham. Det kunne også have været spændende at høre mere om arbejdet med f.eks. Paul Motian eller Joe Lovano. Men jeg var allerede alt for forlegen over at have trængt mig på og havde også brug for at fordøje det hele. Så jeg takkede for opmærksomheden og fortrak nedenunder med en stak nye ECM’er til samlingen og en sofa med udsigt.

IMG_1035.jpeg

Det var på alle måder en god dag i det røde felt i Vejle.

[his067]

Velskrevet og en god oplevelse, Lad os få noget mere af den slags udfordringer.