Blue Note 75 år - 100 udgivelser på 180 gr. vinyl

Fundamentet for vores passion

Blue Note 75 år - 100 udgivelser på 180 gr. vinyl

Indlægaf Captain Phoenix » ons 12. mar 2014 22:34

Her er godt nyt for jazz-vinyl-elskere: Blue Note har tilsyneladende besluttet sig for at udgive 100 albums på 180 gr. vinyl - mastered analogt udfra de org. masterbånd. Og med intention om at fange den oprindelige lyd på førsteudgaverne.
http://www.analogplanet.com/content/blu ... gram-vinyl
Det lyder næsten for godt til at være sandt… Vi må håbe det ikke er det - og at de bliver til at skaffe i Europa.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Blue Note 75 år - 100 udgivelser på 180 gr. vinyl

Indlægaf kbekke » ons 12. mar 2014 23:07

ECM er også i gang:

http://www.ecmrecords.com/Catalogue/ECM/Other/Re_solutions.php

Abdulla's "African Piano" er jo iøvrigt indspillet i Jazzhus Montmartre. Men den har du jo garanteret allerede, Claus.

Eller hvad? :p
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1318
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Blue Note 75 år - 100 udgivelser på 180 gr. vinyl

Indlægaf Captain Phoenix » tors 13. mar 2014 11:22

kbekke skrev:Abdulla's "African Piano" er jo iøvrigt indspillet i Jazzhus Montmartre. Men den har du jo garanteret allerede, Claus.

Eller hvad? :p

Jo da - den bor her også ;) men ikke i ECM-udgaven (ikke endnu ihvertfald).
Og nu da den alligevel er kommet frem og snurrer mens solen stråler ind af vinduerne og kaffen brygger, fylder jeg lige lidt mere på posten/tråden hér:

ECM (pladeselskabet) har jeg det noget blandet med. De har udgivet meget - og god musik - men der er simpelt hen også udgivet for meget derfra med store, kendte navne, flot optaget, fint pressede, i nydeligt designede covers, trykt på lækkert pap - og bare slet ikke musikalsk interessant nok. Og som alligevel sælges til samme høje fuld-pris, som gode nye plader (ECM laver af princip ikke billige serier/udgivelser - heller ikke ved genoptryk!).
Hvis man kommer til at købe dem, så står og står de bare i reolen efter 1-2 afspilninger - og kommer faktisk aldrig på tallerkenen mere… De er som hvide elefanter: Flotte, men hvad skal man med dem?

Og så har ECM udgivet ét album - ét enkelt pladesæt - som gør alt dette helt ligegyldigt.
Som stråler så klart, at man næsten ikke ser fejlene - og som sikrer ECM-grundlægger og producer Manfred Eicher en evig plads i jazz-himlens luksusafdeling:

Keith Jaret - The Köln Concert (ECM 1064/65) fra 1975 med solo-piano jazz-improvisioner optaget live i Köln's opera-sal.

Dén udgivelse alene berettiger hele pladeselskabets eksistens. Den undskylder i det store regnskab alle de uinteressante udgivelser - også de fremtidige. Den er et Mount Everest af en milesten i klaver/jazz-musik. Ingen jazz-samling må undvære denne. Ingen - så god er den simpelt hen.

Da min ene søn var blevet 16-17 år og begyndt at spille klaver, tog jeg ham en aften ind i stuen, satte A-stykket (= side 1) af Köln-koncerten på, skruede op og lod ham være alene i den lille halve time, musikken varer.
Da han kom ud nogen tid efter musikken sluttede, sagde han kun én ting: "Tak!"
Og der var sådan set ikke grund til at sige mere.

Nå - tilbage til Dollar Brand og African Piano:
Min udgave er den oprindelige fra Spectator Records - eller rettere sagt: én af de oprindelige udgaver fra dette lille, Aalborg-baserede plademærke.

African Piano.jpg

Som man måske kan se, er "coveret" (hvis man kan kalde det sådan) ikke limet eller gatefold, men er blot et foldet stykke pap. Sådan var det lavet, da den oprindeligt blev udsendt.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er mit eksemplar af selve skiven en mellemting mellem 1. og 2. tryk/version… (eller evt. et pre-1.udgave tryk).
Det lyder jo helt skørt - og dette er nørdet, I know - men lablen indeholder ikke information om "Rights Society" - © eller ® (= 1.-udgave) men har trykt en lille firkant/box, som 1.-udgaven ikke har.

Hvis nogen ved noget - så skriv her eller en PB - tak.

African Piano Label.jpg

Min har forresten været ejet af Regitze i sommeren '70. Det har hun været så venlig at skrive med kuglepen på forsiden af coveret… Tak Regitze… bare du havde passet bedre på pladen, så den ikke havde fået lidt ridser/klik et par steder (selv om den stadig spiller stadig fint 99 % af tiden).

Og hvorfor så alt det her tosseri? Hvad med musikken?
Musikken, ja - den er interessant: Én mand - Ét piano *) - Live - Jazzede improvisationer - og undervejs lidt brummen/grynten fra pianisten.

Lyder det som noget vi kender?
Tænker du: Keith Jarrett - The Köln Concert?

Hvis du gør, er det ikke helt ved siden af, for der er en del ligheder: Søgende og legende improviseret klaver-jazz på en solid rytmisk og melodisk bund lagt af venstrehånden. Bestemt værd at høre (og have i sin samling) - de tidlige udgaver handles da også til € 100 i VG/VG+ stand. Erhm…
Det er faktisk godt (ikke på "Köln"-niveau, hvad stort set intet er), men godt.
Og så er det skabt i en lille, røgfyldt jazz-klub i København, Danmark 4-5 år før Keith Jarrett satte sig til flyglet og rejste et jazz-monument i Köln.

*) Der er på de oprindelige Spectator-udgivelser et afslutnings-nummer på tværfløjte, som ikke findes på efterfølgende udgivelser. Tror det har været et ekstra-nummer.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby


Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Captain Phoenix og 13 gæster