Best of "Little Wing" (efter Jimi)?

[kj2005]

Og nu vi taler om virtuoser - her er en anden en af mine favouritter: Stanley Clarke - den fantastiske, i mere end en forstand kæmpestore bassist. En kontrabas ser helt lille ud mellem hans enorme hænder

Jeg er meget til Stanley Clarke og Jaco Pastorius......
I 2007 trak Jeff Beck en dengang 21 årig Tal Wilkenfeld op på scenen i en bas – lead guitar duel ...ikke siden Jaco P. har jeg lyttet til et talent af denne karat....Tal hvilken stjerne, det syntes Jeff også....Jeff Beck er med sin unike teknik... som han var ....helt umulig at efterligne....

Jeff og Tal : ”Cause We've Ended As Lovers” https://www.youtube.com/watch?v=qMryWoRRqUc

Tjae: hun overlevede. Men hun blev ikke ret gammel. Det skulle imidlertid vise sig: at hun også overlevede min far. Masser af cerutter og et hårdt og stresset liv sled på ham.

Ud fra det du skriver.....tænker jeg: Vi har alle en slutdato ... vi skal gøre os umage for at få så mange gode oplevelser med på vejen som muligt, og samtidig bevare den positive tilgang til alle gøremål...helst hver dag...

Mvh Kim

[Zig]

Jeg synes stadigvæk de gamle kan noget, som de nye ikke kan. Jimi's version er alles overlegen. Og ham her fanger og holder min opmærksomhed:

https://www.youtube.com/watch?v=TZlFTbvfKPE

[spuncut]

Tak for historien til Bjergager.

Jeff Beck kommer vi ikke uden om. Becks særlige højrehånds-teknik, hvor han slår strengen an med tommelen og samtidig former tonen med en finger på tremolo og en finger på volumen gør
at hver tone fremstår som "custom made". Der er en Scott Henderson der anvender lidt de samme virkemidler, men Henderson er langt mere fusion-orienteret end Beck.
Jeg således tilbøjelig til at give Rick Beato ret når han hævder at Jeff Beck er umulig at kopiere:
https://www.youtube.com/watch?v=nV9bnaqqfq8&t=37s

Tal Wilkenfeld gjorde lynkarriere i 2007 efter at Colaiuta havde præsenteret hende for Jeff Beck. I en alder af 21 havde hun allerede optrådt med flere af de "tunge drenge" bla. Chick Corea. Efter tiden hos Beck spillede makkerparret Wilkenfeld/Colaiuta bla. hos Lee Ritenour samt Dwezil Zappa. Og det var jo hos Dwezils far hvor Colaiuta i sin tid imponerede ved at spille en særlig svær passage i nummeret "Black Page" og samtidig spise sushi. Zappa var en hård mand over for sine musikere, hvilket bla. slagtøjsvirtuosen Ruth Underwood måtte sande, nummeret "Black Page" skulle være komponeret til at teste Terry Bozio af. Bozio havde derfor brugt meget lang tid på at indøve nummeret. Det må derfor have været hårdt for Bozio at Colaiuta kom lige ind fra gaden og spillede nummeret fejlfrit med sushi... Siden tiden hos Zappa blev Colaiuta en af de mest efterspurgte trommeslagere.
Tal Wilkenfeld må nødvendigvis have spillet sammen alle spidserne i dette solsystem.
Interview med Tal Wilkenfeld:
https://www.youtube.com/watch?v=9qfwPv7clEw
Bla. om Becks og Leonard Cohens bortgang.

En anden guitarist der for ikke så længe siden er blipset ind på min radar er Lari Basilio. Her er hun i selskab med Martin Miller og hans hold med en pragtudgave af Depeche Modes "Enjoy The Silence":
https://www.youtube.com/watch?v=hf9vAn061T4
Og nu bliver det lige lidt nørdet. Læg mærke til Basilios brug af et "hemmeligt" Jeff Beck-trick 4:35 henne i nummeret. Effekten opnås ved at slå til tremolo-armen således at tremolo-systemet svinger frit, hvilket giver den der mudrede modulation.

