Vi mangler en tråd om fede musikfilms.
Jeg har lige set det meste af den oprindelige "Blues Brothers" film - jeg har set den et utal af gange før - nede hos Aqrannes på hans 42'' Panasonic HD fladskærm (han kan selv uddybe, kan han) og Luxman CL350/M1600 sættet og JBL L100T højttalerne på hans lille (10 kvm?) værelse. Fed, fed film, som man burde se noget oftere. Hvis nogen her aldrig har set den, må de straks skaffe sig adgang til den og se den. Det er altså et must for musik-elskere.
Aqrannes mindede mig - nu jeg truede med at skrive om Blues Brothers - om Allan Parkers film "The Wall", som han så for første gang den anden dag. Den er altså også værd at se. Så er det sagt. Selv så jeg den i Imperial biografen i København i ca. 1982 med en sød pige ved min side. Det var fantastisk.
Andre gode musikfilm-forslag er velkomne her.
PQR