Her er Basilio i selskab med to af denne planets absolutte sværvægtere (Colaiuta igen!) med en af hendes egne smukke kompositioner:
https://www.youtube.com/watch?v=atNdnc90vy0

MVH Henning

[bjerager]

Tak for historien til Bjergager.

Jeff Beck kommer vi ikke uden om. Becks særlige højrehånds-teknik, hvor han slår strengen an med tommelen og samtidig former tonen med en finger på tremolo og en finger på volumen gør
at hver tone fremstår som "custom made". Der er en Scott Henderson der anvender lidt de samme virkemidler, men Henderson er langt mere fusion-orienteret end Beck.
Jeg således tilbøjelig til at give Rick Beato ret når han hævder at Jeff Beck er umulig at kopiere:
https://www.youtube.com/watch?v=nV9bnaqqfq8&t=37s

Velbekommen. Nu begyndte det her jo med "Little Wing", og som alle andre dygtige guitarister har Jeff Beck jo også spillet det nummer et utal af gange:

https://www.youtube.com/watch?v=GWwsd5APlgw

Jeg har holdt meget af Jeff Beck lige siden jeg stiftede bekendtskab med ham i form af en gammel, slidt kopi af "Wired", jeg fandt i en rodekasse i en forlængst hedengangen pladeantikvar over for Assistenskirkegården. Hans fortolkning af "Goodbye Pork Pie hat" trækker nærmest tårer - her i en liveversion:

https://www.youtube.com/watch?v=6Q0p7yXoOVg

Og det er netop hans arbejde med højrehånd, der giver nummeret den helt særlige "feeling". Jeg har i øvrigt også mange gange siddet og vippet med foden til Narada Michael Waldens svingende trommespil på "Come Dancing" fra samme udgivelse. Og selv om han nok mest er kendt som producer af "hardcore popmusik" hvoraf noget er genialt og andet not so much, så skal man ikke glemme, at han også var/er en fremragende trommeslager, som har spillet sammen med hele kongerækken af jazz/fusionsmusikerne, lige fra John McLaughlin over Jaco Pastorious og Wayne Shorter til Jeff Beck og Quincy Jones:

https://www.youtube.com/watch?v=_GFY6pHP1IM

En anden guitarist der for ikke så længe siden er blipset ind på min radar er Lari Basilio. Her er hun i selskab med Martin Miller og hans hold med en pragtudgave af Depeche Modes "Enjoy The Silence":
https://www.youtube.com/watch?v=hf9vAn061T4
Og nu bliver det lige lidt nørdet. Læg mærke til Basilios brug af et "hemmeligt" Jeff Beck-trick 4:35 henne i nummeret. Effekten opnås ved at slå til tremolo-armen således at tremolo-systemet svinger frit, hvilket giver den der mudrede modulation.

Her er Basilio i selskab med to af denne planets absolutte sværvægtere (Colaiuta igen!) med en af hendes egne smukke kompositioner:
https://www.youtube.com/watch?v=atNdnc90vy0

MVH Henning

Tak for tippet, kendte hende ikke.

[kj2005]

Jeff Beck kommer vi ikke uden om. Becks særlige højrehånds-teknik, hvor han slår strengen an med tommelen og samtidig former tonen med en finger på tremolo og en finger på volumen gør
at hver tone fremstår som "custom made". Der er en Scott Henderson der anvender lidt de samme virkemidler, men Henderson er langt mere fusion-orienteret end Beck.
Jeg således tilbøjelig til at give Rick Beato ret når han hævder at Jeff Beck er umulig at kopiere:
https://www.youtube.com/watch?v=nV9bnaqqfq8&t=37s

Det er helt i tråd med min opfattelse af Jeff Beck...og helt ustyrligt at fingrene på en 78 årig mand stadig var i stand til at frembringe toner på sin guitar...toner man ikke troede eksisterede ,og som var bygget op omkring improviserede noder i et system, som kun eksisterede i Jeff Beck's hoved ....

En anden guitarist der for ikke så længe siden er blipset ind på min radar er Lari Basilio. Her er hun i selskab med Martin Miller og hans hold med en pragtudgave af Depeche Modes "Enjoy The Silence":
https://www.youtube.com/watch?v=hf9vAn061T4

... Depeche Modes' syvende LP "Violator" , "Enjoy The Silence , blev optaget i 1989 , udgivet 1990, og var i mine ører et melankolsk monster hit, der ligesom betød en lidt trist afslutning på firsernes festfyrværkeri...
1980'erne...et årti der musikalsk bliver vanskeligt at overgå, og hvor "Enjoy The Silence" i kopi udgaven ligger i gode hænder hos Martin Miller (super guitarist), og bassisten Ben Jud...Ben har lige den "rigtige" kontante mandestemme til "Enjoy The Silence"..synes jeg.......
...måske endda bedre end David Gahan's stemme der originalt giver en lidt blødere fortolkning af det hit?...men der får jeg nok "smæk" tilbage..........

Her er Basilio i selskab med to af denne planets absolutte sværvægtere (Colaiuta igen!) med en af hendes egne smukke kompositioner:
https://www.youtube.com/watch?v=atNdnc90vy0

MVH Henning

Lari Basilio (med lilla guitar og negle der passer til) er helt ukendt for mig, men lyder sammen med Vinnie Colaiuta meget i retning af Eric Johnson's guitar med klare, distinkte adskilte toner....måske klassisk "opdraget"....men for mig som sagt et helt ubeskrevet blad....der må forskes lidt mere.....

Mvh Kim

[kj2005]

Og nu bliver det lige lidt nørdet. Læg mærke til Basilios brug af et "hemmeligt" Jeff Beck-trick 4:35 henne i nummeret. Effekten opnås ved at slå til tremolo-armen således at tremolo-systemet svinger frit, hvilket giver den der mudrede modulation.

Mere nørderi......
Da jeg reparerede en Teisco Checkmate 45 var alle fjedrene til reverb'en knækkede...når reverb'en på forstærkeren blev aktiveret fik man en slags "hall-sound" ud af det ved at anslå en streng på guitaren....en tremolo dæmper og hæver forstærkerens sound i intervaller (ligesom en slags oscillering) ....er det ikke sådan?

Mvh Kim

[spuncut]

...
Jeg har holdt meget af Jeff Beck lige siden jeg stiftede bekendtskab med ham i form af en gammel, slidt kopi af "Wired", jeg fandt i en rodekasse i en forlængst hedengangen pladeantikvar over for Assistenskirkegården. Hans fortolkning af "Goodbye Pork Pie hat" trækker nærmest tårer - her i en liveversion:

https://www.youtube.com/watch?v=6Q0p7yXoOVg
...

2:09 til 2:15 henne i nummeret illustrerer mesteren selv "det hemmelige tremolo-trick", som Lari Basilio også, på mesterlig vis, gør brug af. Beck har efterladt en enorm arv i form at spillestil, effekter og tricks, som fremtidige guitarister kan dykke ned i. Jeg syn's det er fedt at se Basilio tage et af mesterens tricks til sig. Gu' ved om hun har gjort det med vilje...
Og Bjergager, jeg vil give dig ret, det er så smukt at det næsten ikke er til at være i.
MVH Henning

[spuncut]

...
Mere nørderi......
Da jeg reparerede en Teisco Checkmate 45 var alle fjedrene til reverb'en knækkede...når reverb'en på forstærkeren blev aktiveret fik man en slags "hall-sound" ud af det ved at anslå en streng på guitaren....en tremolo dæmper og hæver forstærkerens sound i intervaller (ligesom en slags oscillering) ....er det ikke sådan?
Mvh Kim

Nemlig, Kim.

Reverb vs Delay:
https://www.youtube.com/watch?v=SCUUu96PYjo

Tremolo vs. Vibrato:
https://www.youtube.com/watch?v=PQkLPa1O3os

Whammy Bar Or Tremolo Arm:
https://www.youtube.com/watch?v=YO8A1yxBtlU

Tremolo er amplitude modulation og vibrato er frekvens modulation.
Egentlig burde "Tremolo Arm" vel korrekt kaldes for "Vibrato Arm", men udtrykkene bliver brugt lidt i flæng.

MVH Henning

[Fredmarantz]

Tremolo er amplitude modulation og vibrato er frekvens modulation.
Egentlig burde "Tremolo Arm" vel korrekt kaldes for "Vibrato Arm", men udtrykkene bliver brugt lidt i flæng.

MVH Henning

Ja - alt for mange tager fejl.

Tremolo: Lydstyrken varierer taktfast i lydstyrke - men bevarer tonen. Dette foretages af elektronik.

Vibrator: tonen flyttes op og ned - men lydstyrken bibeholdes. Dette foretages manuelt - enten med fingre eller med vibratorarm.

Godt med nogle lydeksempler som er tydelige:

Her Tremolo (amplitude modulation (styrken op og ned, men samme tone/frekvenser):
Tommy James and the Shondells:
https://www.youtube.com/watch?v=GpGEeneO-t0

The Hollies' Tony hicks kunne også godt lide at bruge tremolo: fx på Studie versionen af "I'm alive"

Her vibrato foretaget med vibratorarm: Hank Marvin and the Shadows 20:54 - smagfuld moderat brug af vibratorarm
https://www.youtube.com/watch?v=l9bEpib1roE

En mere voldsom brug af Fenders vibratorarm hørtes ofte fra Richie Blackmore i hans Deep Purple-dage. Fx i soloen på highway star fra "Made in Japan": 5:20 https://www.youtube.com/watch?v=7zKAS7XOWaQ
Hans brug af vibrato på Fenderen i hans solospil i "Black Night" (Studieversion) er også voldsom.

Desuden kan man, som mange nok ved, også lave frekvensmodulation alene ved brug af up - og downbending med fingrene. Dette er obligatorisk at kunne for enhver Country - blues og rock guitarist. altså uden brug af vibrtatorarm.

Her et sublimt eksempel fra "the Absolute Master Bender" - Jerry Donahue - Menace -The Beak and the Claw: Det, som han foretager her er udelukkende gjort med fingre - og kan næppe eftergøres af nogle, som jeg kender: Desværre fik J.D. en hjerneblødning eller blodprop i Hjernen for vel 8 års tid siden.... og er i dag ude af stand til at spille. Han er efter min mening den teknisk mest bending-begavede guitarist verden endnu har set og hørt:

Nyd det gerne her: https://www.youtube.com/watch?v=fcWoYWONszw

Snakken har gået meget på Jeff Beck - og med god grund. En formidabel tekniker - hans brug af vibtatorarmen er også i særklasse. Mange lægger sikkert mærke til, at han bruger en Fender no-nonsense vibratorarm, som altid (stort set) sidder på en Fender Stratocaster. 99% af alle Stratocaster-guitarister brugen denne vibratorarm udelukkende til down"vibration" (incl. undertegnede) - men Hr. Beck bruger den flittigt også til "Up-vibration" - hvilket yderst sjældent ses og høres fra andre.
Den Fender vibratorarm er ikke konstrueret med henblik på Up-vibration - men han gør det alligevel. I hans spil erstatter denne teknik til dels alm. bending, som han ikke bruger så meget. Hvis man sætter vibratoen op "floating" - kan man gøre det, men de færreste prøver det af og endnu færre mestrer det.

Andre vibratorarm-systemer er dog bygget til det (Up-lifting vibration)- fz Kahler og Floyd rose. Dette er især brugt inden for Heavy.

Et meget populært og kært vibratorsystem er "Bigsby"- vibratoren . Den kendes ved at have meget bløde og romantiske bends (downbends). De sider ofte på hollowbody guitarer som primært Gretsch - men ses også på Fender telecasters, Gibson SG samt Gibson Les Paul's (Neil Youngs "old Black" fx) i ny og næ. Jeg synes, at Bigsby's er fede :-) Det er utrolig meget brugt i ældre Cowboymusik, som jeg fx også godt kan lide.

Et godt eksempel på lyden fra En Bigsby er i Temaet fra The good the Bad and the Ugly: https://www.youtube.com/watch?v=J9EZGHcu3E8

så for at spinde en forsigtig ende på dette, vil jeg mene, at næsten alt, hvad vi hører af guitarmusik, der modulerer, udspringer af vibrator teknik- enten via fingre (bending) eller vibratorarm. (her er alle andre effekter taget ud af ligningen - da talrige pedaler og effektmaskiner også kan lave særdeles mange hundekunster)

Tremolo høres sjældent nu om dage - men i 60 'erne var der en del hitmusik (Bl.a. nævnt ovenfor), som faktisk kunne fremvise det. Jeg er vild med tremolo.

ehhh- jeg kom da vist ikke ind på "Little Wing" - jo jo - Stevie Ray kunne godt - men vi har også haft en dansker som kunne , nemlig Ken Damkier fra Øernes Blues Band - jeg ved ikke, om han stadig spiller - men han kunne give en absolut übersvedig "Little Wing" .

Vh
Freddy

[spuncut]

...
Snakken har gået meget på Jeff Beck - og med god grund. En formidabel tekniker - hans brug af vibtatorarmen er også i særklasse. Mange lægger sikkert mærke til, at han bruger en Fender no-nonsense vibratorarm, som altid (stort set) sidder på en Fender Stratocaster. 99% af alle Stratocaster-guitarister brugen denne vibratorarm udelukkende til down"vibration" (incl. undertegnede) - men Hr. Beck bruger den flittigt også til "Up-vibration" - hvilket yderst sjældent ses og høres fra andre.
Den Fender vibratorarm er ikke konstrueret med henblik på Up-vibration - men han gør det alligevel. I hans spil erstatter denne teknik til dels alm. bending, som han ikke bruger så meget. Hvis man sætter vibratoen op "floating" - kan man gøre det, men de færreste prøver det af og endnu færre mestrer det.
Andre vibratorarm-systemer er dog bygget til det (Up-lifting vibration)- fz Kahler og Floyd rose. Dette er især brugt inden for Heavy.
...

Hej Freddy
Det er dog ikke et helt standard vibrator set-up som Beck anvender, det er et Wilkinson-system. Beck spillede i mange år på en custom-made Stratocaster med Wilkinson-bridge og den tilhørende nut (hvad hedder "nut" på dansk?). Modellen blev omkring 1987 lanceret som "Stratocaster Plus" og sidenhen kom der en "Plus Deluxe".
Man kan sige at Wilkinson-systemet er en forfinet udgave af Fender-systemet. Bridge'n er udelukkende ophængt i to punkter til forskel fra Fenders 6 punkter, hvilket giver lavere friktion og "nutten" reducerer friktionen overfor strengene således at der ikke opbygges spændinger i strengene mellem nut og tuners. Alt sammen for at holde stemningen ved brug af vibrator-armen. Desuden virker Wilkinson-systemet lige godt op eller ned, da det altid er flydende.
I forhold til "Det hemmelige vibrator-arm trick" hjælper Wilkinson-systemets lave friktion. Udført med standard Fender-system ville selvsvinget dø ud meget hurtigt.
Jeg tænkte også at nu kan det ikke vare længe inden Freddy tuner in.
MVH Henning

[spuncut]

Jeg bliver for resten i tvivl om hvorvidt 2-punkts bridgen er en Wilkinson-ting. Roller-nutten er helt sikkert en Wilkinson-ting. Tiden går og siden 1987 er 2-punkts bridgen gået hen og blevet standard idet den er at finde på den billigste strat fra thomann:
https://www.thomann.de/dk/fender_player ... mn_tpl.htm
Men i forhold til Jeff Beck som modtog sin "custom made strat" i 1991 var 2-punkts bridgen rimelig ny.
Om Strat Plus:
https://www.fuzzfaced.net/plus-series.html
Jeff Beck ver. 1:
https://www.fuzzfaced.net/jeff-beck-str ... one-1.html
Jeff Beck ver. 2:
https://www.fuzzfaced.net/jeff-beck-str ... one-2.html
MVH Henning

[Fredmarantz]

Ja- Henning , nemlig!

Standard US Strats fra ca. slutfirserne og frem til måske 2010 er forsynet med to-punktsbridge, men flere ville have vintagebridgen og derfor har vintagebridgen i efterhånden mange år været standard på US strats of nærmest alle mulige andre stratocaster-iterationer tillige. Man kan stadig få begge.

Nu er der altså ikke noget vildt specielt ved Jeff Becks Stratocasters - nogle af dem er forsynet med standard bridges og nogle er forsynet med to-punktsbridgen. Wilkinson roller nut var standard for de efter min mening noget frankenstein-agtige Stratocasters (Strat plus and the like) fra slutfirserne og starten af 90'erne ligesom Sperzel locking tuners også var det. Jeff Beck havde nok især glæde af dette grundet hans voldsomme brug af vibrator. Når man bruger en vibratorarm så voldsomt som fx Beck, så går guitarerne ofte ud af stemning med mindre man laver et par tiltag som fx Wilkinson roller nut og Sperzel locking tuners. De var forsynet med disse features fra Fender. Fender ville nok gerne prøve noget nyt, men de fleste guitarister søgte tilbage til gamle vintage Stratocasters med de normale standard features. Dette så's og ses fx i US Vintage-serien som nu hedder American Vintage II osv. . + selvfølfgelig alle de strater, som er opkaldt efter nogle berømte guitarister - således at Fender kan tage en bleg millard for disse guitarer. (her skal vi slet ikke tale om "relic'ing" )

Det "mest specielle" ved Jeff Becks guitarerer vel at han har ladet vibratoren "floate" lige godt og vel - så han kan løfte tonerne med vibratoren i stedet for kun at sænke. Det er et temperamentspørgsmål. Køber man en ny stratocaster - både i datiden og i nutiden, står der i opsætningsmanualen, at man bør sætte vibratorarmen i "floating" mode- men de fleste jammer den bagud, så kun "divebombing" og hvad der ellers er dyk i tonen er mulig.

De fleste stratguitarister har hver deres lille personlige opsætning og bestykning af deres guitarer. Becks opsætning er ikke noget specielt i det store hele. Det specielle ved Beck er at han spillede fantastisk og var en mester i brug af volume-swells og vibrator. Dette har du også selv været inde på tidligere.

En "Nut" hedder på dansk "sadel". Men den tiltagende anglificering har gjort at de fleste guitarister bedre forstår "Nut"

NB: Måske "sidetracker" jeg lige rigeligt - somebody stop me!!! (og ikke et ondt ord om "anglificering" )

Vh
Freddy

[Zig]

Jeg vil lige tilbage til Lari Basilio.
Umiddelbart imponerende....men jeg savner "fortælle kunsten". Hun har ikke nogen historie, og så mister jeg interessen.
Hvorimod Tal Wilkenfeld sprudler med historier, og man bliver klogere af at lytte til hende. Tal ku' også lide Jimi, men jeg tror ikke Lari Basilio vil imponere hende.

[spuncut]

Jeg vil lige tilbage til Lari Basilio.
Umiddelbart imponerende....men jeg savner "fortælle kunsten". Hun har ikke nogen historie, og så mister jeg interessen.
Hvorimod Tal Wilkenfeld sprudler med historier, og man bliver klogere af at lytte til hende. Tal ku' også lide Jimi, men jeg tror ikke Lari Basilio vil imponere hende.

Som svar vil jeg blot, med forlov, lægge mig op af Kims så glimrende formulering:

Egentlig gider jeg ikke spilde tid på neg. kritik , men når man som almindelig entusiast lytter til musik, og ikke selv er musiker, opstår der en form for håbløshed indeni, når man ser negativ kritik af en musikers virtuose evner....

MVH Henning

[bjerager]

Du sidetracker ikke spor, Freddy. Vi er nogen, som svælger guldkornene i os. Og so elsker at høre om forskellige udgaver af Stratocasters, om der er to eller seks punktsbridge.